fredag den 12. december 2025

Hallo, er I der endnu

 Jeg er her stadig, men har nydt min pause. Jeg har kun taget nogle få billeder, men bare for, at I ikke skal glemme mig, laver jeg et kort indlæg.

den 8.12. så vi et glimt af solen, men det varede ikke ved
Den 10.12. har jeg en haveveninde, der fylder år, det må være derfor, at solen skinnede lidt.
Sølvblad og søen
samme med blomster
glimt af søen fra modsatte side, fiskene kan stadig ses, selvom det er vinter
Pieris
blomster på vej på pieris
Photinia pink crispy på sin nye plads
Jordbærtræ
med fine blomster
en fin lille græs, dejlig grøn midt i det brune
Den er smuk endnu, den hvide sommerfuglebusk
cyklamen nu med blomster


Rosen Odysseus får lov at give lidt sommerstemning og afslutte indlægget.
Rigtig god fredag til jer og fortsat god julemåned.






fredag den 5. december 2025

Pause - decemberfri

 Det grå og triste vejr giver ikke flotte billeder, derfor holder jeg nu en pause, indtil vi igen får solskin, eller der er noget at vise jer. I har også alle travlt med julefejring, der er ikke meget at lave i haven. Jeg viser lidt billeder nu, og så må I hygge jer i denne måned med mørket, julelys i haven og pynt i stuen.


så skøn var morgenen i forgårs, i dag og i går var det regnfuldt og gråt.
lammeskyer på himlen var der også i forgårs
 kornellens røde grene, som pynter nu om vinteren
Stachyurus Joy for ever, står stadig med grønne blade.
Egebladet hortensia har været fantastisk her i efteråret:
25.11.
16.4. jeg kunne ikke huske, at løvet blev siddende så længe
så smuk er den om foråret 17.4.
22.10.
23.5.
Man må sige, at man får noget for pengene med planten.
Engkabbeleje
og engblomme


som I kan se, holder jeg meget af dem. 

en enkelt gul rose, Wollerton old hall.
Selvom det regnede, bevægede jeg mig alligevel ud, selv i regnvejr er søen fin, og to små rhododendron pynter i kanten
På den anden side af søen står gulbroget sølvblad. Der er lyskæde i, det er den, der spejler sig i søen om aftenen.
en anden sølvblad med blomst, der er stadig noget at kigge efter derude. I har et bedre billede til gode, men der er flere blomster på vej i den.
Jeg slutter med et billede fra i foråret af samme busk. Den er groet godt. Den hedder i fagsprog     Elaeagnus x ebbingei



Rigtig dejlig december til jer, jeg holder lav profil, indtil det igen bliver fotovejr.
God weekend





mandag den 1. december 2025

Julemåneden og 1. december

 er endelig i gang. November måned er gået, blæsende men ikke kold, men med en del regn her hos os. Åerne er i hvert fald rimeligt fyldte, enten har jeg ikke fået det skrevet op, eller også har vi ikke fået så meget, som jeg troede. Jeg gætter på 50 mm, men måske tager jeg fejl. 

Søen har i hvert fald nydt godt af vandet, så her kommer billeder af den, alle fra 1. søndag i advent. 




solen skinnede, så der var flotte spejlinger i vandet
her er søen by night, Bent har taget det med sit gode kamera.

græsserne står flot endnu, når jeg kigger på dem, går mine tanker til Marie og Søren, hvor er jeg glad for dem.
Kornus står nu fint med røde stængler
Buddleja Silver Anniversary pynter stadig i bedet
sølvblad er jeg som nævnt før meget glad for, det er den, der er lyskæde i
Viburnum Harryanum står stadig fint i bedet
Snart vender solen igen, så kommer haven atter til at se sådan ud, det glæder vi os til.




Rigtig god december, nu må vi se, hvor mange billeder jeg får taget i december.