tirsdag den 4. august 2026

Er sedum redningen for os tørkeramte?

 Der findes faktisk en del fine Sedum, så vi prøver.



Bent har allerede plantet dem, mens jeg var til træning
Her er de, købt i Nonnebo for den beskedne sum af 60 kr. det er vidst det mindste, jeg har købt for derovre. Den bagest til højre købte vi efterfølgende i Rema. Der var flere, hvor de kom fra, men vi havde ikke så meget tid, så jeg måtte nøjes.

Lidt liljebilleder:

Ananasliljw
disse står i irisbedet
og i rosenbedet Muscadet er navnet
i surbundsbedet
liljerne giver en dejlig duft i haven og lidt at se på og tage billeder af til bloggen
her er det rasleblomst, som nyder varmen
Bent har vandet sumphibiscus, det var den glad for, den står mellem roserne
Hydrangea Paniculata har et helt bed for sig selv bagers i haven, nu begynder det endelig at vise, hvad det dur til. Det er jeg  spændt på, i Samsøhaven havde vi en del smukke, så det vil glæde mig igen at kunne nyde dem og ikke mindst vise dem på bloggen.

I nat havde vi lyn og torden og ikke mindst regn, vi fik hele 17 mm. Skønt!!!



12 kommentarer:

  1. Regnen kom kærkomment (vi fik 9 mm), men vi er måske nødt til at tænke i nye havebaner fremover, hvis disse somre fortsætter. Det er du så allerede i gang med. Holddaop, hvor har jeg vandet meget i år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja det har de fleste vist, Bent har lange arme af at slæbe med vandkander. Vi må jo forny os, hvis vi vil kunne blive ved med at nyde haven.

      Slet
  2. Tja, vi er i hvert fald nødt til at indrette os efter de vilkår, naturen byder os. På mine kanter er der helt sikkert faldet mere vand end sydpå; men med alt det, jeg har plantet, har jeg alligevel været nødt til at vande tit. For mig fungerer det godt med en såkaldt flexslange.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er vi nødt til, vi kan ikke ændre det. Godt du har fået meget vand til alt dit nyplantede. Bent vil ikke have en flexslang, så må han jo slæbe vandkander. Vi har nu også en almindelig slange, der kan nå helt ned i den anden ende af haven.

      Slet
  3. Sedum er flotte planter, og de tåler mye tørke. Det er godt at de finnes sånne planter. Flott Hydrangea
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja sedum kan godt blive det, vi skal have i vores haver.
      klem

      Slet
  4. dejligt med lidt nyt til haven, og vi fik også en lille smule regn men ikke meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim
      ja så længe, der er plads, de her fylder ikke meget. Jeg troede, at I havde fået mere regn hos jer.

      Slet
  5. Tillykke med regnen! Vi fik 6 mm hvilket også var rart.
    Sedum skal også have vand Lisbeth, men det skal alle planter vel. Vi har haft så tørre år at blomsterne er visnet inden de sprang ud, og de rødbladede næsten blev kogt i solen, men formentlig klarer de sig alligevel med mindre vand end så mange andre. Det er nogle fine potter du har fået fat på!
    - Og liljerne er flotte! Alt i alt ser det ud som om I kommer igennem sommeren med en fin have takket være Bents utrættelige vanding. Godt klaret!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla
      Ja rart med regn, men der må gerne komme mere i stedet for alt det blæsevejr. Ja Sedum skal også have vand, men mon ikke de er lidt mere nøjsomme. Ja de er lidt anderledes, det er det, der er det spændende.
      Ja Bent klarer heldigvis vandingen, ellers havde det set skidt ud.
      Knus

      Slet
  6. Nåda, idag får jeg vist lov at komme ind og kommentere hos dig. Det kunne jeg ikke igår.
    Sedum slægten er nok lidt mere tørketolerant end andre. Dog tror jeg ikke jeg ville bryde mig om kun at have sedum. Liljerne virker osse til at kunne lide varmen. Aldrig har vores liljer været så flotte. Bortset fra den ene der blev næsten gnasket helt af liljebillelarven. Men det døde larven osse af da jeg fandt den. Så kan den lære det. Tænderne væk fra mine liljer...
    Helt uventet kom der 12 mm i går nat. Ret voldsomt lød det til, men dejligt alligevel. Alt regn er velkommen, der er stadig tørt et par cm nede. Så jeg tør ikke begynde at plante nyt endnu, og slet ikke flytte noget.
    Jeg klipper det ned jeg ikke nåede i vinters og renser gammel maling af pavillongen, så den kan males op igen. Det er ikke opgaver der mangler hihi.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja men godt du fik lov at kommentere, ellers havde jeg da savnet dig. Nej selvfølgelig kan vi ikke nøjes med sedum, men den er et godt supplement på de meget tørre steder. Liljebiller er rigtig træls, så får man de klamme larver bagefter. Ja der skal desværre mere regn til end det vi har fået, men vi må glæde os over det vi får. Det er desværre for tidligt at plante nyt, men ja du finder altid på noget, det er ligesom Bent.
      Hilsen Lisbeth

      Slet