søndag den 22. oktober 2017

Solskins- og rosenbilleder

Jeg vil nu ikke sige, at solen har skinnet hele tiden, mens jeg har nydt friheden fra bloggen :) Men selvfølgelig har jeg taget billeder, når den skinnede. Som sædvanlig blev det til alt for mange, jeg håber, I vil nyde dem.
 ja men altså hvor den kan papegøjebusken/Parrotia persica
 nu er det dens tur til at optræde
sol på pergolaen er nu heller ikke tosset, jeg er så glad for, at den ikke blev malet sort, det passer meget bedre med det rå træ der hvor den står, med sol på er den noget helt særligt, synes jeg.
 her mangler solen (Englands Rose blomstrer)
Parisertårn / Morina longifolia
 Ambratræet har fået lidt flere farver, men mest her på midten
 den gule buddleja har fået en opblomstring efter deadheadning
den gule vandgran er ved at tabe løvet, det bliver ikke ved at gå, snart er den helt bar
 En af mine læsere, mener at sumpcypressen/Taxodium distichum skal fremhæves noget mere.
Den er groet godt i min have, så den må være glad for stedet.
Løvet ser stadig friskgrønt ud, her og her kan du se mere til det smukke træ, min får ikke den smukke røde farve, desværre. Tak for links Karl. Vi er meget glade for vores sumpcypres, den er sen til at få løv, til gengæld holder den længe på løvet og har friske forårsagtige farver
 Dværgelm er kun lille hos os, men se lige her hos Lisbeth, der ser den noget anderledes ud, det er nok ikke den samme. Ulmus er det latinske navn, resten af navnet kender jeg ikke. Jeg har købt den i Lille Malunds have.
Rhamnus imeretina står lige i nærheden af dværgelmen i regnvandsbedet, den er efterhånden vokset sig større. Den blev købt for 7 år siden ved Anne Marie Lønbæk Planteskole
Høststenbræk /Saxifraga cortusifolia blomstrer nu, den er knap så fin, som den plejer at være, synes jeg.
Liriope muscari står stadig flot i stenbedet, godt jeg en gang har købt den, jeg kan ikke huske det :)
Roserne:
 Aprikola
 Aquarell 20.10.
og igen 21.10. en af de bedste lige nu
 Belle de Clermont er snart slut
 Fighting Temeraire
 Hansestadt Rostock er kønnest i første blomstring
Hot Chocolate 
 Louise Bugnét
 Martine Guillot
 Wild Edric er klar til at blomstre igen
 Wild Rover
Zephirine Drouhin
 Jacqueline du Pré 21.10.
 Mia samme dato, den har godt nok blomstret godt og længe, den kan anbefales, har en dejlig duft.
 Morten Korch
til slut en ny blomst på Our last Summer
God søndag aften og start på ny uge.

18 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Alletiders at din Liquidambar er begyndt at få farver, Den i botaniskhave har været fantastisk den sidste måneds tid!
    Morsomt med den gule buddleja hybrid, har du fået frøplanter fra den?
    Imponerende med roserne, de klarer sig flot trods vejret!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er jeg glad for, hvis du kigger på frk. Anemones blog kan du se et Liquidambar med farver. Mit bliver nok aldrig så flot, som det du viste sidste år, on ikke det var fra Botanisk Have.
      Min gule buddleja er en stikling, jeg har fået foræret, flere har fået stiklinger fra mig, men om de er blevet til noget, ved jeg ikke.
      Ja man må sige, at roserne har fået en opblomstring trods 19 mm de sidste dage.
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Nu har vi haft tørvejr to dage i træk, så gør det ikke noget, at solen ikke var fremme hele dagen. Søren havde også et godt øje til sumpcypressen, men vi har dog ikke investeret i en (endnu)😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er da fantastisk med tørvejr to dage i træk, det har vi så til gengæld ikke haft, vi har fået 19 mm de sidste 3 dage, men heldigvis om natten. Jeg tror sumpcypressen er meget en mandeplante, Bent er også meget glad for vores, det er jeg nu også. I kan roligt investere i en :)

      Slet
  3. Kære Lisbeth
    Jeg kan se, at du har kigget på billedet af min dværgelm :-). Det kunne godt være den samme sort. Jeg studser nemlig min meget. Meget! Dvs at jeg styrer grenene 100%, så de bliver krogede, og jeg udtynder bladene virkelig, virkelig meget, da de ellers skygger totalt.
    Det har været en mærkelig sommer, og jeg synes efteråret fortsætter med at være mærkeligt. Min den ene papegøjebusk har fine farver som din. De to andre er stadigt helt grønne. Sært. De plejer at være samtidige.
    Håber, du havde god sol i dag :-). Vi havde sol hele eftermiddagen, og vi er jo ret tæt på hinanden :-)
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Ja det har jeg, jeg googlede den og vips så var din dværgelm der. Jeg synes jo ikke, der er noget kroget over grenene på min, men stammen er kroget. Forrige sommer havde jeg besøg af en kvinde, som klippede i snart sagt alt i sin have, jeg bad hende klippe lidt hos mig, det var bl.a. dværgelmen, hun klippede i. Jeg har stammet min op men ellers ikke gjort noget ved den. Jeg må have kigget på den.
      Underligt at to af dine papegøjebuske ikke får fine farver, ja det har været en mærkelig sommer.
      Vi havde skyer samtidig med solen, så det var ikke uafbrudt solskin, men vi sad da i solen og drak eftermiddagskaffe. Ja selvom der er langt imellem os, er vi alligevel tæt på hinanden :)
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Vi har haft "meget" sol i denne weekend :-) eftermiddagen igår og næsten hele dage idag så det har været dejligt. Idag har vi brugt en del timer ude. Der er blevet slået græs, revet lidt blade sammen, brændt ukrudt af, renset tagrender og vasket bil så Mogens har haft travlt. Jeg har vasket tøj, luget lidt og gjort drivhuset efterårsklart så jeg har slappet lidt mere af :-)
    Ja det var godt at pergolaen ikke blev malet for den er da bare så flot når solens stråler rammer den. Skønt med en blomstring mere i den gule Buddleja. Ja sumpcypressen er meget smuk og ja den er jonærmest forårsgrøn. Lidt atypisk for årstiden hvor det meste er i forfald. Dine roser ser stadig flotte og friske ud, jeg så lige at min Wild Rover har knopper på vej, men mon de når at blivet til noget.
    Fortsat god søndag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja I har vist været de mest heldige med solskin i weekenden, jeg klager heller ikke, selvom det ikke har været så meget som hos jer. Sikken en masse I har nået, Bent har også renset tagrender, men det var vist i går, i dag har han gravet en del, vi har lidt problemer med vand for tæt på huset, så han vil vist prøve at dræne.
      Pergolaen bliver jeg aldrig ked af at kigge på, den behøver jo heller ikke være lige som alle andres pergolaer, der er ikke mange, som ikke maler de sorte.
      Sumpcypressen er fantastisk med den farve nu, når alt andet har den farve er den ganske bar, så den indhenter det.
      Jeg er imponeret over de roser, jeg viser, mange af de andre har enten rådne knopper eller er slut for i år. Vi må håbe, de er klar til næste år.
      Ja det er spændende om de knopper, der er længst når at blomstre, vi får se.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Skønt med sol! Her var der også sol i formiddags - om eftermiddagen kørte jeg sydpå, og der kom regnen og skyerne, desværre. Jeg tilbringer mange timer på motorvejene i denne tid, fordi min mor er indlagt på sygehuset i Sønderborg. I dag gik jeg så glip af noget af det fine solskin - sol var der ikke meget af i Sønderborg - hverken på den ene eller anden måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det er skønt med solskin. Synd du måtte køre væk fra solen. Jeg føler med dig med hensyn til din mor, det er en forfærdelig svær tid, og man kan ikke gøre ret meget, jeg håber, at hun kan glæde sig over dit besøg, men det lyder ikke til at have været opmuntrende.

      Slet
  6. Dine roser kan endnu, de er imponerende flotte.
    Jeg synes også, det er godt, du ikke malede pergolaen, jeg kan bedst lide det rå træ, og det bliver endnu smukkere med tiden, når det får lidt patina.
    Din liriope er fin, jeg kender den ikke.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det er skønt med roserne, de er ret fine nu.
      Det er moderne med sort, men ikke mere sort hos mig, så hellere træ med patina, vi er helt enige.
      Jeg kendte den heller ikke, men jeg må jo have plantet den en gang, Marie vidste heldigvis, hvad det var.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Kære Lisbeth
    Også solskin her, som desværre ikke kunne nydes ude. Jeg synes også, det er godt, at I undlod at male pergolaen - den er superflot, som den står der og lyser i solskinnet - man behøver jo heller ikke gøre som alle andre, og der går let mode i den slags 😊 Din sumpcypres er meget imponerende med den klare, grønne farve, så godt, den blev fremhævet 😊 Dine roser er stadig så fine, og det glæder mig, at jeg kan nyde Wild Rover hos dig, for nu er min jo væk.
    Skønne billeder, der blev nydt 😊
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Synd du ikke kunne komme ud i solskinnet, men du må passe på dig selv.
      Jeg er så glad for den naturlige farve på pergolaen, det ville slet ikke have passet med sort der. Ja sumpcypressen er rigtig fin endnu. Hvem andre end du skulle have lov til at nyde min Wild Rover, som du jo er den glade giver af, jeg er meget glad for den.
      Godt du nød billederne, det er vitaminer til krop og sjæl :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth

    Den gule buddleia er helt spesiell. Det er uvanlig å se den gule fargen på den. Har aldri sett den her.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja den er noget speciel den gule buddleja, jeg er glad for, at jeg fik en stikling af den, også fordi den blomstrer så sent på året.
      Klem

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Det er nogle gode billeder af din sumpcypres og vandgranen. Du har måske ret i, at det er en mandeplanter, som du vist med et glimt i øjet, antager jeg, skrev.
    Jeg tænker, at det måske har noget med træernes historie at gøre. At de kan spores faktisk flere millioner år tilbage, og at de derudover er løvfældende nåletræer, der kan vokse i vand.
    I hvert fald jeg synes, at det er fascinerende at tænke på, når jeg betragter de i øvrigt smukke træer.

    Jeg er glad for, at du med dagens blog deler min betagelse af disse træer, som jeg synes fortjener større udbredelse f.eks. i forbindelse med regnvandsbede.
    Venligst
    Karl

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karl
      Tak skal du have, ja jeg tror, det er sådan noget, der tiltaler mænd, det synes jeg er fint, det må gerne være lidt anderledes med forskellige interesser for mænd og kvinder. Og netop det, at den kan spores millioner år tilbage er da spændende, noget jeg må tilstå, jeg ikke lige havde været opmærksom på, hvis ikke du havde skrevet til mig.

      Lad os håbe de får større udbredelse, fordi jeg har skrevet om dem, man kan aldrig vide. De er meget smukke, når de står i vand op af stammen, det kommer min nu nok ikke lige til, selvom den står i et regnvandsbed, men skøn er den.
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet