fredag den 31. juli 2020

Juli blev en efterårsmåned

I mange dage har det blæst rigtig meget, i dag var der lovet stille vejr og 23 grader, kl. 7 i morges var der kun det halve, jeg kunne såmænd godt have brugt både hue og handsker.
Mange har fået meget regn, men hos os har vi kun fået godt 55 mm i juli, og godt 40 i juni,  det er ikke meget, så det var godt vi fik så meget i vinter. Jorden er igen udtørret og liljer og clematis bliver slået i stykker af den hårde vind. Denne gang har jeg af gode grunde ikke taget mange nærbilleder, men derimod billeder fra forskellige steder i haven.
 dette billede er taget fra terrassen, der er mange fine ting at nyde inde fra
når vejret ikke arter sig til at spise ude
 Bonbini i Rex bedet
Himmelsk bambus i forgrunden og Angel Wings bagved
 liljerne i hækbedet med violfrøstjernen i baggrunden
den bliver bare ved og klarer fint den hårde vind
 liljerne holder også godt ud, trods blæsten
 i det bed står også en fin heuchera, bunddækket er Steffensurt
 dagliljer i hjertebedet
 Flere liljer:
 nærbillede af den mørke i hækbedet
 Robella
 De sidste tre blomster på African Queen
 Anastasia stod oprindelig i et andet bed, der er den ikke kommet igen, godt jeg havde delt den og plantet et løg her.
 Smokey Mountain har jeg haft en del år
 Zelmira en af de nye fra Lenes liljer
 træliljen lyser op i skoven, den har jeg også haft en del år
en lotuslilje knækkede af, den ser fin ud i fuglebadet.
 Helenium/solbrud den lille jeg har blomstrer nu, købt i Netto sidste år, den store er ikke helt klar endnu.
Til trods for den smule regn vi har fået de sidste måneder, kan jeg ikke klage over mine roser, de har klaret sig og blomstret fantastisk, selvom jeg ikke har vandet dem. Der er stadig en del i blomst, dog ikke ret mange i pergolaen.
men Aloha er i blomst igen
 I magnoliabedet blomstrer Boscobel
 Duchess de Rohan og flere andre bl.a Olivia som er meget flittig hele sæsonen
 Persian Mystery og
Stockholm står i dråbebedet
Jeg slutter af med magnolia bedet, hvor der er både phlox, liljer og ikke mindst roser.
Lad os håbe august bliver bedre og mindre stormende, DMI viser fuld sol her kl. 9, men det er nu stadig meget gråt og kølig.
Rigtig god weekend, for mig bliver den travl. I morgen havegæster og søndag ud og se en anden have, det bliver spændende. Jeg tænker, Bent tager kameraet med.

18 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Nei, det er ikke mye regn du får. Her får vi noen ganger alt for mye, og det er heller ikke så godt. En mellomting hadde vært fint, men vi får ikke gjort noe med været.
    Flotte liljer hos deg, men det er jo synd at de blir ødelagt av vinden. Her er det helt vindstille i dag og 17 grader, så nå skal jeg ut i hagen! :)
    God weekend, klem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Nej det kan jeg ikke prale af. For lidt og for meget regn er lige skidt. Men vi må leve med, hvad der bliver tildelt os.
      Ja det er ærgerligt, at liljerne bliver ødelagt. Vi har stadig vind men også sol og blå himmel, så jeg skal også ud.
      Tak i lige måde
      Klem

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Lyder godt med nogen spændende dage!
    Og haven ser jo toptunet ud så den kan nok klare sig alene et par dage;)

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      I morgen er det os, der får gæster, det er haven klar til. Vi er som vanlig kun væk en enkelt dag.
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Jeg er også SÅ træt af blæsten, men vi kan jo ikke rigtig gøre noget.
    Du har flere gange skrevet om steffensurt. Jeg kender den ikke, men den ser spændende ud. Når jeg googler den, kan jeg ikke finde den hos planteskolerne. Er det en “vild” plante, du har inviteret indenfor?
    Du må have en hyggelig weekend!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja den megen blæst bliver vi trætte af, men vi kan ikke gøre noget.
      Steffensurt har jeg købt en gang i Lille Malunds have, som du kan se, er den glad for at brede sig. I dette tilfælde har jeg ikke noget imod det, det er en god bunddække. Jeg har den både mellem roserne og i skoven og regnvandsbedet. Det er nogle fine små hvide blomster.
      Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Det har helt sikkert været en dårlig måned med regn fordelt ulige og alt for megen blæst, som er meget ødelæggende.
    Lad os satse på en super august, det tegner meget godt for de kommende to dage.
    Din have ser ud til at klare sig godt på trods af vejret.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det må vi sige, vi må krydse fingre for en bedre august. Ja to dage kan vi da glæde os over.
      Ja det er utroligt, at haven klarer sig så godt i blæst og uden regn.
      Knus

      Slet
  5. Ja regnen har da været ulige fordelt. Surt. Men så har vi da det at "brokke" os over hihi. Men i dag har det været rigtig sommervejr, dejligt, selvom jeg skal ud og svinge vandkanderne i aften.
    Himmelsk bambus, er det den der har de fine blomster der ses på billedet? hvor er den sød.
    helenium- solbrud købte jeg et par stykker af sidste år. De er begge gået til de evige havemarker, Sandsynligvis fordi nogle fnidderdyr guffer dem i det meget tidligt forår. Underligt nok, jeg havde nogle for år tilbage og de groede som ukrudt. Men der var haven osse forholdsvis nyanlagt.
    God weekend
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det vi sige, men du har ret, vi kan altid brokke os over vejret. Fra middag af havde vi ikke grund til klage, jeg har været ude med slangen i aften.
      Ja det er Himmelsk bambus, der har de fine blomster.
      Ærgerligt med din solbrud, du kunne godt have fået af mig, jeg købte en stilk for mange år siden, den bliver større og større, men det er ok, der hvor den står.
      Ja der er mange fnidderdyr, så det er nok sandsynligt. Der er noget om, at jo tættere det står, jo større er risikoen for, at de ikke klarer mosten.
      Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Ja endelig er det holdt op med at blæse og det er i den grad blevet nydt i haven idag. Der var godt sus i den igår ude ved Tørresø men Samsø kunne ses så jeg vinkede :-)
    Det er et under at violfrøstjerne og liljer står oprejst endnu. Her måtte havens højeste bindes lidt op idag da den hældede en del. Den blev over 2 m høj da den blev rettet ud :-) jeg har også en som nærmest bliver mindre og mindre, mon det vil være en gid idé og grave løgene op og sætte dem et andet sted.
    Dejligt at du kan vise nogle roser, for her er de fleste på pause lige nu.
    Det lyder hyggeligt, både med gæster og ude besøg
    og mon ikke det bliver godt veje til begge dele.
    Rigtig god fornøjelse og god weekend
    Knus Anne


    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var helt mærkeligt at gå rundt derude i aften i det stille vejr. Jeg tror gerne, der var sus i den ved Tørresø, mon du så, jeg vinkede igen ;)
      Ja det er utroligt, at de kan holde sig oprejst i det vejr, men det er gået meget godt, jeg har også nogle meget høje. Den eneste vi har bundet op er Anastasia, den bøjer altid i stedet for at stå oprejst.
      Jeg tror, jeg ville prøve og grave løgene op, måske trænger den til at blive delt. Nogle gange forsvinder de bare i hvert fald hos mig.
      Jo de næste par dage bliver det godt vejr, det er fint, når vi skal have besøg og på besøg.
      Tak for det og i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Jeg er imponeret over, at dine liljer klarer blæsten, og især over at violfrøstjernen gør. Føj hvor har det blæst. Og hvor har det været dog været velsignet stille her til aften.
    Det lyder som en dejlig weekend :-)))) Vi glæder os til, at I kommer på havebesøg.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth
    Ja det er imponerende med både liljer og violfrøstjerne, den er jo tøjret lidt, men der er meget ovenover pælen. Jeg har også nydt stilheden, det var helt mærkeligt og skønt.
    Det bliver bestemt en dejlig weekend, vi glæder os også meget :)))
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  9. Det bliver en travl weekend, kan jeg forstå. Så er det heldigt, at vi har fået rigtigt sommervejr, men det var nok ikke ret længe. Nu har din violfrøstjerne snart blomstret længe. De er både smukke og langtidsholdbare.

    SvarSlet
  10. Hej Marie
    Ja det gør det, så må vi nyde sommervejret, så længe det varer. Jeg er også imponeret over, at den blomstrer endnu, jeg tror endda, at der er til 14 dage længere, den står så flot.

    SvarSlet
  11. Härlig liljeblomning som du har hos dig :) Jag gillar att ha doften runt mig så här på sensommaren. Min favoritleverantör finns i UK så jag får se om det blir något vettigt handelsavtal eller ej.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja der er mange for tiden. De dufter så skønt, men det er bedst at have dem udenfor. Jeg håber, du stadig kan få liljer.
      Tak i lige måde

      Slet