tirsdag den 14. april 2026

De nye planter og hvid hosta

 White Feather hedder den nye hosta, på skiltet ser den flot ud


her er den i potterne på vej op. Havevennen Anne siger, at den er meget sart og skal stå beskyttet, så måske ser jeg den kun i år. Jeg må finde et godt sted i skoven til den.

Bent har været i søen
og sat pumpen ud, så nu ser vandet klart ud og pumpen kører
Viburnum opulus Roseum/Kvalkved er plantet her ved hegnet ind til
naboerne, hvor de tre hunde plejer at stå og gø af hinanden, men mon ikke de fortsætter med det. De har alle tre glæde af at stå og skælde hinanden ud.
i sidste indlæg fik jeg ikke fortalt om dette køb, perlebusk/Exochorda racemosa
Niagara, den står også fint ved hundehegnet. Jeg havde den også på Samsø, en skøn busk.
Resten af billederne er ikke nyanskaffelser, men nogle der er kommet frem for mine øjne siden sidst.
Kobjælder/Pulsatilla
Høststenbræk /Saxifraga
Deutzia gracilis variegata er godt på vej i helårsbedet
Benved/Euonymus er fint på vej
Det var bare lidt fra mig denne gang, der sker nok snart noget mere inden længe.
Rigtig god uge her fra.




14 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth,
    Det øsregner, så jeg har tid til at sidde ved pc'en. Spændende med de hvide hosta, jeg kiggede også på dem inden jeg afgav min ordre hos Kridtvejen.
    Tillykke med din Exochorda, det er en sød lille busk, som springer tidligt ud, min fik bladene svedet. Må prøve med Pulsatilla igen, de døde desværre i skoven for mig. Du har godt nok mange ting allerede, vi 2 kan godt lide at købe planter. Fik du ikke blodurt hos mig? Mine er lige begyndt at blomstre, de er så søde, jeg havde også de dobbelte, men de er så ikke kommet med.
    Kender du Soldanella, smuk lille staude som blomstrer med lyslilla blomster.
    Måtte have den i Østrig, kom så på plantemarked og der solgte de dem til ikke ret mange penge, men de gik desværre ud.
    Inden længe starter plantemarkedet op igen, jeg glæder mig.
    I går gik jeg ude til kl 21, heldigt for det regner i dag. Jeg har fået lagt 30 m ukrudtsdug ud og fået lagt flis på, det er jeg glad for. Med inspiration fra en bog jeg læser i øjeblikket hvor der er en hemmelig have, fik jeg en ide til at lave et sted hvor min tronstol fra Peter skal stå, det er så hyggeligt at få nye ideer til haven, i går var jeg meget iderig, nu skal det så bare udføres.
    Her er problemet at jeg ikke selv kan holde til at grave stolper ned og sætte rionet op, så jeg må håbe Peter kommer forbi og forbarmer sig over mig.
    Ellers har jeg travlt med at gøre gæsteværelset klar til fredag hvor jeg får besøg fra Irland, opdagede der manglede rullegardin og lampeskærm, jeg har jo endnu ikke brugt værelset da de overnattende har sovet på Jens Christians værelse, men nu skal det være.
    På planteskolen hentede jeg endnu 10 sække jordforbedring, kan du blive ved med at finde plads til det spurgte hun, sagtens svarede jeg. Desuden kom der en Bulbocodium med hjem. Fandt lige en Ceanothus i Jem & Fix, de er ikke hårdføre.
    Ha en god dag, og undskyld det lange indlæg.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Dejligt du har tid ved pc´en, så fortæller du en masse, det er ok, at det er et langt indlæg, jeg svarer på det jeg kan, resten må vi tage en anden gang. Jeg holder meget af blodurt, men jeg tror ikke, jeg har den. Jeg husker ikke at have set den her, desværre. Ja det er dejligt at købe planter og finde plads til dem, men nu kniber det snart, men mon ikke jeg finder lidt flere pladser. Der er også nogen som ikke dur, så er der plads til noget nyt :)
      Jeg kan desværre ikke holde til plantemarkeder mere, men jeg kan jo nok ikke lade være, det er tungt at gå rundt med en rollator og i det hele taget komme til for folk, ja finde en p-plads. Jeg kender godt Soldanella, men har aldrig haft den.
      Ja det er lige det at få det udført, men mon ikke Peter kommer en tur, ellers må du finde en anden handymand. Jeg tænker I finder ud af at få sat tronstolen, den er uundværlig.
      Du har mange ting at hygge dig med, men godt med et ekstra værelse, når du skal have gæster.
      Bulbocodium måtte jeg lige slå op, du slår jo om dig med latinske plantenavne ;)
      Tak for det lange skriv.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Har godt set den hvide hosta, sidste år da jeg sad og savlede over diverse sider med hosta. Men da jeg havde på fornemmeren at de var lidt sarte, og desuden ikke liige var min smag , så var det andre der smuttede i indkøbskurven. De er nu godt på vej, beskyttet for snegle, de står i tomat huset indtil de er store nok til jeg tør sætte dem ud i krukkerne. Der står de fleste af mine hosta pga. snegle. Kun de store grove er plantet ud og klarer sig nogenlunde.
    Hyggeligt med rislende vand. Jeg håber osse vi får vores vandsten igang igen i år. Sidste år lå den, som andre ting brak.
    Sød perlebusk, bare vovserne ikke tramper den ned, når de vender verdensituationen med naboen.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja hvis den hvide hosta ikke er din smag, var det dumt at købe den, men jeg har læst mig frem til, at de ikke bliver ved med at være hvide. Det er rigtigt, man skal også lige tage sig i agt for sneglene. Herovre plejer de ikke at være slemme, men man kan aldrig vide. Ja det er hyggeligt med rislende vand, ellers mister vandet klarheden.
      Jeg tror perlebusken klarer det, det er nemlig ikke lige ved den, der hund står. Desuden bliver syrenerne bagved tættere, så kan de ikke så nemt se hinanden, kun høre.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Den lyse hosta ser godt nok meget sart ud. Spændende hvordan den kommer til at udvikle sig. Perlebusk er virkelig en køn busk, men de to, vi havde i den gamle have, havde en lidt besværlig vækstform med lange, spinkle grene, som gjorde dem besværlige at passe ind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja tiden vil vise og den hvide hosta bliver ved at være sart, jeg har læst mig til, at de skifter farve efterhånden som de gror op, de har blå blomster. Perlebusk havde jeg også på Samsø, de er ikke nemme at holde i ave/pæne kan jeg huske, jeg havde problemer med den gang, så det bliver nok det samme med denne. Men kønne er de, når knopperne sidder som perler på en snor.

      Slet
  4. Den hvite hosta hadde jeg for mange år siden, men den kom igjen kun et år, og så var den borte. Perlebusk er en veldig fin plante ja.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Så den hvide hosta er lidt sart, vi får se. Ja perlebusken er fin.
      Klem

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Der findes 2 slags af den hvide Hosta, det er 2 forskellige størrelser. Jeg har mine i krukker, så jeg kan flytte dem alt efter vejret. Det er de hvide blade der er sarte over for vind og vejr. Det er ligesom en bleg hud ikke bare skal direkte ud i den brændende sol. Jo de hvide blade skifter til grøn efter et stykke tid.
    Ja men så har Bent fået sit årlige bad :-) og søen sit klare look.
    Kan godt huske at du havde Perlebusken på Samsø, den var så flot, så forstår godt at du gerne vil have sådan en igen.
    Så lige i går at min lyserøde Kobjælde også står med fine store knopper. Til gengæld er både den røde og den lilla fortid her. Også en plante der ikke er helt stabil :-(
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nå det vidste jeg ikke, godt du kan gøre mig klogere. Mine bliver nu plantet i skyggen bag den ene bænk, der bliver ikke brændende sol. Jeg ved kun, hvad jeg har læst på google. Ja så fik Bent bad, det bliver nok ikke årligt måske endda ugentligt, for den er svær at holde ren søen.
      Ja perlebusken var jeg glad for, at jeg fandt.
      De er ikke nemme kobjælderne, de forsvinder lidt efter lidt, jeg har også haft den lyserøde, men tror heller ikke jeg ser den mere. Min japanske kirsebær er ikke sprunget ud endnu, det må være lunere på Nordfyn.
      Tak for din viden om hosta og at skrive om den.
      Tak i lige måde
      knus Lisbeth

      Slet
  6. Søen ser godt ud - og det gør Bent jo også:-) - men allerbedst er de herlige kobjælder, som jeg synes er så dejlige med pels og det hele! I øvrigt ser det ud som om du bor i et langt sydligere land end jeg gør, for her står det hele i stampe i kulden. Regn får vi heller ikke, så det bliver et sent forår, og jeg er meget spændt på om der overhovedet kommer noget op. Trælupinen ser helt død ud - og der er mange stauder der slet ikke har vist sig endnu...
    Men jeg glæder mig over du er glad for dine indkøb! Det må da være det vigtigste.

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ok ja Bent og søen klæ´r hinanden :) Kolbjælderne er så fine, men ikke altid stabile. Jeg synes også, det er koldt her, vinden er kold, men ja regn har vi fået, 10 mm siden i går. Jeg håber I får varmere vejr og regn, så I kan få forår. Min trælupin lever, men vist ikke den fra dig.
      Ja ikke, vi er glade for indkøbene. Bent siger tak for komplimenten ;) han vidste ikke, jeg havde sat billedet af ind her.
      Knus

      Slet
  7. Jeg var ikke klar over, at den nye hosta har hvide blade, jeg troede, det var blomsterne, der bliver hvide. Den ser ret speciel ud.
    Når perlebusken står med store knopper, er den virkelig smuk. Vi har to gamle buske, som jeg desværre ikke har været heldig med at forme.
    Kobjælder hører til mine favoritter. Både knopper, blomster og frøstande er flotte.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  8. Her var det mye spennende på gang! Pulsatilla er så fine. Får alltid lyst til å klappe dem. Skal ha Hosta 'White Feather', men er litt usikker... Ja, de er nok mindre tøffe enn de fleste artsfrender.
    /Irene

    SvarSlet