fredag den 3. juli 2020

Så kan jeg lære det

eller kan jeg nu også det? Her kommer stimer af rosenbilleder, så hvis du ikke bryder dig om roser, er det ok at springe over.
Ser det ikke godt ud med sådan en børfuld afklippede roser :)  Men det er et kæmpearbejde med roser, de skal pusles meget. Det ved I sikkert alle jer, der læser med her. Først er der beskæring, hårdt arbejde, når man ikke kan holde til at bøje sig ned, derfor sidder jeg på en havestol og bærer den med rundt. Dernæst skal de gødes ca. en gang om måneden, det sker så kun, hvis vi får regn, det gør vi kun sjældent, men jeg håber på i morgen.
Endelig kommer resultatet
smukt er det jo, men snart skal man i gang med at deadheade, det er et stort arbejde, når man som jeg har anskaffet sig omkring 340 roser. Dybt godnat - men sådan er det, jeg holder da ud lidt endnu, håber jeg. Det er min nysgerrighed, der gør det, jeg skal lige se, hvordan den rose ser ud. Helt ærligt ligner mange af dem nu hinanden, men ikke helt.
Her kommer yangbedets roser, det er det med de varme farver:
 For enden står Buff Beauty
 Flora Danica
 Pegasus
 og så den fejlfarvede til bedet Leonardo da Vinci
Da vi lavede planen til bedet, var det meningen at der skulle være roser med varmrød farve i den side der vender ind mod det med kølige farver, modsat skulle der være kølig røde farver i yin bedet, der vender ind mod yangbedet. Det er ikke helt lykkedes, og det er meget svært at forklare :) mon det er til at forstå?
 Braithwaite står altså på indersiden af yingbedet
 det samme gør Clarét, men så er der heller ikke flere røde
 Sissel Renæssance var lidt for varm i yin bedet og er nok lidt for kølig her.
 især når den står sammen med Lady Emma Hamilton, der er 5 af den i den spidse ende af bedet. De fleste har jeg fået foræret af en dame, der blev træt af, at ukrudtet groede op omkring roserne, men det er flot, når de alle blomstrer på samme tid.
 på den anden side af bedet ud mod staudebedet står Bonita Renæssance
 Lady of Shalott
 Sofia Renæssance, 3 stk
 Extravaganza
 The Poets Wife
 inde i midten står Artemis, i år er den rigtig god, den plejer at have det ret dårligt
 i midten står også 5 Charles Austin roser
 ydersiden igen: Britania som normalt blomstrer helt hen i vinteren.
 Grace
og Marie Curie
I bedet står også
 Crocus Rose 2 stk
 Kronprinsesse Mary, 2 stk
 Molineux
 Jude the Obscure
 Crocus Rose
 The Sheperdess
 Apricola
Hot Chocolate fik jeg med forkert mærkat, jeg havde plantet den i yin bedet, den gik ikke, så nu står den her i yangbedet
Til slut rosenpælen med Crownprinsess Margareta, Alkymist og Teasing Georgia
Jo der er nok omkring 10 roser mere i bedet, det er presset ;)  Det blev til vel mange billeder, men nogle af jer, nød dem forhåbentlig.
Himlen efter solnedgang i aftes.
Rigtig god weekend

26 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Jo takk, det har gått opp for meg i det siste hvor mye arbeide det er med roser ;)
    Her regner det litt hver dag nå, og rosene blir så stygge. Så da er det bare frem med saksen. Det er utrolig så mange fine du har.
    Crocus Rose ble min favoritt i dag. Når gjøder du rosene for siste gang?
    Klem

    SvarSlet
  2. Hej Marit
    Ja der er meget arbejde med roseren :) Der var meget, der skulle klippes af her, men nu er det godt nok blevet regnvejr, jeg har gået derude i øsende regn og gødet, jeg tror, det var sidste gang i år. Så må vi håbe, det kommer ned til rødderne. De lover regn igen i morgen, så jeg satsede.
    Klem

    SvarSlet
  3. Hej Lisbeth
    Det er jo det rene festfyrværkeri med dine roser - hold op, hvor ser det bare fantastisk ud! Jeg er ikke i tvivl om, at det er et kæmpearbejde at deadheade - ja, i det hele taget at passe så mange roser og så med så flot resultat: Masser af blomster og sunde, grønne blade. Der er gået stråleplet i mange af mine - de har ikke været så begejstrede for 30 graders varme og mangel på vand samtidigt, sådan synes jeg tit, det ser ud efter første blomstring hos mig, men jeg lever med det, for blomstringen har været helt overdådig. Du har vel nok taget mange flotte billeder, og det er lige før, at duften følger med 😊
    Rigtig god aften til dig med ønsket om regn - her støvregner det.
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det er det, det er et overvældende syn, men de er begyndt at gå den anden vej, kan du nok regne ud. Jeg har skam også stråleplet, men de fleste af de gyldne ser ok ud. Nej I har jo haft det varmere end os, vand er noget mine lever med at undvære, men vi har dog fået et par mm i aften, jeg nåede lige at gøde dem.
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Det er da et stort arbejde med så mange roser, men sikken pragtfuld have de bidrager til.
    Jeg synes du hele tiden nævner nye navne, men jeg kan vist heller ikke følge med i alle dine roser.
    Håber du får vand i morgen - ja, hele næste uge, for jeg behøver det ikke ... :)
    God weekend og knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er et stort arbejde, men flot ser det ud, når de alle blomstrer. Jeg får hele tiden nye, så jeg kan godt forstå, at du ikke kan følge med. Jeg har det, som andre damer har det i en skobutik, jeg køber bare roser i stedet. Vi må se, hvor meget regn det bliver til, det regner i hvert fald nu.
      Tak i lige måde
      Knus

      Slet
  5. Ja, roser er ikke bare smukke blomster og skøn duft. Der er osse et arbejde med dem. Heldigvis er mange af mine de historiske typer og de kan klare grovfilen, eller slet ingen hvis det kniber.
    Da jeg anlage det første rosenbed var det de historiske, der kom i. Altså fortrinsvis lyserøde og hvide, kølige farver. Men gemalen peb over der ikke var gule roser. Så det næste bed blev i varme farver. Men, nogle gule nuancer kan være kølige og nogle lyserøde kan virke varme, og så det bliver noget indviklet. "Heldigvis" døde nogle af rosenvisnesyge med tiden, så nu er der plantet roser rundt om i andre bede hvor de passer ind.
    jeg nyder dine rosenbilleder,, meen ulempen er at jeg er kommet i tanke om at Crocus Rose jo osse står på min ønskeliste.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja smukke men også arbejdskrævende, heldigvis er der også en skøn duft, men lige netop nu, hvor de er ved at falde igen, er der meget arbejde ved dem.
      Ja det kan være svært med de farver at få dem sat rigtigt sammen. De historiske er nemmere at passe, men jeg plejer at give de ikke remonterende en ordentlig klipning, når de er færdige, så de kræver også lidt her.
      Godt du nyder billederne, men ikke så godt med Crocus Rose ;)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    De roser, de roser, ja det er et stort arbejde, især for dig med sådan en bestand. Godt jeg kun har ca 130 stk :-) og der kommer nok lidt flere i løbet af sommeren.
    Det er da et skønt rosen spam du præsenterer, nyder hele striben, nå men det ved du jo nok :-)
    Der skal nok nusses om roserne igen når de næste dage er overstået hvis vi da får det regn og blæsevejr de truer med, ikke lige det bedste vejr for roser. Som jeg skrev igår har jeg heldigvis ikke ferie, der er 3 uger til endnu.
    Flot aftenhimmel.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
  7. Hej Anne
    Ja det er et stort arbejde med sådan en bestand, men du følger jo godt efter, så snart får du også et større arbejde.
    Ja jeg tænkte på, at du i hvert fald vil nyde alle billederne.
    Regn ned i hovedet kan roserne ikke lide og blæst kan de slet ikke lide, når de er våde, men det tager vejrguderne sig ikke af, og vi kan ikke lave om på det.
    Ja der var en flot himmel i aftes.
    Tak i lige måde
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  8. Good morning dear Lisbeth,
    Never to many photo's of your beautiful roses for me. The roses don't seem to have problems with the dry weather you have. 340 roses are a lot!! I miss the color of the blooms now. But some will come back with a second flush!!A lot of wind here now. It looks like it is autumn. Enjoy your beautiful garden.
    Have a great weekend ahead.
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good morning dear Marijke
      I am glad to hear that you like my photoes of roses. Luckily they will bloom again in a month or so.
      It is also like autumn here, but they promis rain, that would be good.
      Same to you
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  9. Det var vel nok dejligt at se dine billeder! Men tænk at du har omkring 340 roser. Det er et ufatteligt stor arbejde at passe så mange. Jeg elsker roser og tager ind imellem til rosenparken i Gerlev.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Det er jeg glad for, at du synes. Ja det er mange roser og et stort arbejde, men jeg har ingen rosenpark i nærheden, så må jeg jo selv lave en :)

      Slet
  10. Skjønner etterhvert at det er mye arbeid med roser. Så det blir nok ikke flere her, men alle er flotte i år, så det frister med flere.
    Mange vakre roser du viser idag:-)
    Ha en fin helg/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eirin
      Ja det frister mere at få flere roser, når de er så flotte.
      Tak i lige måde

      Slet
  11. Du har vanvittige smukke roser Lisbeth. Vanvittige......
    Der er så mega mange jeg ønsker mig.
    Kan også mærke jeg skrider lidt i farven på roser.
    De sarte laks, gule osv begynder at været et hit her........
    Du smitter :)))))))

    Skøn lørdag
    Klem

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt jeg kan smitte dig Charlotte :)
      Der er så mange fine farver på roser, så der kan sagtens blive flere, man holder af. Jeg har kun noget mod de røde, de passer ikke ind i min have.
      Tak i lige måde
      Klem

      Lisbeth

      Slet
  12. Smukt er det, ja; men jeg har ikke været flittig til at deadheade, og mange roser bliver grå og bliver hængende, når de visner, og det er bestemt ikke smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er smukt, hvis man deadheader, kønne er de ikke, hvis man ikke gør det, så man må vælge sine kampe.

      Slet
  13. Hej Lisbeth

    Deadheade... det er da ikke noget man skal, det er et valgt man tager;)
    Lader man være får man glæde at rosens frugter, og der bliver lidt færre blomster - at deadheade:)
    Lady Emma Hamilton, Aprikola og Hot Chokolade blev dagen favoritter.

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Det har du helt ret i, jeg har taget valget, ligesom med det visne på rhodoerne, som jeg så vidt muligt nipper af, ja så gør jeg det samme med roserne, ellers må jeg lade være med at have roser. Jeg vil ikke se på de grimme roser. Frugter får jeg i dem, der er højt oppe, dem må fuglene muntre sig med til vinter, det gør de så sjældent.
      Gode favoritter.
      Tak i lige måde

      Slet
  14. Rosor är vackra och doften ljuvlig men just nu räcker det med de 5 sorter jag har. Men det är ändå bra att se andras rosor för den dagen jag ev vill ha fler - då blir beslutet lättare.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Du har travlt med andre planter, så det er nok ikke lige roser, du vil i gang med nu. Men kig på siden, når dagen kommer :)
      Tak i lige måde

      Slet
  15. Du godeste ;)) har du 340 roser. Gisp det er 190 mere end mig.Der må ikke være meget græsplæne tilbage ? Sikken et arbejde med at passe dem. Det er vildt du kan klare det.
    Håber i har det godt derovre på Samsø og får noget vand fra oven. Her vælter det ned og jeg har glemt at gøde. Men det ser ud til at der kommer mere regn så det nås nok.
    Varmt knus til dig og Bent

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Hyggeligt med en lille hilsen fra dig. Ja så mange roser har jeg, det er farligt at besøge Jas, det ved du, og du ved også, at det er et stort arbejde at passe dem.
      Vi har det fint ja, og endelig har vi fået regn, 12,2 mm så jeg er godt tilfreds, for jeg rendte rundt i regnen i aftes og gødede. Ja du kan sagtens nå at gøde.
      Varme knus tilbage til dig.

      Slet