søndag den 22. september 2019

Ny beboer og mini blogtræf

Tænk at blive beriget med så herlig en weekend efter storm, storm og atter storm. Det retter i hvert fald op på september måned må man sige. Til morgen gik jeg den mest fantastiske tur, det var så smukt, i dag vil jeg vise billeder fra min eventyrhave :) Billederne fra turen kommer i næste indlæg.










Edderkopperne har virkelig haft travlt her til morgen, der var fint pyntet overalt. Med dugdråber blev det helt eventyrligt.
her et billede til Charlotte, mit fuglebad af et gunnerablad.
 lørdag havde vi miniblogtræf, og selvfølgelig var der lagkage på bordet
der blev fotograferet lidt, batterier har det med at slippe op, når man kommer her i haven. Det var rigtig hyggeligt med besøg, igen var vi heldige med vejret. Synd der ikke var flere, der havde tid.
Roserne kan lide det fine vejr, så der er gang i lidt flere:
 Alnwick Rose
 Chippendale
 Heidi Klum
 Händel
 Iceberg
 Lady Emma Hamilton
 Louise Bugnét
 Scepter d´isle
Scentsation
Her er han så, havens nye beboer, han hedder Anton og stod i Grevindens Annetikker med lopper. Jeg er jo ikke til pynt i haven, men ham her passer fint ind med sit rustikke udseende :)
Jeg håber, I nyder dagen, det gør jeg.

fredag den 20. september 2019

Morgentur, storm og hydrangea

 Nu står solen op på min morgentur
 det er længe siden, den har gjort det, så jeg nyder det. I dag stod den ikke op
 jeg mødte Kathrines 4 skønne heste på turen
på det sidste stykke vej gik jeg langs en majsmark, dem er der en del af herovre
et par stormbilleder:
her i stormen var der gang i vindspillene, jeg har tre, de larmede meget.
 men jeg har også disse mobiler med livets træ
de hænger to steder i haven, gæsterne synes vældig godt om dem, når solens stråler rammer dem glimter det langt omkring i græsset.
Hydrangea/hortensia er forunderlige:
 se nu den fine lyseblå her
 som med tiden ændrer sig
 så blomsterne bliver grønne
 Pinky Winky bliver virkelig pink i farverne
Limelight ændrer også farve
Nu skal vi se min Egebladede hortensia/Hydrangea quercifolia Snowflake:
Jeg har set i Ulla´s sidste indlæg, at hun klipper blomsterne af, fordi hun hellere vil nyde bladene. Det kan jeg sagtens følge dig i, for de er smukke, men se nu blomsterne, når busken har fået flere år på bagen:
 denne her er ikke så gammel og blomsterne ikke så store, så forstår jeg godt, at man klipper dem af
 men se nu disse skønheder
 fine dobbelte blomster
 og store klaser, jeg kan ikke nænne at klippe dem af, skønt de hænger. Planten er fra 2010.
her er den i oktober 2017, den er vokset meget de sidste to år.
vi slutter hydrangeahistorien af med Vanilla Fraise igen. Jeg har hørt, at den blev præsenteret i vejrudsigten som høstsyren, det havde jeg ikke hørt før. Den er fantastisk.
 Her er det det røde paradisæbletræ i aftensolen
 R. fictolacteum står fantastisk i læhegnet
Geranium Rozanne står så fint i pavillionbedet, den har blomstret hele sommeren uafbrudt
Rosenbilleder er der ikke mange af denne gang:
 Akvarel
 Elaine Paige
 Scepter d´isle
Jeg håber, der kommer mere gang i roserne, mange af dem er desværre i en dårlig forfatning, men der er nyt på vej i nogle af dem.
Til slut solnedgangen fra onsdag
Næste gang vil jeg præsentere en ny beboer i haven og fortælle om vores mini-mini blogtræf :)
Rigtig god weekend til jer alle, de lover dejligt vejr, det må nydes.

onsdag den 18. september 2019

Motiverne stod ikke stille i går

det var et frygteligt stormvejr, derfor er der mange oversigtsbilleder fra haven, men jeg har dog nogle rosenbilleder også, hvordan det så lykkedes for mig at få dem til at stå stille. Mange af dem er taget mandag, hvor det i øvrigt også blæste meget, men værre blev det. I går fik vi 5 mm, i dag skinner solen, men her hos os blæser det stadig en hel del.
også i dag starter jeg med det prægtige træ Himlens 7 sønner, for bemærk nu lige den fine himmel, det billede måtte jeg bare have først.
 området ved havedammen er bare så flot med hosta og kapfakkel og ikke mindst pileurten
 her er det den gamle del af haven, der er i focus
 solbrud lyser stadig op, når solen skinner, til venstre i baggrunden hydrangea Vanilla Fraise
 solstriber i græsset
 buske og sølvlys
 også fra den vinkel ser Himlens 7 sønner flot ud, træet foran er Acer negundo Flamingo, det er jeg ikke så tilfreds med. Vi har opstammet den, men kronen bliver ikke ordentlig, synes vi.
 den gule vandgran lyser op bag alle de grønne vækster
 også her med sølvlys i forgrunden, dem har en fantastisk duft.
 den ene vej den lille ahorn i et bed for sig selv
 her er det set den anden vej
Havefuchsiaen blomstrer flot for tiden
Denne flotte clematis har jeg fået af Susanne, da de var på blogbesøg i sommer.  Den er jeg meget glad for, ved siden af står for øvrigt en hydrangea fra Lisbeth i Ebeltoft. Den er lidt længe om at komme i gang, men der er liv, tørke er ikke det bedste de ved.
Verbena Bampton fik jeg af Anne, da de var på besøg i lørdags
Roser:
 Eglantyne
 Chocolate l´orange
 Chopin
 men se nu her, Rose de Rescht er flere gange blevet truet med at blive gravet op, nu skal jeg da lige love for, at der er kommet gang i den, aldrig har den været så pæn som nu.
 Golden Celebration
 stakkels Iceberg er ved at blæse i stykker der ved pergolaen, den eneste der blomstrer der.
 Morten Korch
 Odyssey
 Penny Lane
Jeg plukker meget ind i de små vaser, vinden er hård ved dem, det er synd.
Fortsat god dag med solskin og blæsevejr mange steder.