lørdag den 30. januar 2021

Rhododendron nu og flere snebilleder

 Egentlig har jeg et indlæg med billeder fra september klar, men nu har vi igen fået et drys sne. Desuden vil jeg gerne vise, hvordan rhodoerne klarer kulden. Ja ja jeg ved godt, at mange af jer har det meget koldere end os. Men vi har været nede på under minus 3 grader, det er lavt her hos os. Heldigvis passer planterne på sig selv, det er jeg glad for.

I går var der en fin solopgang, men det var så også alt, hvad vi så til solen. 


I dag ser det bedre ud, jeg er lige kommet hjem fra min lange gåtur. Dejligt med lidt solskin.
et lille drys sne er super for planterne
meget passende hedder den snowfire
R. orbiculare hænger med bladene
det gør denne også 

og R. orbiculare Blauköpfchen 
forhåbentlig ser den sådan ud midt i maj

her er det en yakushimanum


R. Tholasma
her er den i maj

R. Dufthecke
i maj

R. calophytum med store flotte knopper og hængende blade
R. Split up som står solitært ved pavillionen
Når det igen bliver mildvejr kommer bladene op igen, de hængende blade er deres måde at beskytte sig på. 
Trælupinen er stedsegrøn, løvet visner ned i frostvejr, heldigvis kommer der hurtigt nyt løv.
også Helleborus retter sig op igen, når det ikke længere fryser
Haven i solskin i dag



Solens stråler ramte hortensiaen, det ser fint ud med sne og sol. 

Jeg håber, I nyder lørdagen og solen og får gået jer en god lang tur, det gjorde jeg. 
God weekend.








30 kommentarer:

  1. Det er utroligt, hvad rhododendronerne kan klare af frost. De ser så sølle ud og bare få måneder senere er de havens pryd.
    Jeg nyder også det lille hvide drys, vi har været så heldige at få. Og tilsyneladende skal vi have tp omkring frysepunktet et par dage, så jeg håber, det får lov at ligge. Bare 1 km herfra har de stort set ikke fået noget. Mærkeligt.
    Uh - jeg har helt glemt at så trælupinfrøene. Det skulle have været i efteråret, ikke? Eller hvornår gør du det?
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth
    Ja rhododendronerne klarer det som regel, måske fordi de lægger bladene ned.
    Så vidt jeg kan se på DMI skal det fryse og være koldt mindst en uge, det er fint, hvis vi så slipper i marts april. Det er jo nu, det skal være, så mon ikke vi får lov at beholde drysset lidt.
    Jeg sår ikke selv trælupinerne, så jeg har ingen erfaring, jeg lader dem så sig selv. Jeg har et par stiklinge stående, hvis de overlever kan du få dem. Nå men her er en opskrift fra Albinus frø: Frøene af trælupin er meget spirevillige og de nye planter vokser hurtigt til. Ofte vil man få en blomstring allerede første år. Frøene kan forspires inde i marts, ét frø i hver potte. Planterne bør pottes om til større potter et par gange for at ha' plads til rødderne, inden de kan plantes ud sidst i maj.
    Så det er ikke for sent.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg troede, du såede, men jeg gør, som du skriver. Jeg er ikke sikker på, at den jeg fik, overlevede flytningen. Men jeg sår - senest i marts. Tænk, hvis de kunne blomstre allerede i år. Fantastisk.

      Slet
    2. Selv tak - nej det gør jeg ikke, for jeg har nok i de to, jeg har. Det tyder da på, at de vil blomstre samme år, som de er sået, det er da fint.

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Det er noget af en tur rhodobladene tager sig ved disse temperaturskift - imponerende så godt de er tilpassede!
    Godt med disse nu og før billeder:)

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det må man sige, det ser trist ud, men det hjælper, det er nemlig imponerende.
      Tak det er jeg glad for, at du synes.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. hu, de ser ud til at fryse dine rhodoer. Men det er et flot vejr vi har lige nu. vi har haft sol det meste af dagen. Så jeg er gået i krig med at tynde de gamle nødde træer, der sku ha været buske, hmhm.
    Jeg er spændt på trælupinen. Du viser den som den er en sej en. jeg "kom til" at få en bitte stikling i bukseopslaget, da jeg var ovre hos dig. og den er kommet så fint. Men jeg har været noget urolig over den med kulden nu.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er et sørgeligt syn, men heldigvis var de allerede livet op igen over middag. Vi har ventet med at beskære vores nøddetræer, det kan være, det er nu, Bent skal i gang med dem.
      Godt du fik en stikling med hjem i bukseopslaget, jeg håber da, du tog mere end en, der er nok at tage af. Ellers må du tage flere i år, hvis det ikke går godt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Det er alltid morsomt å se hvordan rhodoene tilpasser seg kulden. Flotte bilder fra mai.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er utroligt, at de kommer sig, nå de ser så triste ud.
      Klem

      Slet
  6. Vi har været meget i haven i dag, ja faktisk har vi knoklet! Det har været et fantastisk vejr! Ingen gåtur her i dag, men alligevel 10.000 skridt på tælleren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Det lyder da godt, jeg får ikke lavet noget i haven for tiden, men turen gik jeg og nåede også de 10.000 skridt godt og vel.

      Slet
  7. Dejlige billeder, Lisbeth! Det er utroligt at vores rododendronbuske kan hænge så meget med bladene i kulden, men vi ved jo, at de bliver fine igen. Vi har været på en lang vandretur langs Mølleåen i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja de ser mere døde ud end levende rhodoerne, heldigvis retter de sig hurtigt igen.
      Det lyder hyggeligt.

      Slet
  8. Fantastisk solopgang! En af de ikke helt almindelige, tror jeg - jeg kan godt forstå, at den skulle i erindringskassen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen - ja den var flot, så den må gemmes :)

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Ja det var en smuk solopgang fredag morgen, hvilket var at se på fb rundt omkring fra det ganske land. Desværre holdt den heller ikke her, hvor i mod det har været den har strålet hele dagen idag.
    Utroligt at rhodoerne kan se så miserable ud, ja de ligner noget der er døden nær, men det er vel deres måde at klare kulden på. Det er nok sådan de vil tage sig ud den næste uges tid. Vi har stadig intet sne.
    Hortensiaen og græssen står da så smukt der i solstrålerne.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var det, i dag har vi heldigvis også haft sol, og sneen som vi fik holder endnu og nok også flere dage, de lover du stadig kulde.
      Ja rhodoerne ser døende ud, men det er de heldigvis ikke.
      Sådan en solstråle kan pynte gevaldigt her om vinteren.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Jeg vil nu også hellere se dine nutidsbilleder når de er så flotte. Sikke et lys og sikke solopgange. Rhodo'erne er fine med sne på - som alt andet - og dem der klapper sammen som små paraplyer, giver jo deres helt eget udtryk her i kulden. Fint du sætter dem sammen med sommerbillederne, så man rigtig kan se forskellen!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja når der ligger lidt sne, og solen skinner bliver det flotte nutidsbilleder, men på en grå vinterdag må vi nøjes med sommerbilleder. Der skulle også lidt sommerligt med i indlægget, så var det nemmest på den måde.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Rhododendron og påskeklokker tager deres specielle forholdsregler i kulden, og det er selvfølgelig smart, men ikke ligefrem kønt. Bare det ikke begynder at skifte mellem frost og tø, for så tager påskeklokkkerne jo skade.

    SvarSlet
  12. Hej Marie
    Ja smart er det men ikke kønt, heldigvis retter de sig hurtigt op, når det bliver tø. Ja det kan nemt ske, at det kommer til at veksle mellem frost og tø, heldigvis er der mange på vej, så forhåbentlig er det kun de første, der tager skade.

    SvarSlet
  13. Hvor er det bare nogle smukke billeder :)
    Vores rhododendron hænger ikke med bladene selvom vi har haft mere frost end I har - mon det er fordi vi har fået meget mere vand i de foregående måneder?
    Jeg nyder weekenden i fulde drag :)
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla
      Det er da underligt, at jeres rhododendron ikke hænger med bladene, jeg tror ikke, at det har noget med vandet at gøre. Jeres have ligger nok heller ikke så udsat som vores med hensyn til vind. Jeg tænker på, at det heller ikke er alle vores, der hænger med bladene, så måske har I nogle, som ikke har så meget tendens tid det.
      Det lyder godt, mon ikke du får strikket en masse )
      Knus

      Slet
  14. Hej Lisbeth,
    Sikke dog et vidunderligt billede du startede med, helt fantastisk solopgang, det kiggede jeg længe på, det er så flot.
    Ja rhodoerne hænger i denne tid, men de er hurtige til at rette sig, så snart det bliver tøvejr. Vi fik en god snebyge igår, og det luner jo lidt på de stakkels planter som ikke er pakket forsvarligt ind.
    Har været på en vidunderlig gåtur i dag i det skønneste solskinsvejr, lidt længere oppe af åen, hvor der er en fantastisk natur, vi så ca 40-50 kronhinder, det er et smukt syn i sneen. Vi var ude og se hvor der er blevet etableret gydebanker til ørreder, jeg elsker jo alt i naturen, og håber det betyder flere fisk i åen.
    kh
    Inge Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inge Dorte
      Tak skal du have, ja flot var det, selvom det ikke varede længe.
      Det er dejligt, at rhodoerne hænger, så de passer på sig. Dem jeg tog billeder af havde rettet sig igen over middag, så er de jo fine igen. Godt I har fået lidt sne, det er ikke nemt at pakke dem forsvarligt ind.
      Det lyder sørme godt med din gåtur, selvom det er koldt, gør solen alligevel noget ved os. Tænk at se så mange kronhinder, det må have været et flot syn. Det lyder også godt med flere gydebanker til ørreder.
      Kh Lisbeth

      Slet
  15. Det er sjovt at se hvordan Rhododendron klasker sammen i frost. Man tror næsten at de er ved at gå ud, men heldigvis retter de sig fint op igen, både blade og knopper. Vi havde også fin solskin søndag, men i dag er der masser af sne og overskyet.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja sjovt og lidt trist, heldigvis ved vi, at de retter sig ret hurtigt. Ja i går var det finte vejr, nu er solen ved at trænge igennem tågen, det var ret tåget til morgen. Vi har kun lidt sne fra forleden dag.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  16. Så mange spennende rhododendron. Jeg la spesielt merke til calophytum med store blad. Ser ut som du har hatt den lenge siden den har så store knopper. Blomsterknopper ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Martin
      Jeg har mange spændende rhododendron, ja jeg har over 240 stk. Der er en rhododendronfane for oven på bloggen, den kan du evt. kaste et blik på. Ja calophytum har jeg haft en del år, det er blomsterknopper, den vil nok blomstre sidst i marts, tænker jeg. Hvis der kommer frost bliver den ødelagt :( men lad os håbe, den får en chance.

      Slet