onsdag den 22. juli 2026

Tørketålende planter

 Da vi ingen regn får hos os, vil jeg lave et indlæg om de planter, vi har her i haven, som klarer sig fint uden vand fra oven.

Sedum eller Sankt Hans urt er det, der klarer sig allerbedst hos os 


jeg vil prøve at formere denne sidste nye

En anden plante, som klarer sig uden regn er elaeagnus ebbingei/sølvblad.
Det er en fin stedsegrøn plante, som jeg er meget glad for især om vinteren, den pynter, når alt andet er gråt.
dem fås med forskelligt løv
og bagsiden er sølvagtig, deraf navnet

Lidt andet fra haven, nu jeg alligevel er i gang med et indlæg
Bjørnekloen bliver smukkere for hver dag der går
Liljerne er så småt i gang med blomstringen, heldigvis er der mange på vej, dem skal I nok få at se.


Magnolia Grandiflora er godt i gang igen, den har ellers ikke haft det
så godt her i foråret
Myrtemælkeklokke sætter nyt løv
jeg har meget forskelligt i haven, men det der står mit hjerte nærmest
er alligevel rhodoerne med deres smukke nye skud

jeg slutter af med nøkkeroserne

God dag til jer. 


20 kommentarer:

  1. Åh ja sedum familien er vel en af de mest stabile i tørken. Den lille nye ser spændende ud. De er jo heldigvis nemme at opformere via stiklinger.
    Min nye sølvblad ser osse godt ud trods tørke. Men jeg har nu osse givet den, og de andre ny plantede en kande vand en gang imellem. Gad forresten vide hvor nem den er at lave stiklinger af? Det må vist prøves en dag. Men det kunne nu osse være sjovt at få en af de brogede blade, bare den ikke er for gulbroget.
    Den er rigtig smuk den røde "bjørneklo". Næsten synd den har fået sådan et tilnavn.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  2. Hej Gunvor (altid trofast - tak)
    Ja jeg må ty til sedum og sølvblad, de klarer sig uden vand, det har vi brug for her hos os. Det glæder mig at du har anskaffet dig en sølvblad, ja det er klogt at vande så længe den er nyplantet. Stiklinger er jeg ikke god til, men du kan sikkert sagtens formere den, det har du styr på.
    Ja men det er en bjørneklo, dog ikke som dem i naturen. Vi er glade for den.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  3. Skt hansurt væltede altid i vores gamle have med den jord, vi havde der. Derfor er det aldrig blevet en af mine favoritplanter. Om den fungerer bedre her, får vi se. På min gåtur I går er jeg sikker på, at jeg så 2 af de slemme bjørneklo i beplantningen omkring åen. Mon det er noget, man skal melde til kommunen? Godt, at din grandiflora trives.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Jeg ved heller ikke om det er min favoritplante, men nød lærer osv. Jeg tror, jeg ville melde det til kommunen med de slemme bjørneklo, ellers breder de sig bare, det må de tage sig af.
      Ja heldigvis trives grandiflora, selvom det ikke så sådan ud.

      Slet
  4. Det vand fra oven har også en udpræget tilbøjelighed til at kravle uden om os. Bogstavelig talt, kan vi sommetider se på radaren! Kurs mod os, så en drejning, og så tilbage igen på kursen, når skyerne har passeret os. Hrmpf! Det har vel noget med vores beliggenhed langs Præstø Fjord at gøre, men det er da tarveligt.
    Jeg vander meget, for jeg gider ikke se på en vissen have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja jeg ved, at I også får for lidt regn i Præstø, og inde i Kbh og omkring Roskilde får de masser af regn, det er rigtig træls. Vi bor ikke ved noget vand her, men får stadig ingen regn. Vi vander også rigtig meget, men det er lidt enerverende for Bent at gå rundt med vandkander dagen lang.

      Slet
  5. Ja, det er blevet overordentligt interessant med planter der kan tåle langvarige tørkeperioder! Godt du har en del der klarer sig! Her i haven er selv sankthansurt ramt, og blomsterduskene er små og løse, men de står da endnu. Din nye sort ser fin ud med de brogede blade. Utroligt dine rhodoer kan klare dette vejr, de ser da vældig friske ud og skyder masser af nye skud med flotte farver. Søen med vandspejlet må være en trøst i disse regnfattige tider!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er rigtigt vigtigt med tørketålende planter, Sankthans urt klarer sig næsten for godt i vores have. Jeg håber, at den nye kan blive til noget mere. Ja men når rhodoerne hænger, får de vand, dem vil vi ikke undvære. Ja søen er en stor trøst.
      Knus

      Slet
  6. Jeg føler med deg at du ikke får noe regn. Det er jo håpløst med denne tørken hos deg. Sedum er en takknemmelig plante å ha hos deg. De tåler mye tørke. Ja, rhodoer med nytt løv er så fine. Du har mange av de.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er ikke rart med tørke, og vi kan kun vande, det er dyrt, og så håbe på at vandet hjælper, heldigvis tager de godt imod det, og hænger igen mindre end 1 døgn efter.
      Klem

      Slet
  7. Sedum er også et hit her i haven. Forleden regnede det, hele 0,5 mm - man bliver glad for lidt.
    Din nyeste sankthansurt er vist mangen til en, jeg købte på vores haverejse til Lolland. Den liver op med sine flerfarvede blade. Sankthansurt plejer at være nemme at tage stiklinger af, så det skal nok lykkes.
    Så længe søen ikke er udtørret, bliver du i det mindste fri for at vande nøkkeroserne.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Jeg har mange Sedum, de er overalt i haven, og dem behøver vi ikke at vande. Den nye må jeg finde ud af at lave stiklinger af, den er rigtig flot. Vi må glæde os over småtingene og tage galgenhumoren i brug.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    De 10 mm vi har fået har nu ikke gjort meget gavn, så alt er som en ørken, så vi må se hvor meget der er tørke tålende :-) men det kan jo godt være at vi er nødt til at kigge efter planter der tåler det lidt bedre.
    Så jeg har haft travlt med at få vandet alt godt op, nu hvor det skal klare sig selv en hel uge, så krukker har stået og suget vand i store spande, så må jeg se hvordan det kommer til at gå.
    Bjørnekloen er rigtig fin, liljerne lige så, men jeg syntes at de hurtigt blomstrer af men løgene har det jo også tørt.
    Heldigvis mangler Nøkkeroserne ikke vand.
    En rigtig god weekend til jer
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nej 10 mm rækker ikke langt, men bedre end ingenting. Ja det kan tyde på, at vi skal have flere tørketålende planter.
      Bjørnekloen er jeg glad for, men du har ret, liljerne holder desværre ikke længe.
      Er det nu I skal på tur, så vil jeg ønske jer en god tur og held og lykke med at holde liv i det, der skal blive hjemme.
      Knus Lisbeeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Kan i se om vandstanden i søen er faldet?
    Alt på billederne ser fint grønt og friskt ud, men der er nok ikke den store tilvækst.
    Den er sød din nye sedum, de holder til meget.
    Godt din Magnolia grandiflora er kommet sig
    Her blæser det meget i dag, så jeg har ikke været ude efter frokost.
    I går aftes fik jeg rykket en masse selvsåede stauder op, og andet ukrudt , så jeg får lidt lavet hver dag, heller ingen regn her, øv.
    Rigtig god weekend til jer, stakkels Bent der må gå med vandkanden.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Der er så mange åkander og nøkkeroser, så vi kan ikke helt se, hvor meget vandstandet er sunket.
      Faktisk er der pæn tilvækst i forhold til tørken, og Bent han render rundt med vandkander hele dagen, det er uhyggeligt med den tørke. Her har det også blæst, men det må være værre hos dig, siden du er blevet inde. Du plejer ikke at ligge på den lade side, men man bliver lidt skør af at gå rundt i blæsevejr.
      God weekend til dig med
      Kh Lisbeth

      Slet
  10. Godt det finnes planter til alle mulige forhold. Sedum er det så mange fine sorter av. Hvis det er Bjørneklo, så er det slett ikke den skumle, nei. Lekker der den.
    /Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Iren
      Ja det er godt med sedum, hvis man ingen regn får. Bjørnekol er heldigvis ikke skummel, dem vil vi ikke have.
      Lisbeth

      Slet
  11. Ja dejligt at der er nogle planter som trives trods tørke. Vi kan lige så godt vænne os til at plante i forhold til vind og vejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja heldigvis, i dag er jeg dog i højt humør, vi får endelig regn, herligt.

      Slet