En lidt grå dag, men alligevel sang fuglene af glæde over foråret. Jeg fandt ud af, at det er en af grundene til, at jeg godt kan lide at gå i haven. Selvom det var lidt køligt og gråt, var det rigtig hyggeligt at gå og lytte til fuglenes sang og svanerne som kom båttende hen over hovedet på mig flere gange.
Jeg fik revet en masse tørre grene og blade op og kørt væk, og jeg fik ryddet op i mit stenbed. Der er et par planter, som breder sig ud over det hele, dem måtte jeg lige hade lidt.
Flere gange om dagen, kigger jeg efter mine påskeklokker, de er lige på spring, en enkelt har lukket sig op og står og nikker. De er så smukke.
Bent fik fællet 4 træer i dag, så han har været meget flittig. Træerne stod i Sælvig, så der var heldigvis ikke motorsavslarm i min have.
I aften har jeg talt med Per min yngste. Næste weekend skal vi over og se deres nyindkøbte hus, det bliver spændende.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
søndag den 13. marts 2011
Forår og fuglesang
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar