lørdag den 1. juli 2017

En solskinsdag

Efter regn kommer sol, denne gang var vi heldige vest for Storebælt, solen har skinnet smukt siden kl. 9 i morges. Det er lige før roserne får hedeslag ovenpå regnen i går. Lidt vind og lidt sol får dem rettet op igen. På et tidspunkt stod termometeret på 25 grader.
 På mandag kommer Linda Irving og Gerd på besøg, og sørme om ikke clematis Arctic Queen har tænkt sig at byde velkommen, det er Lindas yndlings clematis.
 Niobe
og Warszawska Nike vil også være med
 Staudebedet ser det godt ud, denne gang er der udsigt den anden vej
til de skønne roser og valmuer. Det meste ser nu fint ud igen efter de 24 mm, vi blev tildelt.
 En digitalis i skoven, mon det er en Camelot?
 Kapfakkel/ Phygelius capensis
 to af mine liljer som sprang over sidste år har vist sig i år, Forever Susan
 og Funny Girl, det var en dejlig overraskelse, dem får I nok flere billeder af.
Brandliljen er også i fuld gang/Lilium bulbiferum
Endnu en rhododendron/azalia i blomst, den hedder Summerduft og ja, den dufter.
Den anden sommermåned og høstanemonerne er i gang, hm hvad skal man sige om det?

Her kommer de skønneste roser:
 Aquarell, navnet er perfekt til den.
 Audrey Wilcox
 Rose de Tolbiac, en af de nye i pergolaen
  Lykkefund
 Henry Martin er så småt ved at takke af
 Marie Curie er ny i haven, ganske nydelig men står for skygget, det er en ommer, tror jeg. Den må have en anden placering
 Minerva
 Mme Louis Levique er ked af det nu, den kan ikke lide regn, billedet er fra før regnen.
 Her kommer den skønneste nye rose, Mrs John Laing, dejlig farve og fantastisk duft, den lå hen ad jorden i aftes, så jeg måtte redde den ind, den står nu i en vase ved siden af mig og spreder sin skønne duft.
 Munstead Wood var ikke glad for regnen, den bøjede hovedet ja nærmest hele busken.
 Nuits de Young
 Persian Mystery klarede regnen fint
 Scepter d´isle
 Sofia Renæssance
 Souvenir de Malmaison
Til slut skønne St. Cecilia
Dejlig sommeraften til jer

21 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth,
    Dine roser har klaret regnen fint. Her har jeg været ude at klippe de fleste- specielt Jacques Cartier har svært ved de vandtunge hoveder der bare rådner. Persian Mystery er vist min favorit. Den ser vel nok dejlig ud.
    Kapfakkel kendte jeg ikke men den ser fin ud. Er den ny?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja nogen har klaret det fint, andre har ikke. Min Jacques væltede i regnen. Jeg er meget glad for min Persian Mystery, den holder sig så fint og blomstrer rigtig meget. Kapfakkel har jeg fået af den anden Anne for nogle år siden, det er en busk.

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Ja her har vi også haft det smukkeste sommervejr idag, sidst på dagen blev det overskyet og lidt køligt, men pyt.. dagen har været helt fantastisk :).
    Nå så endte i da med at få pænt med mm, de var også tiltrængte ovenpå al blæsevejret.
    Skønne billeder som sædvanligt, jeg håber i får en hyggelig dag i morgen :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Dejligt med sådan en sommerdag efter regnen, her er det stadig stille og solskin, så jeg er lige kommet ind. Ja vi fik noget regn, men kunne sagtens bruge mere.
      Tak for det, det er altså først på mandag :)
      Knus

      Slet
  3. Her er alting også taget fart med væksten, efter vand og nu varme, så vi farer rundt for at nå lidt af det mest presserende.
    I morgen tager vi fri og er med den lokale kreds på tur til to rosengrossister og Frijsenborg slot + noget mere. Så en hel dag hjemmefra. Det trænger vi til.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Ja det er utroligt som det gror.
      Godt I skal have en fridag, det er sjældent det sker.
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
  4. Flotte roser! St. Cecilia er veldig fin. Det er mye å glede seg over i juli :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      Ja og den dufter dejligt, der er meget at glæde sig over i juli ja.
      Klem

      Slet
  5. Good evening dear Lisbeth,
    How lovely to see how wonderful your roses are blooming.
    Have a wonderful day
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good evening dear Marijke
      Thank you I am really enjoying them.
      Rosehugs Lisbeth
      Wonderful day tomorrow

      Slet
  6. Hej Lisbeth

    Jeg er glad for at jeg var hård og klippede så mange roser før regnen. Det er vist altid de samme der klarer sig...?

    Er din kapfakkel vinter hårdfør?

    Ha en dejlig søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er lidt større arbejde at klippe efter regnen, jeg brugte nogle timer, men der er jo også mange roser. Det er nogenlunde de samme, der ikke kan lide regnen hvert år.
      Ja hos Anne i Otterup og mig er den vinterhårdfør.
      Tak i lige måde

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Det er sørme svært at løsrive sig fra haven i aften. Det har bare været en fantastisk dag. Det var skyet i morges og ved 11tiden kørte vi til Langeskov og så begyndte solen så småt at komme. Hjemme igen 14.30 og så var det bare super vejr og så gik jeg i haven og nussede lidt rundt. Skulle jo finde pladser til de nye roser. 2 har fundet plads og de sidst 2 står og venter til jeg finder de perfekte pladser :-)
    Skønt at du kan nyde de fine liljer i år. De er rigtig fine Forever Susan se da rigtig spændende ud.
    Ja jeg ved heller ikke rigtig hvad jeg skal sige om høstanemonerne. Jeg har dem i et hjørne hvor jeg forsøger at holde dem i ave. Det er jo en af Mogen's yndlingsplanter så at fjerne dem helt går ikke.
    En perlerække af skønne roser du viser idag, så ærgerligt med dem der har lidt skade af regnen. Her er det dem med store tunge hoveder og de skålformede der så lidt misfornøjet ud også selv om vi ikke har fået særlig mange mm.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var meget svært at gå ind, men nu er der lidt vind igen, og så er det ved at være mørkt. Det var da længe I var i Langskov, men der var måske nogle at besøge også. Dejligt med nye roser, der var du heldig. Leander har jeg ikke.
      Jeg var glad for, at det var de to, da de lukkede sig op, jeg var noget spændt på det.
      Jeg har jo mængder af høstanemoner i skoven, det var mere det, at de blomstrede allerede, det er ikke høst endnu.
      Ja dem med tunge hoveder kan ikke have regnen, det må vi leve med, når vi går efter dem.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Ja tiden løber jo for jeg skulke jo være helt sikker på at få de helt rigtig roser med hjem. Vi spiste også lige lidt frokost i deres cafe ja vi flottede os lige lidt og så går der også mellem en og en en gavl time med transport. Nåe det var det du mente med høstanemonerne :-) måske brillerne trænger til at blive pudset, her blomster de også.

    SvarSlet
  9. Bellissime fioriture! Soprattutto quell'anemone è stupendo ma purtroppo non riesco a farlo vivere.

    Un saluto e complimenti :)

    SvarSlet
  10. Det er dejligt for jer med solskinsdage - det var desværre en kølig og kedelig dag på sjælland igår og idag stadig gråt.
    Det er noget af et arbejde at holde alle dine roser fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja i går var vi meget heldige, i dag er det også her gråt og blæsende.
      Jeg bruger rigtig meget tid på de roser, men det har jeg så valgt.

      Slet
  11. Lørdag var helt forrygende. Det er længe siden, vi sidst har oplevet sådan en sommerdag. Summerduft er i grunden et mystisk navn, jeg tænker på, at første del er engelsk og sidste del dansk. Kan den være danskproduceret? St Cecilia er ikke ligefrem grim😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var en herlig dag i går for nogle af os. Du har selvfølgelig ret, den hedder sommerduft, det er bare mig, der har skrevet forkert.
      Nej St. Cecilia er ikke grim, men den kan være det, bare ikke på dette billede :)

      Slet