mandag den 20. maj 2024

Dejligt pinsevejr

 Vejret er i den grad blevet nydt af mig og sikkert også mange andre. Derfor har I slet ikke tid til at se mit indlæg, men jeg laver det nu alligevel. Først lidt fra egen have

Birkebladet spirea
Clematis Guernsey Cream
Engblomme/Trollius
Rosenbedene
er flotte og med fine knopper
min hvide rosenhæk 
er i blomst nu
Søjleeg købt for længe siden i Nonnebo, men først nu er den ved at springe ud
Valnøddetræet springer ud, det er så flot i starten.

Lørdag d. 18. var det mor søn tur, vi skulle have været til Nordjylland, men det blev lidt for langt, når Per skulle være i byen kl. 17, det var også en lang tur. 
i stedet tog vi til Magtenbølle
der var mange fristelser, men jeg styrede mig og købte kun R. luteum med den dejlige duft.
Den kom ind i skoven at stå, billeder i næste indlæg.
Efter det tog vi hen i Pers have, han har mange rhododendron, I kan nok regne ud, at jeg
er lidt misundelig :) men hvor er det dejligt, at vi har fælles interesse. 



han er så heldig, at han har fået foræret en del rhododendron, som bare skulle smides ud,
så han sagde ja tak for et par år siden, nu har de haft det godt i hans have og med god pleje,
blomstrer de fint, det ser ud til, at de alle er yakushimanum hybrider. 
han har også en træpæon i blomst
og allium
ja han har en flot have 
H.C Dreisselhuis også hos Per
og her

Vi  slutter af med et billede af R. Hydon Velvet med fine nye skud, den har jeg heldigvis selv 
og vores indkørsel med syrener og bornholmsk røn
I må have nogle dejlige dage 

16 kommentarer:

  1. Ja, det er deilig når ens barn har hageinteresse. Mine barn er bare litt interessert, men det kan jo komme senere :)
    Flotte rhodoer hos din sønn.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      ja jeg nyder meget, at vi har samme interesser, og at vi bor tættere på hinanden nu.
      Hans rhodoer er rigtig fine.
      Klem

      Slet
  2. Vi har været flittige hele formiddagen i det skønne vejr, og så er det herligt med en middagspause, hvor man også lige når at se, om der er kommet nye blogindlæg. Jeg forstår godt, at turen op i Jylland måtte droppes, og I havde jo heller ingen problemer med at finde et alternativ tættere på, hvor I bor. Mon du har inspireret Per til at interessere sig for rhododendron? Det tror jeg nemlig ikke, der er særligt mange unge mennesker, som gør.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja vi har snart ikke tid til at blogge mere, men det er vigtigt at holde gang i hinanden, så vi finder tiden. Ja vi holder ikke til de lange ture på motorvej længere, vi finder nogle steder her, hvor der knap er så langt at køre til, vi har været af sted i dag igen.
      Ja det må jeg have gjort, men han var 15-16 år før jeg troede på det. Det er så skønt at gå rundt med ham, han kender alligevel en del til det efterhånden.

      Slet
  3. Joda, der skal jo osse laves mad og dermed vente på gryden kommer i kog. Så kan man lige kikke ind på bloggene.
    En fantastisk sol pinse. Selvom vi godt kan undvære blæsten, den har så ikke været så slem idag. Vi var til 70 års fødlsdag i lørdags. Og skulle sidde ude, , i skyggen var det næsten for koldt pga. blæsten, og solen var meget skarp at sidde helt i.
    Mine allium er sprunget ud her i weekenden. Gosh, jeg har aldrig haft så mange. Så flot som de danser hen over det hele.
    Den er sød din hvide rose og meget tidlig? Jeg har været hård ved de fleste af mine roser, pga. sygdom. Men det lader til de fleste kommer igen. De må være seje.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja når kartoflerne koger, kan man lige få tid til at kigge på bloggene. Dejligt at du gør det.
      Ja det har været en fantastisk pinse med sol, men i skyggen er det stadig køligt.
      Ja allium bliver til rigtigt mange med tiden og flotte er de jo.
      Jo hækrosen er ret tidlig. Roserne klarer sig normalt fint, selvom man er hård ved dem
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth,
    Godt I alligevel kom på havetur du og Per, I kan rigtig hygge jer sammen. Jeg har fået travlt i dag igen med at vande i skoven. Dine roser er allerede blevet store så det bliver flot når i kommer i blomst. Et kæmpe valnøddetræ du har tæt på. Jeg nyder det skønne solskinsvejr, og temperaturen er lige tilpas i skoven. Ja Per har allerede mange rhodoer. Min søn har taget billeder i skoven i dag det er jeg glad for.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
  5. Hej Dorte
    Ja det var dejligt, at vi nåede en havetur. Jeg har også vandet her, det er dyrt, men dyrere hvis planterne dør i tørken. Dejligt at du har fået taget billeder i skoven, så du har noget at kigge på til vinter, vi må nyde vores sønner, når de er sammen med os. Husk at se med i næste indlæg, der er lige noget for dig.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  6. Uanset vejret så læser jeg altid dine indlæg- nogle gange med et par dages forsinkelse hvis jeg har haft travlt. Ja der er meget smukt lige nu😀 både i haven og i naturen. Er det en speciel have-engblomme du har?? Den def ef i min have er som dem I engen.
    Solskinshilsner Karen R.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du læser med Karen, det glæder mig. Ja der er smukt i både have og natur nu. Nej den er vist helt almindelig engblommen, købt i Nonnebo og den tredie købt ved en, der selv har sået.
      God nat hilsener :)

      Slet
  7. Det er bare så dejligt, når ens barn viser sig at have de samme interesser som en selv. Charlottes og min haveinteresse kom oven i købet næsten samtidig, for jeg havde den ikke, da hun var barn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja det er dejligt, min haveinteresse begyndte først rigtigt, da jeg fyldte 50, så Per har ikke set mig meget i haven i sin barndom.

      Slet
  8. dejligt at ens børn arver den gode interesse :)

    SvarSlet
  9. Hej Lisbeth
    Det har vidst været den bedste Pinse i flere år, altså rent vejrmæssigt :-) vil så sige at det regn de lover på torsdag siger jeg ja tak til, bare det så bliver fint vejr til weekenden igen. Her blev Pinsen nydt i haven lørdag og mandag. Søndag var vi til fødselsdag i Århus. I den ejendom hvor min niece og hendes kæreste bor er der heldigvis en have og der sad vi ude og spiste og hyggede hele dagen, så var det ikke så anstrengende som det ellers godt kunne være at være på besøg midt i byen når sommervarmen er på besøg.
    Dejligt at I fik en lille tur ud af det selv om det ikke blev Nordjylland, den tur må I så tage en anden gang.
    Det er da bare så fantastisk at du og Per deler glæden ved haven og at det er nemt for jer lige at besøge hinandens, og gode havesnakke er jo ikke at kimse af. Det ser ihvertilfald også skønt ud i Pers have.
    Skønt at have en rosenhæk, har du et bud på hvilken rose det er?
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja vi må sige, at det har været en god pinse, hvad vejret angår. Vi tager også gerne mod regn, gerne mere end de lover, men blæsten kan nu godt holde sig væk. Det skal blæse meget i morgen, jeg ville gøde, men det går nok ikke i sådan en blæst.
      Godt I fik en god tur til Århus, man kan godt frygte at skulle ind i midtbyen, men det var så ikke slemt.
      Ja nu må vi se, om vi kan tage den tur til næste år, vi fik i hvert fald en tur og hygget os. Per har mange dejlige planter. Ja det er en fin rosenhæk, men jeg ved ikke, hvad rosen hedder. Den laver vildt mange rodskud, Malene fra Lad romantikken blomstre vil gerne komme og grave op, der er rigelig at tage af.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet