lørdag den 18. juli 2020

En hyggelig ferie

Nu er der stille her i huset igen, men der er ikke stille på øen, der er rigtig mange folk her, lidt for mange efter vores smag. I torsdags hentede jeg min ældste søn ved færgen, den var en time forsinket bl.a. på grund af alle de, som benytter sig af de gratis billetter. Her er meget overbefolket, så vi holder os så vidt muligt her hjemme og handler tidligt om morgenen.
I går fredag vovede vi os dog ud til denne begivenhed klik på linket, hvis du skal en tur til Samsø, det er spændende at se falke, steppeørn og
amerikansk havørn. Det er med at dukke hovedet, når de kommer svævende lige hen over os, vi har været der flere gange, det er altid spændende. Super underholning af Louise og Erika.

Forleden var jeg en tur ovenpå for at tage billeder:





Vi opholdt os som sagt mest herhjemme, mens familien var her
Edith og Theodor hyggede sig i haven, især Bellis var et hit, der blev kastet ivrigt med grankogler til stor fornøjelse for Bellis.
 Der er blomst i den ene af mine hageliljer i år, den er ellers ikke meget for at blomstre
 Hemerocallis
 jeg synes, at marguritter breder sig lidt rigeligt, men det er flot, når sådan en stor klump blomstrer
 Phlox både hvide i baggrunden og med farver, fin duft.
R. Golfer er blevet pyntet af en clematis Sunny Sky
Stokroserne blomstrer stadig fint
Roser:
 Compassion
 Gloire de Dijon blomstrer endelig, den var groet op i kaprifolien og kunne ikke blomstre, så jeg måtte klippe den ned
 Grace
 Heidi Klum
 Jacqueline du Pré
 Lark Ascending
 Maid Marion
 Peace er ikke sund hos mig, den får meget stråleplet, men blomsten er fin
 Sally Kane er flot og holder længe i vasen
 Til sidst en solnedgang selvfølgelig
16.7. fik jeg en fin solnedgang, denne gang var jeg lidt udenfor matriklen.
Fortsat god weekend, også næste uge er travl. Jeg får besøg af et par havebloggere på mandag, det laver jeg nok et indlæg om.




18 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Ja, det kan sikkert bli mange folk på Samsø i ferien. Så flott link til å se alle de spennende fuglene. Amerikansk havørn er vel ikke så ofte å se vil jeg tro. Flotte bilder av hagen din tatt ovenfra.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja her er rigtig mange folk, men når gående og cyklister kan komme gratis herover, er der nok ikke noget at sige til det. Nej den amerikanske havørn ses ikke tit. Tak for det
      Kle

      Slet
  2. Sjovt at se det hele lidt foroven. Det giver et andet overblik.
    Marguritter er herlige de rigtige steder. Rigtige "sommerdansk". Og stokroser osse. Mine er heldigvis ikke helt så høje i år. Desværre er der nogle gnaskedyr der har holdt middag i nogle af bladene.
    Sol op og ned gangene er så smukke lige nu. Især fordi der er sjove skyer at lave mønstre i.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det giver et anderledes overblik, når man ser det fra oven.
      Det er bare en skam, at marguritter bliver til så mange. Ærgerligt med gnaskedyrene i dine planter. Sådan nogle findes vist alle vegne.
      Ja solnedgange bliver flotte, hvis der er skyer, klar himmel er ikke så spændende.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Fascinerende fugl, dem må vi da se engang. Ørne reservatet i Nordjylland er også på min ønskeliste. Der er noget helt specielt ved rovfugle.
    Det er så fint ned mulighed for at se haven fra oven. Det må give en masse muligheder for at udtænke planer, der ser man jo det hele i en andet perspektiv.
    Ja det er blevet turist tid og ikke altid lige sjovt at være lokal i sådan en tid. Jeg var en tur rundt her i byen i formiddags og jeg siger dig at der var mange mennesker, skulle tro at alle fra sommerhuse og campingpladser have fundet vej til byen så jeg blev hurtigt færdig og fandt vej hjem igen. Var dog lige til åben have i midt byen. Vidste ikke det slet ikke men jeg måtte selvfølgelig lige indenfor. En skøn lille perle der gemte sig der. Ejerne har for år tilbage drevet en blomsterforretning hvilket også kunne ses på kreativiteten i haven.
    Dejligt at I rigtig har hygget jer og Bellis må være helt høj over alt det kogle kastning :-) dejligt billede af Edith og Theodor.
    Så flot Hagelilje, der er ikke tegn på knopper i mine. Den hvide blomsterede første gang sidste år, men den lyserøde har aldrig blomstret. Den er så heller ikke så gammel endnu.
    Peace rosen er en meget smuk rose, den er rimelig sund her. Det er sjovt så meget forskel der er fra have til have.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
  4. Hej Anne
    God idé at tage i Falkecenteret, det er spændende at se rovfuglene og høre falkoneren snakke om fuglene, det er hårdt arbejde.
    Ja en gang imellem må jeg ovenpå for at kigge ned og se billeder. Jeg har egentlig aldrig tænkt på at lave planer ud fra det jeg ser oppe fra.
    Nå I er også overbefolket, det er altså ikke sjovt, men folk er jo nødt til at blive i Danmark. Spændende med åben have i byen og en du aldrig har været i.
    Ja der blev hygget en del, Bellis var glad og træt.
    Mine hageliljer er gamle, de har ikke blomstret mange gange. Jeg mente, at den der blomstrer er hvid, men det ser det ikke meget ud til, så jeg husker nok forkert.
    Mange af de gule roser er fyldt med stråleplet her hos mig.
    Tak i lige måde
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  5. Uha ja, der er mange turister i år. Jeg har indtryk af at vi også har flere, men jeg har ikke set tal. Jeg køber ind kl 7 om morgenen og ellers holder vi os også meget inde eller vælger steder, hvor det er muligt at holde lidt afstand. Det kunne I sikkert til det udendørs rovfugleshow.
    Ellers er det godt, vi har vores haver. Fint med et par billeder oppefra.
    Jeg har droppet margueritter, for jeg synes de altid får lus. Men smukke og sommerlige er de.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja vi mærker tydeligt, at folk ikke kan rejse udenlands, så der er vist ikke mange steder, hvor der ikke er nogle turister. Vi handler også tidligt om morgenen, men på færgen er det svært med afstanden. Rovfugleshowet var ikke et problem.
      Ja i haven kan man da nogenlunde være i fred med mindre, man har åben have, men så mange kommer der nu heller ikke.
      Det problem har jeg ikke med margueritterne, men de bliver hurtigt til mange.
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Det undrer mig ikke, at Samsø virker overbefolket. Selv den lille ø Fur har måttet sætte en ekstra færge ind. Til lykke med den blomstrende hagelilje. Det har jeg aldrig haft held til at opleve, selvom jeg flere gange har plantet det store løg på en varm plet med dræn.

    SvarSlet
  7. Hej Marie
    Især øerne er overbefolkede, men man mærker nok, at folk skal holde ferie i Danmark, så er der jo også det med det gratis færgebilletter, skørt tidspunkt - netop i juli, har vi altid folk nok herovre.
    Ja den hagelilje er ikke meget for at blomstre, men der er mængder af blade altid. I år var jeg så heldig, mine står ved husmuren.

    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth

    Alletiders at de danske øer får lidt fortjent opmærksomhed, der er så mange perler. og godt er det at så mange danskere får øjnene op for det:)
    Det kan på sigt kun gavne, og give ny dynamik - også udenfor sæsonen.
    Jacqueline og the Lark blev dagen favoritter!

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er fint, men vi har rigeligt besøgende i juli, det ville være meget bedre i august september. Ja lad os håbe, det gavner.
      Det havde jeg gættet, at de ville blive favoritterne i dag.
      Tak i lige måde

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Flotte oversigtsbilleder - så kan man rigtig se, hvor fint haven er indrettet. Dine roser er helt fantastiske - sikke en blomsterrigdom og sunde ser de også ud. Jeg kan godt forstå, at det er overvældende med alle de ekstra besøgende i juli måned, hvor der i forvejen er mange på øen, men det er nok fordi juli er danskernes største feriemåned. Dejligt med besøg af familien 😊 Mine kommer i dag og bliver til på fredag - vi kører ud hver dag og får på den måde nogle oplevelser. Rovfugleshows er meget fascinerende. Vi har et center lige uden for byen. Faktisk vandt ham, der har det, Alene i vildmarken for et par år siden - sej fyr 😊
    Rigtig god søndag til dig!
    Knus Linda

    SvarSlet
  10. Hej Linda
    Tak skal du have, ja det giver lidt overblik at se det hele lidt fra oven. Ja der er stadig mange roser, og allerede nu kan man se, at de vil remontere, men der er også stråleplet i mange af dem.
    Det var hyggeligt med familiebesøg, nu er det så din tur. I må hygge jer, vi fortsætter med familiebesøg i denne uge.
    Tak i lige måde
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  11. Hej Lisbeth
    Efter at have været sat ud af spillet et par måneder prøver jeg nu at indhente lidt af det forsømte. Har foreløbig læst dine juli-indslag, og alt ser jo flot og frodigt ud, selvom man altid kunne ønske sig mere regn.
    John og jeg er på Samsø d. 1.-2. august, så hvis du mener der er plads i kalenderen ville jeg jo meget gerne kigge ind på havebesøg i Høneballehaven. Jeg ringer til dig når vi nærmer os - ok?
    Selv har jeg savnet at blogge og at følge med rundt omkring, men har en del billeder liggende som nok skal komme i brug senere.
    Lyder som om vi skal passe rigtig godt på os selv nu hvor vi bevæger os ud i sommerlandet. Her på Sydsjælland er det ikke så slemt med turister.

    Mange hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Du har været savnet, godt du er med igen, jeg har tænkt på dig og hvor du var blevet af. Godt du er ved at blive opdateret. I er velkomne her, jeg tror selv, vi skal på havebesøg d. 2. august, men den 1. er I velkomne her. Du kan bare ringe, så vi kan aftale nærmere. Godt du har billeder liggende, så vi kan følge med på din blog.
      I er heldige, at det ikke er så slemt med turister hos jer.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Hei Lisbeth.
    Godt dere har fått litt ferie med besøk.
    Vi har nok litt av det samme problemet med overbefolkning langs kysten, og andre naturperler i landet, siden mange ferier hjemme i år.
    Fine oversiktsbilder fra hagen!!
    Ha det godt/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirin
      Ja det var fint nok med lidt ferie og besøg, men her er alt for mange mennesker i år, det er der så også hos jer. Vi mærker tydeligt, at folk ikke kan komme til udlandet.
      Tak for det
      I lige måde

      Slet