Ja helt slut er påsken jo ikke, den er lige begyndt. Dette fine ophæng fik jeg af vores barnebarn Theodor, som havde lavet det til mig ugen før. Det er så fint, jeg er glad for det.
Men hos os er der stille igen. Det er lidt overvældende at være så mange i huset, så da de alle forlod os igen onsdag ved 11 tiden var vi godt trætte og øre i hovedet. Vi nød stilheden og den pludselige ro. Om tirsdagen fik vi påskefrokost, bestilt fra Superbrugsen i Ferritslev, det var dejlig mad og der var rigeligt. Vi har spist det sidste i dag, lækkert.
her ser I påskeæggene, som vi skulle gemme i haven, måske forstår I bedre, at de er svære at gemme mellem planterne, men det lykkedes, og indholdet blev hurtigt fortæret. For dem var det bedre end frokosten.Søen var fyldt med fisk i solskinsvejret 1.4. Sorbus dodong er ved at springe ud, kaffebordet er sat frem, 1. april sad vi og drak kaffe og kiggede på søen og de mange fisk. I dag var det for koldt, vi så stort set ikke solen, før den gik ned. Til gengæld lyser månen smukt ind til os.
den blanke sø er altid smuk, især når solen skinner
morgen 1.4.
Skovmærker medbragt fra Samsø, de klarer sig fint i skoven
R. Dauricum var. Alba er startet så småt med blomstring
en dobbelt påskeklokke blev taget ind i varmen
botaniske tulipaner
de første anemoner, andre slags er ikke fremme endnu her i haven
udsigt fra vores kaffebord
vi fortsætter stille og roligt og nyder haven og resten af de stille dage i påsken.endnu en gang ønskes I god påske.