En varm lang og blæsende måned uden regn, ja det passer så ikke, vi har i hvert fald fået 120 mm, det kom lidt bag på mig, for med alt det blæsevejr blev det hurtigt tørt. Men pyt med det, nu er her i hvert fald godt frodigt og fugtigt. Det er ligesom vi allerede har taget hul på august.
Her kommer frodige billeder og ikke mindst liljebilleder:
Solhatte og sommerfuglebusk sammen med en lilje, som drukner i bedet. Den skal flyttes ud så man kan se den
lidt gentagelse og alligevel ikke det samme
Stien her er fin, det synes Bellis også, men især hortensiaen pynter ved udestuen
Astilbe har jeg lige læst at dræbersneglene ikke går i, så måske er det en staude, man skal have flere af.
Eupatorium Chocolate
Hosta blomstrer nu
og liljerne
denne viste jeg også sidste gang, det ser ud som om, der er blomster i magnoliaen, det er der ikke, det er en lilje, der dukker op i den.
liljer i surbundsbedet
sommerfugle og bier har vi masser af
Violfrøstjernen står også i surbundsbedet
Roser er der ikke mange af, heldigvis remonterer de fleste::
Odyssey
Lichtfield Angel er en rose, jeg ikke vil anbefale, se hvor blomsterne hænger
Yves Plaget kan endnu
Vi var en tur i Billigblomst, her købte vi
denne middagsblomst
og violverbena, de klarer nok ikke en kold vinter, men de kostede også kun en 10´ er
samt Hydrangea Limelight for 50 kr. og et par hortensia mere for 20 kr. pr. stk., så alt i alt en billig tur
Vi skal nemlig spare penge sammen til en ny trappe ud til haven, som I kan se
er det ikke af storhed. Den var pilrådden og ikke god for en dårligt gående som mig.
Desuden fik vi fjernet skorstenen på udestuen, den pyntede ikke og vi skulle ikke bruge
den mere. Sikken en larm der var i huset hele dagen. Bent har fået nyt tagvindue i oppe
på sit kontor, det trak voldsomt ind, når det blæste. Det bliver en dyr regning, så må vi spare.
Som I kan se er det ikke nemt at komme ned af trappen, når Bellis også skal være der. Den nye trappe bliver smallere, så jeg kan nå gelænderet i begge sider.
Jeg glæder mig til den nye trappe, som forhåbentlig kommer i morgen, der skal være mere plads, så jeg kan stå og tage et billede af landskabet uden og være bange for at falde ned.
Her er juli´s sidste billede, taget her klokken 21. I næste indlæg kan jeg forhåbentlig vise billeder af den nye trappe.
Rigtig god weekend, spændende hvad august vil byde på.