Men først solskinsbilleder fra min tur i dag:
Det blev nemlig det dejligste solskin kl. 13.30, da jeg gik tur
her stod jeg og mærkede de livgivende lune solstråler, mens jeg tænkte på i sommer, hvor solens varme og tørken var ved at tage livet af både os og planterne.
Men hvem tænker på det, når pilegæslingerne er lige ved at springe ud.
her var der is endnu
og her blankt vand, det var en skøn men kølig tur
Blogverdenen er stadig stille, for ikke også selv at gå i stå, gennemgår jeg nu et nyt bed, måske kan det give lidt inspiration til jer at se mine gamle billeder fra arkivet.
Lyngbedet hed det en gang, men der er nu ikke meget lyng tilbage i bedet, derfor kan jeg jo ikke lige gå hen og døbe det om.
Her er bedet, billedet er fra i dag, det var nu ikke længe, jeg var ude, hvor er det koldt
Den vigtigste plante i bedet er uden tvivl fyrrebusken, derfor kommer der flere billeder af den fra tidligere år.
2014
2015
2016
2016 nu opstammet
2017
2017
Jeg forsøger at holde den lidt nede, den vokser virkelig meget, men den er også svær at trimme, det er et kæmpe arbejde, hvis jeg skal klippe i lysene, pænt bliver det heller ikke.
Her er stien op i bedet
Forrest til højre står R. Irene Koster
Bagefter står en Spirea japonica Macrophylla
og en enkelt rose Englands Rose, den blomstrer flittigt hele sæsonen
her er bedet set fra den modsatte ende, til højre står flere Hebe, som det har lykkes mig at holde liv i.
Den anden skønhed i bedet er
rødbirken som jeg er i tvivl om navnet på, jeg tror, det er Betula purpurea, altså rødbladet Vortebirk. Den får nemlig ikke brunrød bark, som der står i beskrivelsen, den ligner mere en almindelig birk på stammense billede nr. 7, hvor den hvide stamme tydeligt ses. Her ovenover står den sammen med min selvsåede røn, som bliver beundret af en del gæster. Det er nemt med røn, de vil gerne så sig selv, jeg pottede den op og plantede den senere her.
Sidste år var den virkelig en pryd for haven, da efteråret kom.
Til sidste dagens rose taget i dag. Poustinia.
Fortsat god søndag
Jeg nåede lige at få solnedgangen med.
Blogverdenen er stadig stille, for ikke også selv at gå i stå, gennemgår jeg nu et nyt bed, måske kan det give lidt inspiration til jer at se mine gamle billeder fra arkivet.
Lyngbedet hed det en gang, men der er nu ikke meget lyng tilbage i bedet, derfor kan jeg jo ikke lige gå hen og døbe det om.
Jeg forsøger at holde den lidt nede, den vokser virkelig meget, men den er også svær at trimme, det er et kæmpe arbejde, hvis jeg skal klippe i lysene, pænt bliver det heller ikke.
Den anden skønhed i bedet er
Fortsat god søndag
