fredag den 24. maj 2024

Ja men vi tager da lige en tur til

 men først billeder her fra haven:

Clematis Guernsey Cream er så flot, så den tåler nok en gentagelse.
på grund af den skrækkelige østenvind, har Bent sat en bræddevæg op til at bryde vinden, det hjælper da lidt. Især roserne har gavn af det, der er nogenlunde læ ved rosenbedene. 
I går fik vi regn, det blev til hele 21 mm, det var tiltrængt til alt det nyplantede. Så det var rigtig godt. 
Jacqueline du Pré er allerede i gang
Nigrette har tre roser nu
Så er der også vores hvide buskrose, som jeg ikke kender navnet på, den har allerede været i gang længe og er ved at være færdig, den blomstrer kun en gang.
den smukke knop i min mosrose Mme. Louis Levique
Egebladet hortensia
glansmispel/photinia blomstrer nu
her ved stenene ud til søen, er der plantet en Valmuesøster
og længere henne en primula begge købt hos Kurt og Ghita, da vi var der. 
Så er der rhododendron:
R. Daviesii dufter skønt
Nyt skud på R. edgeworthii
R. Golden Eagle
R. Irene Koster
R. luteum købt i Magtenbølle
R. macebeanum står i en krukke, bladene er ikke kønne, altså de gamle, men de nye skud er flotte.
R. Persil
R. Rusty Dane
R. Schneeperle
til sidst lidt billeder fra søen, dette er vores søjleeg, den er rigtig fin, nu der er kommet blade på

og dens omgivelser

I må have en dejlig weekend med sol og byger, lover de. Vi tager en tur til Haderup for at se Dortes skov i  morgen, søndag står den på afslapning.





16 kommentarer:

  1. Godmorgen Lisbeth,
    Der er liv i mig, men jeg glemte min telefon i går og min pc har drillet.
    Sikke skønne nye billeder du viser fra haven, utroligt så meget I har fået lavet på den korte tid i har boet i huset, jeg er meget imponeret. Masser af blomstrende azalier og allerede en rosenhæk som er på retur. Jeg ville ønske det var her der var kommet 20mm regn, jeg fik 7mm, men bedre end ingenting. Tror det er en god ide som Bent har sat stakit op mod vinden.
    vi ses.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Godt der er liv i dig, og at computeren stadig kan.
      Ja vi har nået rigtig meget her. Rosenhækken var her, den har vi ikke selv plantet. Ja vi er rigtig glade for de 20 mm regn, ja 7 mm er bedre end ingenting. Ja det er super med stakittet.
      Gad vide om du også har set indlægget før, det får jeg at vide i morgen, når vi ses.
      kh Lisbeth

      Slet
  2. Ja, det er bestemt ikke kun en vis hr. P, som er slem - det er de vinde også, som han sender mod os. Både i overført og reel betydning, desværre.
    I dag er det dog så bare blevet det skønneste majvejr: Stort set ingen vind, masser og sol og varme og en dejlig våd jord efter gårsdagens 15 mm, som det blev os forundt, hvilket var en hel tilpas mængde. Det er jo ren sommer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Vinden fra hr. P. er strid.
      Ja det er fantastisk vejr, nå I fik 15 mm, men det er bedre end vestjyderne som ikke fik så meget. Jorden er dejlig at arbejde med nu ja og sommervejr, så kan vi ikke forlange mere.

      Slet
  3. Ja, jeg tåler godt dine bilder av planter i hagen glere ganger. Så godt at dere fikk så mye regn. Her kom det kun 5 mm, men det er bedre enn ikke å få noe. Er vi heldige kommer det mer på søndag. Så smart med den veggen som bryter opp vinden.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Dejligt du tåler det, for det sker vist af og til, jeg tager billeder af de samme skønne ting. Godt du fik lidt regn, vi håber på mere til dig søndag.
      Klem

      Slet
  4. Det var da osse noget af et "hul" Bent har lukket. Jeg kan godt forstå det pivblæste ind der.
    Her har vi fået godt 19mm , herligt. Planterne elsker det, men desværre osse sneglene . Jeg klapsede godt 700 stk i går, over 3 omgange i haven. Nu har jeg fornyet sneglefælderne. Jeg skal jo snart igang med udplante sommerblomster og jeg gider altså ikke fodre de ædedolke.
    Dejligt med dine ture. Dem havde du det besværligt med på Samsø med den færge.
    god tur hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja østenvinden stod lige ind der, vi tror, det er en god løsning. Nå på Sjælland fik I også meget regn, det var ikke alle, der var lige heldige. Vestjyderne slet ikke. I Nyborg fik de meget mere end os. Nej de snegle er det bare med at komme af med, nemt er det ikke, fodre på dem gider vi da slet ikke.
      Ja det er dejligt med ture, der er langt til Haderup og ingen hvilepause på færgen, men vi nyder at være fri fra færgen.
      Tak for det
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Håber at det hegn får den tiltænkte virkning, alt det blæst er så træls og dejligt hvis noget af det kan afhjælpes. Det er da et forsøg værd.
    Fine roser der er sprunget ud. Jacquline du Pré blomstrer også her.
    Syntes da at dine “nye” Rhodoer allerede er nået langt. Flotte er de.
    Omgivelserne omkring søen ser skønt ud.
    Glæder mig til at se det hele.
    Vi fik nogenlunde den samme mængde regn som jer. Dejligt.
    Vi ses
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det håber vi, vi synes, det hjælper lidt.
      Ja det bliver spændende, når andre roser begynder at springe ud.
      Ja man kan da se, at rhodoerne vokser.
      Ja glæder mig til at vise dig det. Søen har vi igen meget glæde af, jeg har gjort en del ud af at pynte på kanten rundt, men der er lidt rigeligt med skvalderkål, det er ikke nemt at styre.
      Ja fynboerne var heldige med regnen.
      Ja det gør vi
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Det var en flot mængde regn I fik, og jeg kan tænke mig den frisker alt det nyplantede op. Her kom 15 mm og det er også fint.
    Ja, østenvinden kunne vi godt undvære i denne tid, men til gengæld får vi som regel lidt længere sommer i den anden ende, og man kan åbenbart ikke få det hele. Godt Bent kan sætte hegn op hvor det er nødvendigt!
    Det hele strutter jo af velvære og blomstrer på livet løs i jeres have! Det må være sådan en fornøjelse at se det hele begynde at dække jorden her på andet år i haven. Der er stadig stemningsfuldt ved dammen og de nye træer og buske skal nok snart få haven til at ligne en hel million!
    God tur!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja 21 mm var meget fint, og det friskede op på det nyplantede og ikke mindst jorden.
      Ja men det er da dejligt med længere sommer i den anden ende, den har været længe om at komme. Ja det kan han heldigvis.
      Ja det er en fornøjelse, jeg har lige gået den sidste aftentur her kl 21.15, men det blev for koldt til sidst. Der er så meget at nyde derude. Jeg har ikke brugt en hel million, men jeg har brugt mange penge, så godt den ligner en ;)
      Knus

      Slet
  7. Når jeg skriver denne kommentar, har I sikkert allerede vendt næsen mod Haderup. Der er virkelig sket en masse i jeres have siden sidste år i maj. Det er fint med alle blomsterne, men jeg synes næsten, søjleegen er den fineste. Den vil bare blive kønnere og kønnere for hvert år, der går.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det har du ret i, vi kørte 10.10, det er godt nok en lang tur, selvom vi ikke skulle helt op til jer.
      Ja det er dejligt, der sker noget her, og jeg er glad for, at du bemærker søjleegen, du ved, hvad der er godt, den er længe om at springe ud, men så shiner den også langt ind i efteråret og mange år frem.

      Slet
  8. Dejligt at se dine roser i gang. Mine er slet ikke klar endnu, men der har også været masser af vind og ingen vand. Din have ser flot og frodigt ud. Meget fin beplantning omkring søen.

    SvarSlet
  9. Hej Sydney
    Ja det varer ikke længe, inden roserne står i fuldt flor. Jeg må tilstå, at jeg ikke har beskåret dem ret meget, så de er langt fremme. Vi fik en del regn her både torsdag og i dag 10 mm i en vældig fart. Her blæser det også en del, men i dag er her stille. Tak for ros til haven.

    SvarSlet