Jeg synes jeg har vænnet mig til at gå herhjemme, selvfølgelig er det også den gode tid, og der har været mange gode dage til havearbejde, men alligevel er jeg fortrøstningsfuld, jeg savner det ikke.
I morgen fejrer vi igen fødselsdag her i huset, denne gang er det min ældste søn, som er kommet herhjem for at fejre dagen. Han bliver 31 år, tænk at det er 31 år siden, jeg gik min aftentur tung og træt og hørte på fuglefløjt, mens jeg tænkte: sker der ikke snart noget. Ca 2 timer efter begyndte der at ske noget, og Kim så dagens lys kl. ca 6.30 om morgenen.
Vi havde næsten opgivet at få børn, så det var en stor begivenhed, at det endelig lykkedes. I morgen er jeg dobbelt så gammel som ham, så den intelligente læser kan nok regne ud, at jeg lige var fyldt 31, da jeg fik ham.
Den gang var det en sen alder at få børn i, i dag er de unge ikke rigtig unge, når de får børn, de er som regel mindst 30 år gerne ældre. Derfor er jeg heller ikke bedstemor endnu og har ikke de store forhåbninger om at blive det de første år.
Selvom vi nu har sommertid, går jeg stadig min morgentur med hundene kl. 6.40 om morgenen. Det er hyggeligt at gå rundt, mens solen trænger gennem skyerne og at høre alle morgenlydene, mens naturen vågner til en ny dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar