Dejligt solskin, men hvor det dog har blæst i dag. Heldigvis var det lunere vinde i dag, så det var bedre at være udendørs.
Jeg fik gødet mine160 rhododendron, det er det eneste tidspunkt, hvor jeg synes, jeg har for mange. Først gøde, så kradse lidt om i jorden med riven, for at få fordelt gødningen, derefter vande dem, hvor gødningen ligger sådan, at jeg ikke kan bruge riven. Det er hårdt arbejde, og det bliver ikke nemmere af, at gødningen er meget støvet og det blæser, så noget af det røg forbi planterne, er jeg bange for.
Denne øvelse skal foretages 2 gange mere i år, i maj og i juni, sig ikke at jeg ikke har glæde af mine rhododendroner. Heldigvis betaler de tilbage i den grad, der er så mange knopper i alle mine planter, jeg tror kun, der er 10 i år som ikke har knopper.
Til gengæld går al min tid i haven, det er også det, jeg helst vil, men jeg havde svoret på, at jeg skulle have en anden form for motion og at jeg skulle rydde op i huset. Foreløbig har jeg kun nået Tims værelse og ferien er snart forbi. Heldigvis er det jo kun 2 arbejdsdage, så skal jeg igen hjem og gå og hygge mig.
Jeg bruger en del tid på nettet, for nu skal jeg jo lige lære, hvad jeg skal bruge et drivhus til udover tomater. Gode råd modtages gerne :-)
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
torsdag den 24. marts 2011
Gødning og blæsevejr
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar