søndag den 10. januar 2021

Maj billeder og lidt fra i dag

 Her hos os ser vi desværre ikke meget til solen, så jeg er nødt til at kigge i arkivet efter majbilleder. Jeg kigger de rå billeder igennem og fanger nogle af dem, der falder i øjnene. Det kom der disse billeder ud af:

Rhododendronerne blomstrede flot i maj

R. Ginny Gee, ny fra i fjord
R. linearifolium
min smukke Philadelphus aurea
tulipaner i fuldt flor
træpæon
9. maj igen på besøg hos Arne Jakobsen, sønnen var med
Philadelphus aurea sammen med R. orbiculare Blauköpfchen, de er smukke sammen.
et nyt bed - ikke min bestilling, han ville selv, Bent var træt af det stykke græs
R. fortunei
Clematis på hegnet 
21.5. Midt i coronatiden var vi så heldige at få familiebesøg, vi havde ikke set dem siden jul
kejsertræet blomstrer 25.5.
27.5. vovede jeg mig uden for reservatet og på besøg i Rhododendronhaven
Skoven i fuldt flor
31.5. kom det andet hold børnebørn på besøg, vi blev for mange, hvis vi mødtes alle, derfor kom de i hold
en enkelt rose var i blomst 31.5. 
nye skud på en af rhododendronerne
Billeder fra de sidste dage:
så meget så vi til solen i går

men det var smukt og stille vejr
Katrines heste ville hilse på
en nyserod/Helleborus foetidus 
morgenens solopgang - det er hvad vi har set til solen i dag. Efterfølgende kom der slud.

Til slut en lille coronahistorie:
6 naboer var vant til at holde nytår sammen, det mente de også, at de kunne i år. Det var stille og rolige ældre mennesker som mig selv, så det var ikke en vild fest.
En af deltagerne viste sig at have corona, der gik ikke mange dage, inden resten havde det, og måtte gå i seng med feber. Så hurtigt går det, så pas på jer selv og hinanden. Vi holder os stadig fri for sygdommen, men vi kommer også kun ud, når vi skal handle. 


26 kommentarer:

  1. Det er meget smukke billeder, Lisbeth, og det er dejligt, at I så familien, selv om det blev i hold!
    Det var ikke meget, I så solen i går. Vi havde jo smukt vejr i Helsingør, men i dag har det sneet en stor del af dagen.
    Lige som jer holder vi os stadig fri for sygdommen, men vi kommer også kun ud, når vi skal købe ind eller gå en tur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Tak skal du have, ja jeg var glad for endelig at se dem, denne gang kommer der til at gå endnu længere tid, inden vi ses.
      Ja I var heldige med vejret i går og med sne i dag. Her har det været blæsende med slud.
      Ja vi må passe godt på og handle mere ind af gangen, så vi ikke skal af sted så tit.

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Deilige bilder fra mai, og det er og blir en flott måned.
    Det er bare å glede seg til den kommer igjen.
    Ja, corona er en fryktelig sykdom. Min mor fortale at en dame som bor i nærheten av henne døde nå nettopp. Det er best å holde seg mest mulig hjemme. Men en må jo på butikken, så der må en bare holde avstand.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja maj er en af de smukkeste måneder, den ser vi frem til.
      Ja corona er vi alle bange for, men vi skal jo leve, så vi er nødt til at købe ind med afstand.
      Klem

      Slet
  3. Jeg holder utrolig meget af maj, så jeg har nydt dine billeder. Men billederne fra i går, hvor solen prøver at kikke frem mellem skyerne, er nu også smukke.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Det glæder mig, at du har nydt mine billeder, maj er bare en smuk måned. Der var et særligt skær over skyerne i går.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Så dejligt med billeder fra maj, glæder mig til vi når der til igen, også selv om vejret godt kan være lidt lunefuldt men alt er bare så smukt lysegrønt, og mangefarvede rhodoerne er i blomst, det er bare så smukt. Gav mig tid til at kigge rhodo fanen igennem igår. Flot arbejde må jeg nok sige.
    Den 9. Maj var en af de få komsammener for havenørder i 2020 og besøg hos Arne Jacobsen var en oplevelse, ja en meget anderledes planteskole end man er vandt til, og selv om jeg kommer fra de kanter og har kørt forbi der mange gange ja så anede jeg ikke at den lå der.
    Nej der er ikke meget optimisme ved vejret for tiden, og heller ikke her så vi ret meget til solen igår, men det var da tørvejr, idag var det så både koldt og vådt igen.
    Det er underligt med den der corona, og hvor meget og hvor lidt den smitter. Som du skriver så blev alle 6 smittet, hvorimod jeg har en kollega hvor hendes svigersøn og hans tvillingebror blev smittet i vores lokale håndboldklub og efterfølgende var sammen med hele deres familie, søskende, forældre, kærester/koner og børn så blev ingen af dem smittet. Det er noget underligt noget. Her er vi heldigvis også sygdomsfri og det håber jeg da varer ved til vi får tilbudt vaccinen.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er skønt med majbilleder, hvor alt er grønt og frodigt at se på. Godt du også har kigget på rhodofanen, så var det ikke helt forgæves :)
      Ja heldigvis nåede vi at besøge Arne Jakobsens planteskole trods coronaen, det er et spændende sted.
      Det er vist næsten kun sjællænderne, der har haft sol og ovenikøbet sne.
      Det var godt nok underligt, at de andre ikke blev smittet, den sygdom er svær at blive klog på, men jeg vil nu også helst være fri. Vi håber, vi alle kan holde skansen og ser frem til vaccinen.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth,
    Dejlige billeder fra sidste forår, du har været heldig med dine tulipaner, de ser godt ud sammen. Hvor gammel er dit kejsertræ, og hvor gammel skal det være før det begynder at blomstre? Jeg købte et i efteråret, men jeg ved ikke om det kan klare at bo hos mig, tiden vil vise det. I dag har vi haft solskin, men det var så koldt, at jeg måtte gå hjem fra skoven inden jeg blev færdig med det jeg skulle for mine fingre var stivfrosne, det er slemt med våde vanter.
    Ja coronaen lurer, jeg kan ikke lide at være ude at handle, men det er jo nødvendigt engang imellem.
    Kh,
    Inge Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge Dorte
      Jeg prøver så vidt muligt at placere tulipanerne, så de passer sammen.
      Jeg kan ikke helt huske det, tiden går jo, men jeg skyder på 15 år, Jeg kan huske, at Anne Marie (Lønbæk) undrede sig over, at jeg kunne have et kejsertræ her, men det går fint. Ja det er nok noget koldere hos dig, her er det mildt og blæsende, jeg har lige gået en laaaang tur på en time og 40 minutter. Når først vanterne er blevet våde, er man nødt til at gå ind.
      Ja det er fælt med den corona, men handle skal vi, så må vi købe mere af gangen, det er jeg ved at lære.
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Good morning dear Lisbeth,
    It's wonderful to see your garden in May. The new green is at it's best that month. It must be difficult for you not able to hug your children and grandchildren. The danger of the virus is that a lot of people may have it but they even notice it and others get very sick. The weather was great the last 3 days here. A little bit frost during the nights and lovely sunshine during the day. Take care of your self and let's hope that the vaccin will lead to a miracle to happen soon.
    Have a wonderful day.
    rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marijke
      Yes it is nice pictures from May. It is so nice with green photos, soon it will be spring again, and we will forget the troubles with the corona. Nice to hear that you have hade lovely sunshine, we
      haven´t seen the sun her for several days.
      Same to you
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  7. I år tror jeg, vores længsel efter forår og en frisk havesæson er endnu større, end den plejer at være. Forhåbentligt kommer du til at se meget mere til din familie i 2021.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja den corona gør ikke noget godt for os, så vi længes efter forår.
      Tja jeg har mine tvivl, vi ses forhåbentlig til marts, så er det 5 måneder, vi sidst har set dem på Fyn.

      Slet
  8. Ih, jeg ser du har et kejsertræ! Det så jeg for første gang på Sofiero i Helsingborg (det med alle rododendronerne), og jeg var vildt betaget af blomsterne, som mindede mig lidt om sydens fantastiske jacarandatræer.
    Kedelig historie med dine naboer, men det lyder heldigvis ikke som om de blev særlig syge. Hvis bare ikke jokeren var, at man netop ikke ved hvor syg man bliver, lod jeg mig såmænd også gerne smitte, men det er lige en tand for risikabelt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja jeg har et kejsertræ, der er blevet ret højt, så det er lidt svært at fotografere, for det er opstammet, jeg ville så gerne kunne lugte blomsterne, men det kan jeg ikke. Jeg har en gang haft en lille jacarandatræ, det gik desværre ud.
      Hende der kom med smitten er vist syg endnu, det andre fik feber nogle dage, hende der fortalte mig det, havde ikke fejlet noget, selvom hun var positiv, det er så forskelligt, og den nye virus er nok heller ikke at spøge med.

      Slet
  9. Ja, nemt er det ikke med den corona, men heldigvis fik I set familien lidt i flere hold. Nu skal vi bare holde ud til vi bliver vaccineret, men så vidt jeg kan forstå kan der godt gå endnu et halvt år før det er sket. Man bider tænderne sammen...
    Det var godt med et frisk maj-indlæg. Jeg bliver helt kåd af at se de skønne tulipaner, og den gule jasmin er bare så dejlig sammen med alt andet! - Og lyset... Det er ikke meget vi ser til det, men i maj er det jo en anden sag.
    Det er dog alligevel dejlige vinterbilleder du tager!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Nej det må man sige, vi har dog også set familien et par gange siden, men sidste gang var i september og oktober, så der er længe i mellem. Ja vaccinen er nok først, når roserne blomstrer.
      Ja der var mange dejlige billeder at vælge imellem i maj. Nej lys er der ikke meget af, vi har knap set solen i år, men der er selvfølgelig også kun gået 11 dage af året.
      Tak for det.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Ih, nogen skønne billeder fra maj. Der er noget at glæde sig til. I dag er vejret ret trist her, jeg havde min første gåtur i mørket inden første lektion. Det er fint at få lidt frisk luft inden de mange timer foran computeren. De melder temmelig meget nattefrost i denne uge, men det føles meget langt væk i dag med 6 plusgrader. I går fik jeg bugseret mine frostfølsomme krukker ind, så de ikke bliver ødelagt. Derudover er det ikke blevet til ret meget i haven.
    Vi holder os også mest hjemme. En del indkøb klares med Bilka to go. Det er ikke helt så nemt med husets unge mennesker, men vi forsøger at begrænse deres kontakter, så de holder sig inden for restriktionerne. Det er en hård omgang, og det ser ikke ud til, at det får ende lige de første par uger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Tak skal du have, ja maj billederne er opmuntrende, især når man ved, at det trods alt ikke ændrer sig af coronaen. Ja det er rart at komme lidt ud, jeg har lige gået i en time og 40 minutter.
      Ja det er underligt at tænke på, at det skal blive frost, men det er nu nok heller ikke her hos os.
      Man tør ikke rigtig vove os ud, I har flere muligheder for indkøb, vi må ud, jeg kan også bedst lide at vælge mine varer selv, så på med mundbindet :) Det er slet ikke sjovt for de unge, som ikke kan komme ud, de glemmer aldrig deres teenageår.
      Vi må væbne os med tålmodighed, det er svært for de unge.

      Slet
  11. Hej Lisbeth

    Din R. linearifolium tjekkede jeg lige op på, den ser så aparte ud, det er angiveligt en variant af R. stenopetalum, den skulle ikke være frøkonstant. Sjov sag!
    Corona er virkelig en ekstrem sag - det som Anne nævner om at folk der går fri, det kan åbenbart skyldes deres R. stenopetalum 'Linearifolium', de har nok 0... Det er dog en stakket frist for dem - den 'engelske' skulle være ligeglad, den tar det hele.
    Så vi må passe på og følge alle anbefalinger!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Godt at se dig her igen, jeg var ved at være bekymret for, om du havde fået corona. Ja den nye må vi også passe godt på og følge alle anbefalinger.
      R. linearifolium er meget speciel og flot. Den er inde hele vinteren, men om sommeren klarer den sig fint udenfor og gror godt. Den første jeg havde gik ud, denne her er en stikling fra Anne Marie.
      Tak i lige måde

      Slet
  12. Kære Lisbeth
    Åh ja... maj... drømme, drømme... :-)
    Din linearifolium er godt nok en eye-catcher. Meget flot.
    Føj for en historie, men det er en god påmindelse om, hvorfor det er, vi skal tage os sammen og lide afsavn, selv om det er noget så træls efterhånden. Ikke give op!!! Forhåbentlig overlever alle naboerne og slipper uden senfølger.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Ja heldigvis er det ikke forbudt at drømme, det får man ikke corona af.
      Ja linearifolium er en flot rhodo og meget speciel.
      Ja jeg tænker, de overlevede men ved ikke om de får senfølger, jeg har ikke noget med dem at gøre ellers, det var en af vores venner, der havde været med, men hun fejlede ikke noget, selvom hun var positiv.
      Kh Lisbeth

      Slet
  13. Åh ja forårsdrømme... forhåbentlig bliver det et rigtig forår, både vejret men så sandelig osse med hensyn til den corona. den hænger stadig som en sort sky over alt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er godt med forårsdrømme helst helt uden den sorte sky, men har da lov at håbe.
      Hilsen Lisbeth

      Slet