mandag den 30. november 2020

Solbilleder fra i fredags (de sidste fra november)

 De sidste to dage har været grå og triste her hos os. Det har været vandkoldt, for en gang skyld har jeg ikke været meget i haven, lysten er ikke så stor, når det er så gråt. Men jeg har sørme fået vasket tre fag vinduer både udvendig og indvendig, lidt af en præstation for mig :)

Men her til morgen kom solen frem, så må vi se, hvor længe vi får lov at nyde den.
 

November har som alle andre måneder været med meget blæst, gråvejr og heldigvis også solskin her de sidste dage. Regn har vi som vanlig ikke fået meget af, 21 mm indtil søndag. Der er vist ikke mange, der har fået så lidt, som vi har. Nogle af jer skriver til mig, at vi trænger jo ikke nu, nej det er rigtigt, men jeg er bekymret for roserne, som ikke bliver vandet, vi skal jo gerne spare op til sandsynligvis endnu en tør sommer. Nå pyt - om en måned jamrer jeg måske over, at vi er ved at drukne ;) 

Denne rose har i hvert fald fået sol :)
morgenen startede flot ud i fredags
golfbanesøen 

billederne er selvfølgelig fra min gåtur, som var midt på formiddagen. Om morgenen dur det ikke at tage billeder længere, så er det meget mørkt.
Vores elletræer/Alnus er flotte om vinteren uden løv
Kapfakkel/phygelius capensis (de sidste blomster) sjovt nok at se, hvordan de ser ud indeni.
selvfølgelig glødede papegøjebusken i solen
vindruen har stadig farve i løvet
Vinterlue/Stranvaesia davidiana
står flot med fine røde bær.
bregne i skoven
mistelten på tjørnen
nordbedet står stadig flot,  parykbusken kan lidt endnu og et bøgetræ bagved elletræet har også fået flotte farver nu.
Rhododendron:
denne er en af de nye, jeg har købt i år efter anbefaling fra Rhododendroneksperten på hans blog.
Den står nu med fine knopper, navnet er R. La Charme
R. rex har også charme :)
Roser:
Akvarel
Chocolate l´orange
Lavender Pinocchio
Sofia Renæssance blev igen fanget af solen
Stockholm midt i en voksurtplante
jeg fik også lige plukket en buket ind

og til slut en flot solnedgang.
Sagde du jul?? nej ikke hos mig, der er lyskæder ude, ellers har jeg stadig ikke tænkt på julen, udover at jeg har købt julegaver til børnebørnene. 
God start på ny uge/måned. Jeg tænker, at jeg trapper ned den næste måned, der er vist ikke mange, som er interesseret i haveblogs i december.  





24 kommentarer:

  1. Det lyder dejligt, at du har vasket tre fag vinduer både udvendig og indvendig - det er sådan noget, jeg virkelig skal tage mig sammen til.
    Så smukke billeder du viser!
    Jeg har i den sidste uge skrevet to blogindlæg om noget, der slet ikke var natur og blev meget overrasket over at få dobbelt så mange besøg på bloggen.

    SvarSlet
  2. Hej Gitte
    Ja det er dejligt, når det er gjort, jeg har taget mig sammen i flere måneder ;)
    Du har nok ret, folk vil måske gerne læse noget privat, men i denne coronatid er der ikke så meget at fortælle. Jeg må tænke over det. Tak for tip.

    SvarSlet
  3. Det første billede er fantastisk! De andre er også gode, men den orange stribe er jeg ret betaget af.
    "Det er vandkoldt" - det udtryk har jeg ikke hørt før - betyder det, at det er meget koldt eller lidt koldt?
    Jeg har heldigvis en til at pudse mine vinduer (John), og hvis han en dag ikke kan overkomme det mere, har jeg tænkt mig at betale mig fra det, for det er virkelig et hadearbejde ... jeg kan godt forstå, at du skal tage dig sammen for at få det gjort.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Tak skal du have, ja det er lige med at tage billedet på det rette tidspunkt og i den rette vinkel.
      Jeg prøvede at google vandkoldt, det er åbenbart af jysk oprindelse og ikke særligt kendt. Men vi mener, at luftfugtigheden er høj, derfor virker det koldere.
      Jeg plejer at betale mig fra det, men vores vinduespudser er stoppet derfor. Til gengæld var vinduerne lukket op, det bliver de ikke, når han er her. Der sidder mange edderkopper og deres æg i alle sprækker, så det var godt at få gjort. Men hadearbejde det er det.

      Slet
  4. Hej Lisbeth,
    Hvor dejlige billeder af dine roser, fantastisk som de stadig blomstrer. Og et billede af rex for en gangs skyld, min står så fint i skoven og jeg er glad for at jeg har fået gjort klart til et telt til den, hvis det skulle blive frostvejr, de få grader vi har haft betyder ikke noget.
    Sikke en smuk solnedgang, det er virkelig noget jeg savner at kunne se. Før i tiden var grantræerne små, da kunne vi fra stuen se mod vest, men det er længe siden, så jeg kan hverken se mod øst eller vest indefra og det savner jeg, men man kan jo ikke få det hele, når jeg så bevæger mig ud har jeg jo en dejlig natur synes jeg.
    God aften
    kh
    Inge Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inge Dorte
      Ja roserne er dygtige til at blomstre nu, især i betragtning af kun lidt regn og næsten ingen gødning på grund af manglende regn.
      Ja nu fik jeg lige øje på rex, der er 4-5 knopper i, så jeg er glad for, at den er godt gemt. Jeg tænker, at det er værst med den tidlige forårssol til din rex, godt du beskytter den.
      Jeg kan godt forstå, at du savner at kunne se sol- op og nedgange, men du har ret, man kan ikke få det hele. Ja du har i hvert fald en dejlig natur, Bent var da ret vild med den, men han er også mere til skove og træer, jeg vil også se vand.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Siden du er så dyktig til å pusse vinduer, så kan du ta deg en tur hit og pusse mine også ;)))
    De behøver veldig å bli pusset. Jeg maler innendørs for tiden, og da blir det ikke noe vinduspuss før jeg er ferdig med det.
    Flotte roser!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Jeg er ikke specielt dygtig til at pudse vinduer, og jeg har nok i mine egne, så dine må vente til du er færdig med at male ;)
      Tak
      Klem

      Slet
  6. Flotte solroser. Der har du liige fanget det rette øjeblik. Papegøjebusken holder godt på blade og farver. Spændende om min lille bliver lige så fin.
    Jeg har selvsåede voksurt lige nu. De er så fine, men spændende om de kan overvintre. Det er mest i stenkanterne de har sat bo.
    Vasket vinduer,, uhfff,, Det hader jeg osse. Jeg prøver at få det gjort en gang om måneden. Vi ligger lige op til vejen, så sprøjteskyerne driver jo ind på især gavlvinduerne .Man skulle opfinde nogle vinduesviskere til alm vinduer.. så ville man vist blive milliontæmmelignær.
    Jeg kender godt udtrykket ,vandkoldt, mine svigerforældre brugte det.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er med at fange det rette øjeblik. De små buske bliver også store, så din skal nok blive lige så fin.
      Mine voksurt holdt hele vinteren, nu er det så de nye frø, der er begyndt, vi må se, hvad vinteren bringer.
      Flot at vaske vinduer en gang om måneden, det gør jeg ikke, men ligger de tæt ved vejen, bliver de hurtigt sprøjtet til, men der skal vist også in sprinkler til før vinduesviskerne kan klare det :)
      Ja så vidt jeg husker, er Hans fra Sønderjylland, så dine svigerforældre har også brugt udtrykket vandkoldt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Her har det også været en grå weekend og idag var ingen undtagelse, vi var ikke så heldige at se morgensolen.
    Vinduesvask er en kold fornøjelse nu, men det er nu en træls opgave uanset årstiden, dog lidt nemmere at kæmpe sig igennem på den lune årstid, og når man skal ha’ fat I den store stige for at nå de øverste, så er det en ekstra sur tjans.
    Flotte billeder fra fredagens fine solskinsvejr. Din mistelten er da groet fint. Jeg syntes også at de gror godt når bare de først har fået fat, det er det med at slå rod jeg syntes er langsommeligt. Det er ikke fordi at min er speciel gammel, men jeg er begyndte at klippe godt i den sidste år og kan se at det kan jeg også gøre i år. Der er altid nogle der vil have en kvist her til jul :-)
    Jeg er nok en af dem der godt kan undvære noget af det regn vi normalt får på denne tid af året, jeg vil hellere have noget mere i sommerhalvåret hvor vi tit ikke får så meget her på Nordfyn, men det er vi jo ikke herre over.
    Kapfaklens blomster er ret fine, desværre kigger de altid ned i jorden.
    Smuk rosenbuket og med lidt fontænegræs til pynt.
    Jo jul, her er nisserne dukket op :-) men det er ligesom om at der er færre og færre der finder sig en plads, for jeg hader når det skal pakkes sammen igen. Julegaver er der dog ikke købt endnu, men skal nu heller ikke købe så mange så det når jeg nok.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja vi var meget heldige med morgensolen, vi så den et par timer. De øverste vinduer bliver ikke vasket, jeg må nok se at få fat i en vinduespudser igen, jeg vil gerne betale mig fra den tjans.
      Jeg har 4 mistelten, men har da ikke nænnet at klippe noget af endnu.
      Vi skal have regn allerede nu, hvis der skal nå noget ned til roserne. Vi får alligevel ligesom jer ikke noget til sommer, så de må godt soppe lidt i vinter. Mine får jo ikke vand.
      Ja det er det værste ved julen, det skal jo pakkes ned igen, her kommer ikke meget op i år.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Sejt, at du har vasket vinduer, men som du siger, så indbyder vejret ikke til så meget udendørs, selv om du går nogle dejlige ture, og der stadig er lidt at se på derude.
    Skønne solnedgangsbilleder.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja jeg er også helt stolt :) men bortset fra gåturen og en kort tur rundt i haven, går jeg ikke meget ud, det er ikke indbydende undtagen hvis der er solop- eller nedgang.
      Kh Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth

    Fornuftigt at drosle noget ned i december!
    Lidt inde i januar plejer mange ligesom at læse med igen.
    Flot blomst på Phygelius capensis - og alletiders at den klarer sig hos dig!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det tror jeg også, nu tænker de fleste mest på julen. Så må vi se, hvad næste år byder på.
      Ja det er en flot blomst, den klarer sig vældig godt her.
      Tak i lige måde.

      Slet
  10. Vakre bilder - tusen takk.
    Herlig lys i naturen. Vi har hatt i dag første snø, det ser ut så deilig
    utenfor.
    God advent for deg. Hilsen fra Viola

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Viola
      Selv tak - tænk at have sne, det er længe siden, vi har set sne her hos os.
      Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Jeg er lidt sent på den med min kommentar, men vejret i dag er lige så gråt som det, du beskriver. Alligevel har du fået skudt nogle flotte solstråler. Min blogenergi har vist også dykket lidt, fornemmer jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er ikke nemt hverken med vejret eller med blogenergien. Jeg var heldig at have solbilleder, det er ikke nemt at få i denne grå og mørke tid, hvor er det dog trist og mørkt.

      Slet
  12. Vejret er ikke det bedste, men de seneste dage har det været vindstille, hvilket er skønt.
    Vinduesvask kan man nyde når det er overstået... altid noget som ikke bliver gjort ofte nok hos os.
    Utroligt at papegøjebusken stadig har blade - eller det har den nu nok måske ikke længere?
    Håber du nyder december selvom der ikke er udsigt til familiejul. Heldigvis kan man pynte eller lade være som man selv føler for.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Nej det er godt nok mørkt i vejret, her til aften er det ikke vindstille her hos os.
      Jeg plejer at have vinduespudser, men han er holdt op, har ikke været her siden april.
      Ja papegøjebusken holder længe på bladene, der er mange på endnu.
      Ja jeg pynter ikke meget, når vi bare skal være os selv, men jeg har dog lavet en adventsdekoration ;)
      Tak for besøget, det var jeg glad for.
      Knus

      Slet
  13. Ja, jeg er vist hægtet lidt af når det gælder om at følge med i blogland...
    Sikkert ok at drosle ned i julemåneden.
    Dejligt du stadig finder solen ind imellem. Dine solstråler varmer jo i den grad, og strålerne du fanger så flot er en opmuntring!
    Med hensyn til regnmængder, kan de vist ikke diskuteres med alle, men her har jeg den samme bekymring som du. Vi svømmer bestemt ikke i nedbør, selvom dit udtryk "vandkoldt" godt kan bruges på mange dage. Man kan håbe på noget ordentligt regn når vi nærmer os foråret, men først skal vi lige gennem juletiden - hvad enten du piver eller synger:)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Jeg blev vist også hægtet af, så mit svar kommer noget sent, du ser det nok ikke, men jeg svarer alligevel. Nu kan jeg da slet ingen sol finde, den eksisterer nærmest ikke og har ikke gjort det i mange dage. Det har regnen så heller ikke, jeg er begyndt at vande, vande i december, suk. Ja lad os håbe, vi får masser i foråret, ellers går sommeren da helt galt.
      Ja julen kommer uanset om jeg kan lide det eller ej, det går nok, vi må nok indstille os på en meget stille jul.
      Hilsen Lisbeth

      Slet