søndag den 2. august 2020

Lidt billeder og et besøg

Også fredag og lørdag var der noget vind, men fredag aften var skøn, for en gang skyld helt stille, det var lige før vi havde glemt, hvordan det føles, når det ikke blæser.
Nogle gange kan man være heldig med en kombination
 Dagliljen Lazy Doily
og rosen Abraham Darby står flot i farverne til hinanden
De står her i hjertebedet sammen med Summer wine
 Echinacea med sommerfugle

 Dråbebedet har stadig roser
Terrassebedet med lavendler, phlox og roser
 i terrassebedet står disse to liljer
Baruta og Sedona skulle det være
 klokkehøjen med vild gulerod og høstanemoner
 nordbedet set bagfra
 billeder taget i pergolaen
 også her
 R. Bananaflip x R. decroanthum, har det fint på sin nye plads
 Jayne Austin kalder jeg den, men jeg ved ikke, hvad det er, jeg fik ikke den, jeg bestilte i Polen
 Johan Wolfgang von Goethe
 har flotte blomster lige nu
Olivis Rose
 Fredag eftermiddag var der denne sjove sky på himlen
og gæsterne da?
Jo vi har såmænd haft besøg af Ulla og John fra bloggen Ullas Have, det var et fornøjeligt besøg, de hyggede sig med at se alle de forskellige planter og beplantninger, der er i vores have. Selvfølgelig hyggede vi også med kaffetår og jordbærlagkage :) snakken gik lystigt. Jeg tror snart, at Ulla begynder at skrive på bloggen igen, en rigtig blog med både kolonihave og den hjemlige have, som de nu er ved at indrette, Ulla har mange planer. Tak for besøget Ulla og John. I er velkomne en anden gang, vi bor lidt langt fra hinanden, desværre.
Jeg håber, I fik set solnedgangen Ulla og John :)

Rigtig god søndag

18 kommentarer:

  1. Så smukke billeder fra din have, Lisbeth - og et hyggeligt besøg igen. Jeg kan godt forstå, at haveglade kommer valfartende for at opleve jeres sted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Tak skal have, ja et hyggeligt besøg var det. Der kommer en del og kigger ind til os ja.

      Slet
  2. Kære Lisbeth
    Ja, det var velsignet stille, da blæsten lagde sig, og I havde flot vejr til havebesøg. Det lyder godt, at Ulla måske vender tilbage med sin blog.
    Liljen og rosen er vel nok godt sat sammen, og så i sådan en lækker farve. Mums.
    Hvordan kan man dog kalde en rododendron for bananaflip???
    Flot solnedgang. Det lover ikke-regn i dag, og det er godt.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Ja det var helt fantastisk, da det pludselig blev stille vejr. Vi må forsøge at holde på de få bloggere, der er.
      Ja de har lækre farver rosen og dagliljen.
      Godt spørgsmål - jeg ved det ikke, men det var derfor jeg købte den.
      Ja det blev fint vejr til besøg hos jer, tak for sidst.
      Jeg havde ellers skrevet, at vi skulle besøge jer, men så kom jeg i tanke om, at folk så kunne vide, at der ingen var hjemme her, det skal man passe på med.
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Flotte roser, liljer og ikke minst solnedgangen! Den er jo så flott hos deg :)
    Så godt at du også har noen dager uten vind, og det må være deilig.
    Ja, vi behøver alle bloggere i vårt lille hagebloggland, så jeg gleder meg til Ulla starter opp igjen med bloggen sin :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      Ja det blev en fin solnedgang. Vi nød det stille vejr, så længe det varede. Det er rigtig godt, at Ulla begynder at blogge igen.
      Klem

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Alletiders med godt besøg - Haven præsenterer sig jo også super!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var hyggeligt at hilse på endnu en blogger, vi kan lokke godtfolk til herovre hos os :)
      Dejlig aften til dig.

      Slet
  5. Smuk sammenflet af daglilje og rose. De er da det helt rigtige match. Og de lysegule liljer er osse så smukke. jeg har nu fundet et par overlevende til der er liige ved at blomstre, jubii. Men jeg har en lumsk anelse at de har været flyttet til et "spisekammer", for de står ikke der hvor jeg har sat dem, og der er ikke noget mærke ved dem, som jeg plejer at sætte ved liljer.
    Den er så let og fin den vilde gulerod. jeg må se at få den til at trives her. Jeg såede nogle i potter for at kunne plante ud i huller, men de er nogle pistlinger. Bedrer held næste år.
    Sjov sky,, Gemalen er lidt af en vejrnørd, han siger den har et specielt navn, han selvfølgelig ikke lige kan huske. og den er meget højtliggende.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er det helt rigtige match. Godt du har flere overlevende liljer, også selvom de er flyttet og ingen skilt har mere.
      Åh du skulle da have haft nogle vilde gulerod med hjem, her sår de sig selv, men de var længe om at komme i gang. Jeg er glad for mine.
      Det kender jeg godt, at man ikke lige kan huske et eller andet. Du må hilse ham :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hyggeligt med havebesøg. Jeg har savnet Ullas blogindlæg, så det er dejligt, hvis hun vender tilbage.
    Igen må jeg beundre dine roser, men det er lige før, solnedgangen vinder.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det var hyggeligt, jeg er glad for, at de fandt helt herover, og at Ulla vil i gang igen, hun er god til at lave indlæg. Solnedgangen var flot i aftes.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Ja det har jo ikke været en helt vindstille weekend, men det har da været til at være i haven og arbejde lidt, for temperaturen har været ok. Idag har faktisk været perfekt til have arbejde, hverken for koldt eller for varmt. Har lige trimmet den lidt, da en af mine fynske Havevenner kommer på besøg imorgen, så det værste ukrudt skulle lige af vejen :-)
    Flot par Abraham og Dolly, de klær da så meget hinanden.
    De to liljer er så fine, gad vide hvem der er hvem :-) ligner en del hinanden, her er der også nogle der ligner hinanden.
    Hyggeligt med havebesøg, og Bent ser så glad ud, mon det skyldes lagkagen :-)
    Skyen ligner nærmest gople.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nej det har ikke været helt vindstille, jeg har ikke været i haven andet end her til aften. Jeg har udfoldet mig andre steder, det hører du mere om.
      Jeg synes også, at de to liljer næsten er ens.
      Vi var begge glade for besøget, men lagkagen var Bent garanteret glad for.
      Ja det har du ret i.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Fredag var helt igennem skøn, sommerlig og tiltrængt! Haven tog sig så smuk ud - flot kombination af liljer og roser! Dejligt med havebesøg - og måske en genoptagelse af bloggeriet!

    SvarSlet
  9. Hej Aase
    Ja det var en dejlig dag. Perfekt til havefest, hvis det var den dag, I havde det. Det var godt at have besøg igen, jeg er glad for, at Ulla vil starte op igen med bloggeriet.

    SvarSlet
  10. Hej igen Lisbeth og Bent!
    Så er vi hjemme igen og alt står stort set som da vi forlod det, så det kan ikke have regnet meget. Selv græsset er stort set samme højde, men alle georginerne er sprunget ud. Nu er jeg i fuld gang med at vande og luge, og nyder at få jord under neglene igen. Jeres stiklinger og frø er kommet i jorden, og jeg tror de klarede turen fint.
    Vi fik set solnedgangen fra Kalundborgfærgen, hvor det også var var dejligt at kunne sidde ude på dækket i den milde aften. tusind tak for al jeres gæstfrihed og de mange mange gode idéer vi fik med hjem fra den skønne Høneballehave. Vi er fulde af beundring og har en ret god fornemmelse for det arbejde der ligger bag haven. Det var rigtig rart at møde Bent, som jo har en kæmpe aktie i hele det store foretagende. Også tak for megen hygge, lagkage og festlige indslag af hundene:)
    Nu har vi jo fundet ud af at afstandene i vores land er overkommelige, så jeg vil mene vi vender tilbage til Samsø igen. Vi fulgte jeres råd og så en stor del af Sydøen om aftenen, mens Nordøen lagde beslag på hele søndagen, så vi fik snuset til en hel del dejlige steder, som sagtens kan udforskes nærmere.

    Mange tak til jer begge!
    Hilsner fra Ulla

    PS. - det er vel næppe en tilfældighed at du fik sat rosen og dagliljen så fint sammen...

    SvarSlet
  11. Hej Ulla (og John :)
    Det er godt at høre, at I er vel hjemme igen, og at det hele ser ud som før, det havde selvfølgelig været dejlig med noget vand, men så heldige er der ikke mange af os der er. Godt det hele klarede turen og kom i jorden.
    Det må have været dejligt at se solnedgangen fra færgen og at kunne sidde ude på dækket på hjemturen.
    Dejligt at høre, at I har fået gode idéer. Ja Bent har en stor aktie i haven, det er rigtigt, uden ham til at grave og lave kanter, var det ikke gået.
    Tak for besøget godt I fik set lidt rundt omkring og fandt ud af, at det er overkommeligt at komme rundt i Danmark. Det lyder som om, I har haft et par rare dage herovre, men det var nok godt at komme hjem igen.
    Selv tak - hilsen Lisbeth

    Jo det er en tilfældighed med rosen og dagliljen, man har da lov at være heldig en gang imellem :)

    SvarSlet