fredag den 4. juli 2014

Endnu en hyldest til Morten Korch rosen



I går priste jeg Morten Korch rosen, derfor har jeg taget flere billeder, så I også kan se hele busken. Den er da fantastisk.

Igen i dag har jeg billeder fra dagen før. Selvom det godt nok er svært at tage billeder, når det blæser så meget. Men det lykkedes da nogenlunde, solen må I så tænke jer til, for den var der ikke noget af.
Havens sidste Deutzia blomstrer nu
akelejefrøstjernen står flot trods blæsren, men den har også en pind at støtte sig til :)
Gåseurten står så flot, den lukker sig hver aften og åbner sig igen om dagen
Comtesse de Bouchaud i moreltræet, kan I se de fine moreller :)
 Rosemoore
Jackmanii har nu blomster på hele toppen af stativet
Hele tre blomster i Hemerocallis Joan Senior
 Bluebird

og en hel speciel hortensiablomst, det er den, som starter med at bladene er rødlige.
fine hostablomster, ved I godt, at de kan spises? De smager lidt som ærter.
Hvid katost
Monarda Fishes er lige begyndt at blomstre
Pink Phlox, jeg kan bedre lide den blå
kvanen springer ud
og lidt mere
 Violfrøstjerne
og en fin valmue, mon ikke jeg skal gemme frø af den.
Se så flot med liljerne og rhodoens løv i baggrunden

Et kig til rosenbedene
Jaqueline du Pré er svær at tage billeder af, den falder ret hurtigt og bliver kedelig, men den er smuk, så længe det varer.
Ritausma
 Sct. Cecilia
Sutters Gold
Barock har sat lidt nye blomster
Til slut den fine Penny Lane
Rigtig god weekend
I dag har jeg ingen solnedgang, men dette her er da også ganske flot :)



torsdag den 3. juli 2014

Grå himmel, ingen sol, ingen regn

Heldigvis har jeg solskinsbilleder fra i går. I dag er det kedeligt og blæsende, så jeg har benyttet formiddagen til indendørs sysler. Her er blevet støvsuget og gulvet blev vasket :) store sager her midt om sommeren.
Der er ved at være gang i en del af mine clematis fra gruppe 3
Højt oppe i bærmisplen vokser denne her, som jeg for en del år siden har købt i Netto. Navnet er for længst væk, men ud fra udseendet gætter jeg på Jackmanii. Det er jeg sikker på, der ikke stod på skiltet, for den havde jeg i forvejen.
 Julia Correvon er så småt i gang
 Piilu er snart færdig, glansen er ved at gå af den
 Denne her er købt for at være Ville de Lyon, det er det ikke. Jeg har nu fundet ud af, at det må være Warszawska Nike, den ligner i hvert fald, den jeg har et andet sted i haven.
I moreltræet blomstrer nu Comtesse de Bouchaud

Endelig er en af mine yndlings hemerocallis i blomst. Green Flutter har en fantastisk fin farve.
På skiltet står der Three cheers, men når jeg googler den, er den dobbelt (snydt igen:) købt på plantemarked i Århus i september, men den har da en fin og anderledes gul farve end den ovenfor.
Er der nogen, der har et bud på, hvad denne her er for en?? Kattehale måske?
Der kommer også flere og flere liljer i blomst
Denne har jeg navnet på Eyeliner, den delte jeg sidste år, der var en del løg ved. Ved den ene af planterne slog liljebillerne til, så jeg måtte fjerne to knopper.


Jeg vil lige vise brandliljen næsten fuldt udsprunget, den er virkelig flot.
Røllikerne er også ved at være godt i gang
Og så er der jo roserne:
Katost og Big Purple klæder hinanden


Endnu er der et fint flor, de skulle gerne holde til på mandag, hvor jeg skal have besøg af 16 rosenentusiaster fra Rosenselskabets Århuskreds. Jeg sørger hele tiden for deadheading, så nye friske knopper kan nå at komme i blomst.
 Charles Austin
 Jude the obscure og Graham Thomas
Mary Magdalene
 Gertrud Jekyll
 Ghita Renæssance
 Melany Renæssance
Queen of Sweden
 Bourbonrosen Heroine de Vaucluse
Audrey Wilcox er smuk også i knop

Til slut et par billeder af de roser jeg plukkede ind i aftes. Den meget rosa er Sharifa Ashma, så er der Souvenir de Malmason, men duften over alle dufte og skønhedsprisen vindes helt sikkert af Morten Korch. Står du og skal have en ny rose, så vil jeg klart anbefale den, den er sund og kraftig,en smuk rose med en vidunderlig duft, den blomstrer stort set uafbrudt hele sæsonen.

Så smuk, du kan læse mere om den her
Fortsat god dag til jer