mandag den 28. april 2025

Åkander og hosta m. m.

 Den 16. april fik jeg min fødselsdagsgave fra Bent. Jeg havde ønsket mig åkander fra Åkandegartneriet

De blev leveret d. 16.4. og blev sat ned i søen, det var med i prisen.
Det var rart, for det er lidt usikkert at gå rundt i søen, men han havde styr på det og påklædningen i orden.. 
Der skulle gå ca 3-4 uger, før de dukker op til overfladen
men allerede 10 dage efter kunne man se dem, det er de rødlige blade i forgrunden bag skvalderkålen.. Det bliver spændende at se dem i blomst.

I går var Per og jeg til plantesalg her, det var første gang i år, de havde åbent, så der var en del besøgende.

Der var et fint udvalg af både heuchera og hosta
der var også sommerblomster
her er mit hostakøb - jeg købte også forskellige sommerblomster til en krukke.
og Aralie Spider Web, som kan overvintre. Den står her i skyggen, det har den det bedst med, og den pynter der sammen med en hosta fra Per. Den er oprindelig fra min fars have og plantet i haven på Samsø, her fik Per en bid af dem, og nu har jeg fået en bid af ham. Det er en stor hosta, men den kan ikke ses endnu.
I går morges gik hundene og jeg et stykke ud af Skyttealléen, som nu er fin og lysegrøn
På vej hjem tog jeg et billede af huset og den japanske kirsebær
som er på sit højeste nu
vi nyder træet med kirken i baggrunden

De små rhododendron springer ud nu, denne er ny, der er duft i løvet
og rhododendronbedet er blevet udvidet, så der er kommet lidt flere løvfældende i bedet
Rosenskovmærkerne trives fint i skoven
ja og skovmærkerne er ved at blomstre
tulipanerne blomstrer endnu
udsigten er fin - vejret har været godt, så vi har nydt det, det lader til at det gode vejr fortsætter lidt endnu.
 solnedgangene bliver også nydt
Der sker meget i haven, det er svært at følge med, jeg går med små skridt tager billeder og suger det hele til mig. 

Ja så starter vi en ny uge, jeg håber, I får en god ny uge.













14 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth,
    Hvor den flot den Hosta du har købt. Har du navnet på den? Kirsebærtræet er bare så fantastisk! Godt du nu har fået åkander i søen, jeg kan godt forstå I valgte at få ham til at sætte dem ud, for der er dybt, og det er glat - meget glat!
    Jeg nyder hver eneste dag, vejret er fantastisk, men jeg glæder mig til vi får mere regn, forhåbentlig i næste uge, skoven bruger meget vand, til alle de planter.
    Jeg har fundet plantesløjfer som er nummereret (1000 stk), som jeg kan sætte på de ting der skal flyttes. Men hver gang en rhodo springer ud, ja så må jeg også have den med! Jeg må virkelig i gang med at sætte stauder i potter, mine Adonis er jeg øm om, de har stået så flot i år.
    De mange forskellige hundetænder som jeg efterhånden har fået samlet, de trives så fint i skoven. Selv mine trillium er begyndt at blive til flere.
    Dejlig gåtur du har været på. I øjeblikket er min skov gul af døvnælde tror jeg det er, de overtager alt, men det ser godt ud. Resten af skovbunden er hvid af skovsyre, og nu begynder de portulak jeg fik af dig, at blomstre, de er også overalt, så er der skovjordbær, så meget lidt lugning.
    Ha en god ny uge.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Jeg har købt to hosta, nu får du navnet på dem begge Autum Frost er tofarvet den anden er flot lysegrøn, den hedder Dancing Queen. De sætter altid åkanderne ud, det er med i prisen. Han skøjtede rundt derude, så jeg sagde til ham, at han gik ligeså dårligt som mig på landjorden.
      Regn får vi endnu mindre af her, men ja vejret er fantastisk og vi nyder det, der kommer nok mere nordpå.
      Ja jeg forstår dig godt, når først man ser dem i blomst, så kan man ikke leve uden, men den går nok ikke for dig ligesom det ikke gjorde for mig. Du må endelig passe på Adonis, mine er kommet men har ikke blomstret endnu og kommer heller ikke til det i år, jeg håber på næste år. Hvis du falder over nogle, må du gerne købe flere til mig.
      Dejligt at det hele trives så fint, det må vi håbe, det bliver ved med et andet sted. Jeg har ingen portulak med, men det gør ikke noget.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Godt du fik dine åkander - og behørigt anbragt i søen. Det skal nok blive fint med blomster på et tidspunkt, og bladene er der jo allerede. Flot lindeallé! Du har mange gode gåture rundt omkring.
    Ja, selvfølgelig må rhodo-bedet udvides - og det er nok ikke sidste gang! Det kribler alle vegne med det grønne og skovmærke er i den grad på dupperne. Her i haven har de overtaget flere kvadratmeter, men de er jo godt bunddække. Godt du nyder vejret, haven, kirsebærtræet og livet i al almindelighed! Det var en flot planteskole I fik besøgt.

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja dejligt med åkanderne, jeg håber på blomster i år, vi må se, om jeg bliver skuffet. Ja her er rigtig mange steder at gå, heldigvis på asfalt, det er bedst for mig. Ja skovmærkerne breder sig godt, men det gør ikke noget, jeg kan godt lide bunddækket. Ja jeg nyder det hele også udvidelsen af rhodobedet.
      Knus

      Slet
  3. Det blir nok flott i hagedammen din med vannliljene i blomst. De har så vakre blomster. Du har så fine små rhododendron, de ligner på noen som jeg også har her. Det er en fantastisk kirsebærblomstring du har!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja jeg glæder mig til blomsterne. Ja de små rhodoer er fine og billige i Billigblomst, så dem har jeg en del af. Kirsebærtræet er bare så flot.
      Klem

      Slet
  4. Det bliver spændende at se åkanderne i blomst. Wow! Dit japansk kirsebær er meget flot. Sikke et syn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja det glæder jeg mig til at se. Vi er så glade for den japanske.

      Slet
  5. Åkander er så smukke,, og deres blade er et godt sted at sidde for diverse frøer.
    Den spøgelsesaralie ser rigtig god ud. Det perfekte navn faktisk.
    Dine nye hosta er flotte i farverne. De minder lidt om nogle jeg købte forrige år. Det var Gogamole den lysegrønne og øhh den anden kan jeg ikke huske. Ann et eller andet. tror jeg.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er de, vi har set flere frøer derude.
      Ja Aralien passer godt til navnet.
      Jeg havde også den hosta Guacamole på Samsø, den var fin.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Det er da god service at åkanderne bliver “plantet” af sælger. Ikke så sjovt selv at skulle ud og “bade” for at få dem i vandet. Ja det bliver spændende at se dem. Kommer de til at blomstre i år?
    Det var fine indkøb hos Bayers :-) der er nu også mange fristelser så det kan være svært at begrænse sig. Det er da skønt atter at få en Hosta fra din far, godt at Per havde fået en bid af den.
    Jeg har fået ordnet mit hostabed med mine indkøb i lørdags, men jeg kan se at jeg må afsted igen :-)) for nu hvor det er ordnet er der lige pludselig mere plads en jeg regnede med :-) Vi var der omkring kl. 13 og der var der heldigvis ikke så mange.
    Ja den japanske er en fryd for øjet lige nu, også her, men desværre er det kort inden den begynder at drysse :-(
    En dejlig aften til jer
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var med i prisen, det var heldigt, for vi har ikke waders. Jeg håber, de kommer til at blomstre i år, det mener jeg, han sagde.
      Ja der er rigtig mange fristelser hos Bayers. Ja dejligt at Per havde fået en af hostaerne fra far, så han kunne give lidt tilbage. Det er jo også godt, at du har fået noget af mig, som du har formeret til mig. Der er plantemarked i Hvidkilde gods, så der skal vi hen lørdag.
      Ja den japanske er flot, jeg husker, at min far havde en i sin gamle have bag tårnet, så det er ren nostalgi at have en selv her på Fyn.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Smart, at plantning følger med åkanderne. Er det hvide eller røde åkander?
    Jeg har aldrig rigtig kunnet "se lyset" med hosta, men lige pludselig, for 3-4 år siden så jeg det, og nu holder jeg meget af dem og køber en ny hvert år. Lidt pudsigt, at man sådan kan ændre holdning, ikke sandt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja det er rigtig godt, at de planter åkanderne for os. Det er lyserøde vi har fået sat ned. Vi har hvide nøkkeroser i forvejen.
      Ja det har du været længe om at se lyset med hosta. Jeg har købt mange både her og på Samsø, de er så fine og forskellige. Godt du har ændret holdning.

      Slet