onsdag den 29. januar 2025

Rh. Tinkerbird

 Denne rhododendron købte jeg i 2022 i Rhododendronhaven, de har den ikke mere. Jeg fik den anbefalet af Dorte fra Haderup. Heldigvis var det en af dem jeg tog med mig, det er jeg glad for.

Den har fine knopper
og duftende blomster, begge billeder er fra 2022
Den blev lidt ked af at blive flyttet til Fyn, da den blev plantet tabte den alle bladene, så jeg tænkte, at nu er den færdig. 
Heldigvis lavede den nye blade og kom ufortrødent igen.
som I kan se havde den det fint i 27.5.2023
2024
2024
i år har den fine knopper og løvet er behåret.
Dette billede er taget i dag 29.1.
Den findes tilsyneladende ikke i Danmark, jeg har fundet et link her

Påskeklokkerne er på vej:


Helleborus Pipas Purple
Dejligt at de nu er ved at blomstre
Troldnød
Vi slutter af med en solopgang fra i går, hvor det var Arthurs 11 års fødselsdag
Med den fart han vokser i, kan cyklen hurtigt blive for lille, cyklen har han fået af farfar.
Vi fejrede hans fødselsdag her i går, han er vild med forloren hare, så det blev dagens fødselsdagsmiddag. 

Rigtig god aften/dag








lørdag den 25. januar 2025

Flere Samsø minder

 Her kommer de sidste billeder, jeg har udvalgt fra 2022, så er jeg videre. Fremover bruger jeg kun arkivet, når jeg skal dokumentere en plante, som endnu ikke er så langt i haven her på Fyn.

Som I kan regne ud, savner jeg mine rhododendron, jeg havde mange fine eksemplarer, det var en plante, jeg gik meget op i. Der var omkring 250 rhodoer

R. Chocolate Dane
R. edgeworthii (heldigvis stod den i en potte, så den har jeg her nu)
R. My Mary dufter fantastisk, det er en azalie, smukt løv om efteråret
R. Phyllis Korn havde voksagtige blomster
R. rex var noget helt særligt, men den overlevede ikke de nye ejere, den fik uden
tvivl for lidt vand
Roser var der også mange af, omkring 350
Wild Rover var så fin, jeg fik lavet en stikling, som Per fik, desværre er det endnu ikke lykkes at lave en til mig selv, men Pers lever endnu, så jeg har ikke opgivet håbet.
jeg havde valmuer mellem roserne, det var meget flot
Rødbirk, jeg har også en her, men det er ikke helt samme slags
Rødeg i skoven, et af de første træer, vi plantede som barrods
Der var mange rhododendron i den lille skov
Sorbus Dodong vores stolthed, vi har en her, den er ikke ret stor, står ved søen
Staudeclematis recta purpureum var fantastisk, når den sprang ud med sit mørke løv
Træpæoner havde jeg en del af, jeg fik nogle fra Ole Larsen i Grenå, desværre nåede jeg ikke
at se så meget til dem, inden vi flyttede, men de var flotte. Jeg har også nogle her, men det varer nok nogle år, inden jeg ser blomster i dem.
.
Tuja Zepherine stod i ørkenbedet, den var blevet rigtig flot, men den kunne vi ikke få med. Vi fik heller ikke fadet og fiskekuglerne med os :(
Tulipantræet var utrolig smukt om efteråret, men vi fik aldrig blomster at se
Tupelotræet var også flot om efteråret
Den gule vandgran var blevet så smuk. Vi har to her i haven, men det varer noget inden de bliver så store som den.
Ørkenbedet var lidt specielt. Jeg havde selv designet det, det var bygget op i sand og sten, rhodoerne
klarede sig fint, der var spagnum der, hvor de groede.

Ja det var så lidt billeder fra haven på Samsø.
Her kommer et par billeder af det, vi glæder os over her i haven
Bl.a solen, når den endelig skinner

I dag lørdag fik vi lidt solskin og en solnedgang


søen
og alle stenene - især de store

Her er kun 900 m2 med hus, men det passer til vores behov nu, vi er glade for det hele.

I dag har vi været i haven, det blæste lidt, men vi fik fjernet lidt våde blade, så erantis og vintergækker kunne få lidt luft, de er på vej.
Rigtig god søndag.

onsdag den 22. januar 2025

Minderne har man da lov at have

 I dag er det to år siden, jeg gik min sidste tur i Høneballehaven på Samsø. Det er nemlig to år siden, jeg kom her til huset og sov alene her om natten. Tim kørte mig hjem her til og Per tog i mod os. Per kørte Tim til toget, og så var jeg helt alene fra klokken 17. Ingen hunde, ingen Bent. Heldigvis kom Bent dagen efter med hundene. Jeg kunne jo ikke så meget med dårligt ben og brækket håndled, men det gik heldigvis.

Jeg har fanget lidt billeder fra arkivet 2022, det er lidt vemodigt, for jeg har ikke været i haven siden, selvom vi har været på Samsø et par gange om året siden. Det var godt, jeg ikke vidste det, da jeg tog min sidste runde. Vi havde en aftale om at gå rundt sammen i foråret. Desværre blev den aflyst, og det har ikke siden lykkedes at lave en aftale. Der var mange smukke og sjældne træer og planter, som jeg godt kunne tænke mig at gense, men sådan skulle det ikke være.

Jeg har udvalgt nogle billeder, de kommer her, alle fra fra året 2022:

Adonis var nøje gravet op og sat i en potte, desværre fik vi den ikke med, den forsvandt under flytningen. Dorte fra Haderup har foræret mig et par nye, jeg håber, de snart viser sig, de blev i hvert fald omhyggeligt plantet.
Dobbelte anemoner kunne jeg nok have fået en bid af, hvis jeg var kommet ind i haven igen.
mange skønne rhododendron, jeg håber, de nye ejere glæder sig over dem
solen skinner ind i pavillionen, et skønt syn, som jeg elskede at tage billeder af.
tulipaner i terrassebedet
liljer blandt roser
det smukke efterårshjørne
Himlens 7 sønner
også her, heldigvis har jeg anskaffet mig en ny til haven her
kuglekastanien, som bierne var vilde med, der var en summen uden lige, i blomsterne i foråret
ja og et mere af efterårshjørnet, navnet er ikke forkert, jeg håber, at folk der kommer fra sommerhusene nyder det, når de kører forbi.
Mammuttræet som vi fik i en potte for mange årsiden af gode venner, det var svært at forlade det.
Ikke fra vores matrikel, men der hvor vi gik, når vi skulle til golfbanen eller havet, et billede taget lige inden vi flyttede. 
Det dejlige nordbed som mange husker og har beundret
pergolaen som Bent byggede, der var roser ved hver pæl
Philadelphus aureus, så smuk om foråret, jeg kunne kigge lige ud på den fra computeren. 
påskebedet
påskeklokker havde jeg mange af, her har jeg ikke så mange, men de er på vej
R. Blauköpche
og sidst men ikke mindst R. calophytum, en af de tidligstblomstrende rhododendron.
Jeg håber, I nyder billederne, jeg har nydt at lave indlægget.

Jeg har billeder til et indlæg mere, men midt i nostalgien glemte jeg en vigtig ting. 
Vi har ikke et øjeblik fortrudt flytningen. Som I nok fornemmer, er vi glade for at bo her. Det har været sjovt at lave en ny have og at skaffe nogle tilsvarende planter eller andre planter, som vi har haft lyst til at prøve her. De skal "bare" lige vokse til, så må vi se, om vi når at se dem.
Vi er ikke særligt sociale, men vi holder meget af at få besøg af "gamle" kendte havenørder. Det er hyggeligt at sidde i haven og se på søen og gå rundt og nyde haven.
I må have en dejlig dag