ja så fik vi stillet urene en time frem, ikke noget jeg bryder mig om. Sommertid har eksisteret siden 1980, hvor jeg fik mit første barn, han har fødselsdag i morgen, weekenden efter blev der sommertid for første gang i den tid, jeg kan huske. 6. april har jeg googlet mig til. Dengang sluttede sommertiden allerede i september, det kunne jeg bedre lide.
Det betød så også, at jeg kunne tage billeder af solopgangen igen nogle dage, hvis den altså viser sig. Jeg har kun set den her til morgen, den forsvandt hurtigt bag skyerne.
Tete a tete
og påskeliljer - er nu i gang med blomstringen, der er nu også mange som først lige er kommet med knop, så der er underholdning i gult længe endnu.
Min påskeferie starter nu, jeg får 2 sønner og 2 børnebørn hjem, så de næste dage står i familiens tegn. Per min yngste og hans børn kommer desværre ikke hjem, lidt ærgerligt for det ville have glædet mig at gå rundt i haven med ham, det bliver ikke denne gang. Han er ellers godt med, han har beskåret roserne i svigerforældrenes nye have, godt gået Per.
Jeg har lovet Gitte at vise min Cornus mas, det er nu ikke denne, men den der inspirerede mig til at købe en selv.
min er ikke nær så flot, men alene det at den blomstrer er stort, det har den været en del år om at komme i gang med.
en af de camelliaer, der står i skoven, der er rigtig mange knopper.
Der er også mange knopper i rhodoerne:
R. Isolabella
R. russotinctum
R. Simona
R. Queen bee x R. bureavii
og se bare her, den første der viser farve. R. parmulatum Ocelothybrid. Den er købt for mange år siden for 50 kr. på et plantemarked, nu er den stor og flot, når bare man har tålmodighed, kan man få gode planter, der vokser sig store med tiden.
Der kommer stadig nye påskeklokker:
enkelte
og dobbelte
med regndråber, vi har fået knap 6 mm det sidste døgn
Morgenturen lørdag
i går regnede det, da jeg gik tur. Her er det scilla og snepryd i vejkanten oppe i byen, det bliver meget flottere inden længe.
om eftermiddagen kom der en kraftig haglbyge
men bagefter kom solen frem
og skinnede smukt i haven - det pynter gevaldigt på omgivelserne
Til sidst lidt småtterier Scilla bifolia Rosea
husker ikke navnet på denne
Snepryd/Chionodoxa forbesii pink
Nærbillede af morgenens solopgang
Lidt om bloggene: Selvom de fleste bloggere er holdt op, har vi gamle alligevel et fællesskab, vi skriver sammen på facebook og sætter billeder ind på vores væg. Jeg synes, det er fantastisk, at det fællesskab stadig holder, det startede for 10-11 år siden. Det havde været hyggeligt, hvis der stadig var gang i indlæggene, men vi bevarer heldigvis kontakten alligevel. Mon ikke vi kan blive enige om, at havevenskaber er noget helt særligt.
Rigtig god påske til jer, der læser med her, jeg vender nok tilbage Langfredag, hvis der er nogle billeder i kameraet. Selvom det er påske er det igen hverdag her i huset.
Foråret er SÅ SKØNT, det pibler op med masser af blomster, hjertet svulmer over al den skønhed. Det er med at nyde dem, for nu går det jo “slag i slag” nye blomster dukker op og endnu mere skal vi følge og nyde 💖 TIL LYKKE 🇩🇰 med sønnen og god påske 🐣
SvarSletVi skal hjem på onsdag til bisættelse 🥺 men også til to børnebørns fødselsdage 🇩🇰❤️🇩🇰💙
Hej Susanne
SletJa det er det, og du nyder det sikkert endnu mere i år. Vi kunne godt ønske lidt bedre vejr. Tak for det og god påske til jer med.
Det var trist med bisættelse, men det passer godt nok, at I også skal til børnebørnenes fødselsdag.
Kære haveblogven :-)
SvarSletTak for turen gennem sol og hagl - det er vist aprilvejret, der for alvor sætter ind nu i slutningen af marts.
Jeg er enig i, at det er hyggeligt at følge med i forskellige haveejeres gøren og laden - og der er heldigvis mange, der læser med, selv om de ikke selv har en blog.
Rigtig god påske til dig også inkl. din familie
fra havebloggeren i Ebeltoft :-)
Kære Lisbeth :)
SletSelv tak ja det aprilsvejr er startet lidt tidligt. Ja det er hyggeligt at følge med i, hvad andre finder på i deres haver, måske endda få lidt inspiration. Ja det er der heldigvis for havebloggerne følger ikke rigtig med mere, men så er der mange andre.
Tak for det og i lige måde :)
Hvor er det dejligt at se din Cornus mas, Lisbeth!
SvarSletDet var en smuk tur med dig rundt i din have.
Jeg bryder mig lige som dig heller ikke om sommertid. Der var jo ellers for et par år siden tale om, at det skulle være slut.
Ha' nu nogle hyggelige dage sammen med familien. Tillykke med din søn og rigtig god påske!
Hej Gitte
SletJa Cornus mas bliver et flot træ med tiden, det er godt at vide.
Det er irriterende med sommertid, men vi må leve med det. Jeg ved ikke, hvad der blev af planerne med at skrotte sommertid.
Ja tak for det.
Jeg ville ønske jeg kunne sende et billede af vores cornus mas lige nu. Den er fabelagtig. Og når solen titter frem mellem byerne er der en vrimmel af insekter, herligt..
SvarSletJa, sommertiden er bare noget øv. Nogle siger: "oh de dejlige lange lyse sommeraftner", men dem kan man jo kun bruge de 14 dage man har sommerferie. Til gengæld skal man døje med de lange kolde mørke morgner hver dag. Næ jeg er heller ikke fan af sommertid.
Ja, nu er det de "små forårsblå" tid. den ene yndigere end den anden.
God påske og familiehygge, de lover heldigvis nogenlunde godt vejr de fleste dage, dejligt..
hilsner Gunvor
Hej Gunvor
SletJa den ville jeg gerne se, ærgerligt at du ikke kan sende et billede af den. Ja det må være svært, når man endnu arbejder og skal gå tidligt i seng, fordi man skal op og på arbejde næste morgen. Sommertid kan de godt droppe for vores skyld.
Ja nu kommer alle de fine små forårsblå.
Tak for det og i lige måde
Hilsen Lisbeth
Den haglbyge nåede helt over til os!
SvarSletSommer/vintertidsskift har aldrig generet mig, men jeg kan bare ikke rigtig se nytten af det, så begrebet kunne vel bare skrottes - men EU-landene skal lige blive enige om det, og det er som bekendt ikke altid helt nemt, og særlig sidste år og i år er der vist vigtigere ting at beskæftige sig med.
Hej Ellen
SletNå I fik også fornøjelse af haglbygen.
Jeg vil heller ikke sige, at skiftet generer mig, men det irriterer mig :) Ja der er nok af andet at tage sig til for tiden, så det varer nok længe inden, de bliver enige.
Hej Lisbeth,
SvarSletSikke en solopgang til morgen, det ser dejligt ud. Jeg er også glad for mine
små undselige Cornus Maser, men der kommer nogle blomster på den ene, og dem
glæder jeg mig meget til.
Jeg har heller ikke noget mod sommertid, nyder de lyse aftener. Her har det regnet det meste af dagen og 8 grader, så nu begynder der at ske noget. Jeg
venter på at mine blå anemoner skal springe ud, de er så søde. Pink snepryd
ser rigtig sød ud. Er det Hebe der er på et af billederne? Mine er blevet helt brune, så jeg tror de har taget skade af frost, det er ellers nogle
dejlige planter, jeg har et par stykker i skoven, de ser ud til at klare det
bedre. Og det varer ikke længe inden den næste rhodo springer ud, der sker meget nu.
Du og din familie ønskes en hyggelig påske.
Kh
Inge Dorte
Hej Inge Dorte
SletJa det var en fin solopgang, men det var godt nok koldt. Jeg har en Cornus mas mere, som jeg har fået af Anne Marie, den har aldrig blomstret, så du er heldig, der er blomster i den ene af dine.
Ja her har det også regnet siden middag, men ikke rigtig noget, der giver noget. Vi har fået knap 2 mm.
Ja det er en hebe, jeg har haft dem i mange år, de er så fine grønne om vinteren og også fine, når de blomstrer. Godt de har klaret sig i skoven. Ja der sker meget nu, snart er der flere rhodoer i blomst, men de er noget senere i år.
Tak for det og i lige måde til dig.
Kh Lisbeth
Blå anemoner vil ikke være her hos mig.
Hej Lisbeth
SvarSletJa så fik vi sommertid, så skal vi lige vænne os til det. Vejret har ikke lige vist sig fra den sommerlige side det har været noget omskiftelig med både sol, regn og blæst, det samme som igår, så jeg har tilbragt dagen inden for. Igår fik jeg lige gødet rhodoerne og sidste søndag roserne, så regnen skal vi vel være glade for :-)
Her er tete a tete også i blomst, men det kniber stadig med de store, måske nogle at dem når det til påskedagene.
Spændende med din 50 kroners rhodo, ja tålmodighed lønner sig jo som regel.
Jo du har helt ret i at have venskaber er noget helt særligt, og det er som om at man har været venner altid, når man mødes i et haveforum. Jeg har aldrig mødt nogle hvor jeg har tænkt at det skal aldrig gentages, derimod har jeg mødt mennesker i andre sammenhænge hvor et venskab aldrig kom på tale. Det er lidt underligt.
Dejligt med famile besøg men ærgerligt at ikke alle kan være der. Måske det er nu at du skal prøve at omvende de andre drenge :-) det er jo lykkedes rigtig godt med Per.
Fortsat god aften og I må have nogle hyggelige dage.
Knus Anne
Hej Anne
SvarSletJa vi må vænne os til sommertiden endnu en gang. Det er bestemt noget omskifteligt og koldt. Regn er fint, når vi har gødet, men nu må det godt blive lunere og holde op med så meget vind.
Ja det er spændende med R. parmulatum, jeg kigger langt for at se, om der snart sker noget.
Det er rigtigt, knevren går med det samme, når vi mødes, men det gør den sikkert også i strikkeklubben :) Det er helt sikkert rart med fælles interesser.
Jeg ville gerne have Per hjem også, men det lykkes ikke denne gang, desværre. De andre kan jeg ikke få med på den galej, det interesserer dem slet ikke, men bare der er en, er jeg glad.
Tak for det og i lige måde
Knus Lisbeth
Good morning dear Lisbeth,
SvarSletIt was funny to look at the weather and the clock went to summertime, having hail and strong cold winds, at sunday. But tomorrow 19C is forecasted here. Exciting to see the Rhodo´s buds are swelling and some bring color. When it get´s warmer your Rhodo´s will exploded. Great that you will have your family around you with Eastern. Hug them and enjoy your time being together.
Have a wonderful new week ahead.
Rosehugs Marijke
Good morning dear Marijke.
SletYes it was cold and it still is, but tomorrow I hope is better. Unfortunately we won´t get 19 C but 12-14 perhaps. Soon I will show a lot of blooming rhodoes, but now I will enjoy my family for some days.
Same to you
Roshugs Lisbeth
Vores børnebørn er på påskebesøg i disse dage, og desværre er vejret ikke optimalt til udendørs sysler. Ifølge prognosen er du mere heldig. Det er fint at følge en lille plantes udvikling, men med alderen gør jeg det ikke så meget mere. Det er mit indtryk, at du har stor fornøjelse af at være på Facebook.
SvarSletHej Marie
SletNej det har været træls vejr de sidste dag, men de lover varme de næste to, det kan vi så håbe på, men jeg tror nu ikke på alt, hvad DMI siger. Ja det er sjovt at følge en lille plantes udvikling, men hvis der er for mange, kan man ikke følge med i dem alle. Ja facebook er fint især i specialgrupperne er det sjovt at følge med. På IG er jeg kun med på en kigger en gang imellem.
Nej, jeg er heller ikke til at lave tiden om, og så vidt jeg har forstået, er det ikke engang nødvendigt mere - rent energimæssigt. Virker som om vi mennesker for enhver pris skal styre alt omkring os - og solen, den er vist ret ligeglad. I øvrigt kan du jo se at jeg stadig ikke har fået styr på klokken:)
SvarSletDejlige vækster i din have! Det er en fin tid nu, hvor vi kan følge foråret som det langsomt udvikler sig. Jeg synes vi har haft aprilsvejr hele marts. Sådan et ret uforudsigeligt vejr med byger og sol, blæst og stille. Tror vi fik 5-10 mm her i weekenden.
Havevenskaber er særlige - der har du ret! Måske lidt som: vis mig din have og jeg skal fortælle dig hvem du er. I hvert fald nyder jeg mine havevenskaber meget, og bloggen giver altid et skud vitaminer når andre kommenterer. Ærgeligt du ikke kan gå på havevandring med din yngste søn i påsken, men jeg håber I andre hygger jer sammen! Det er dog ret skønt at få familiebesøg i disse tider.
Mon ikke din Cornus Mas har en grund til ikke at blomstre så meget. Jeg tænker ellers det er en ret taknemmelig vækst, men måske er der et eller andet i jorden eller sådan... Jeg fandt engang et par gamle malerbøtter i min havejord f.eks.
Ønsker dig en rigtig dejlig familiepåske!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla
SletJa det føles i hvert fald som noget pjat med at lave tiden om, hvis de så skiftede tilbage i september i stedet, det kunne jeg bedre gå med til. Håber du får styr på klokken ;)
Ja heller ikke marts har budt på det bedste vejr, så må vi se, op aprilvejret fortsætter i april. Vi har vist fået nogenlunde samme mængde regn. Ja vi må undvære Per, men vi andre har hygget os, jeg nyder i den grad børnebørnene.
Der er ikke noget specielt galt med jorden hos Cornus mas, jeg har en mindre et andet sted i haven, den har heller ikke blomstret endnu, og den har dog stået der ca. 4 år. Ingen malebøtter her så vidt jeg ved.
Tak for det og i lige måde
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletAlletiders med R. russotinctum i flot vækst - og så ser det ud til at den skal blomstre, hvor gammel er den?
Nej dette skifteri fra vinter til sommertid, men nu lader det jo til at være sidste gang, man skifter ikke tilbage i år har jeg hørt:)
Ha en dejlig ferie
Hej Karsten
SletJeg har så mange arter i flot vækst og med fine knopper. R. russotinctum er en ældre sag, den har haft blomster mindst 3 år, ikke mange men den har blomstret. Jeg er egentlig mere betaget af R. parmulatum Ocelot, den er blevet stor og har en flot stamme, snart blomstrer den med over 20 blomster.
Ja det er træls med det skifteri, men at de ikke skifter tilbage i år, tror jeg ikke rigtig på.
Tak for det.
Sikke dejlige billeder af dine fine snepryd og påskeklokker. Og det er utroligt så meget alle dine rhodo knopper pynter. Selvom vi går og glæder os til den helt store eksplosion af farver, kan forstadiet nydes i fuld drag. God påske!
SvarSletTak Sydney
SvarSletJa jeg nyder også de fine knopper på rhodoerne og påskeklokkerne.
Tak i lige måde
Det lyder som en skøn påske med familien. Vi har ikke planer ud over haven...
SvarSletVi er jo 4 og så er det begrænset med h ad vi kan have af gæster.
Tillykne med din søn. Dejligt med fødselsdage. Elsker fejringer. Kage og hygge. Hpber jeg må holde min i år. Måtte ikke sidste år.
Fantastisk påske til jer🤍🤍🤍
Charlotte
Hej Charlotte
SletDet har været skønne dage, jeg har gået rundt i haven og set børnene lege på stierne og med Bellis. Ja så kan I ikke have mange gæster.
Tak for det sidste år måtte han sidde alene, i år havde han da selskab. Jeg håber, du kan fejre din fødselsdag.
Tak i lige måde <3
Knus
Ja, så gik den marts, sikke et omskifteligt vejr, men dejligt med lunere temperaturer de sidste par dage. Nu skifter det vist igen.
SvarSletHer er det også blevet påskeferie og jeg skal se mine sønner på lørdag, det glæder jeg mig til.
Havevenskaber er helt særlige og vi "har hinanden" selvom vi ikke ses så tit, hverken IRL eller på bloggen :)
Kan forstå at du nyder påsken med børnebørnene, det kræver sin kvinde :)
Fortsat god påske
knus
Jeg håber, I har hygget jer med familien. Vejret er jo gradvist blevet bedre, og i dag nåede vi op på 15 grader. Jeg elsker sommertid og de lange og lyse aftener. “Småtterierne” er fine, især når de danner store blomstertæpper.
SvarSletGod påske på Samsø!
Hilsen Elna