onsdag den 4. november 2020

Her i haven er vi ikke gået i hi

 Hverken bloggen, hr og fru Høneballe eller haven er gået i hi, og jeg er klar med nye billeder. Over tusinde har kigge med på mit sidste indlæg, det er ret imponerende, der er en del fra USA også, hvad det så betyder.

Morgenturen tirsdag 
med hav og solopgang
mandag gik jeg på golfbanen
der er også flot
Da jeg kom hjem tirsdag morgen, skinnede solen lige ind på de to ahorn, der står ved vejen ind til haven.
solen skinnede det meste af dagen i går, det blæste rigeligt, men det var rigtig dejligt i forhold til mandagen.
Det lille kinesertræ/Koelreuteria paniculata købte jeg i foråret hos Arne Jakobsen, det ser ud til at have det godt, så jeg håber, det bliver noget større. 
min klippede lærk har fået efterårsfarver
I går fik jeg pakker, nu vil jeg fortælle lidt om den store pakke, den lille gemmer vi til næste indlæg, der skal være lidt spænding :) så I også læser med næste gang. 
Forleden var jeg inde og kigge på Lønbæk Planteskole, os med de sjældne planter. Jeg skulle lige se, hvad Anne Marie skrev om Parrotia persica, men den har jeg jo. Ovenfor den i sortimentet faldt jeg over noget, der hed et Syretræ her kan du læse om det, det havde jeg aldrig hørt om før. Prøv bare at se linket, jeg kunne ikke leve uden det træ. Anne Marie har heldigvis flere af dem, så jeg spurgte, om hun ville sende til mig, det ville hun gerne. Men man kan jo ikke kun få tilsendt en plante, så det endte med, at jeg også sendte bud efter Euonimus alatus Compactus, hos Lisbeth kan du læse mere om den. 
Begge planter er nu plantet, her ses Syretræet i staudebedet, og som sagt er der flere, hvor det kom fra nemlig Lønbæk Planteskole.
den fik plads her hvor Acer griseum stod, den overlevede ikke en flytning, vi har ventet længe i håb om at se liv i den, men den gik ikke.
Euonimus kom til at stå i terrassebedet, så kan vi nyde den inde fra stuen. 
Terrassebedet gennemgår i øvrigt en større renovering, det fortæller jeg også mere om næste gang. 
I nordbedet bliver Parykbusken/Cotinus coggygria Royal Purple flottere for hver dag, der går. 
der er også godt gang i cyklamen
her i nordbedet. De fleste har jeg fået af Anne, det er fine planter, som heldigvis breder sig. 
Roser:
A whiter shade of pale er en flittig rose
det samme kan man sige om 
Blackberry Nip
Cariad
Comtessa
James Galway
Lady of Shalott fanget i solen
Marie Curie
Nå ja vi har for resten også fået nye vinduer i sydgavlen, de holdt kun i 20 år, de nye er forhåbentlig bedre. 
Rigtig god onsdag, husk at kigge med i næste indlæg, så du kan se, hvad der var i den lille pakke :)







24 kommentarer:

  1. Kære Lisbeth
    Det er flotte nye efterårsfarver, du har købt (med link til min :-) og tillykke med den ) Oxydendrum arboreum ser spændende ud. Jeg har googlet den, for dit link virkede ikke, og jeg kan se, at det er et relativt lille træ til surbund med både blomster og efterårsfarver. Meget spændende.
    Held og lykke med dem begge to - og med de nye vinduer.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Ja der kom lidt flere efterårsfarver til haven. Tak for det, nu virker linket, ja det er et mindre træ til surbund, det bliver spændende at set det de næste år.
      Tak for det :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Din parykbusk har de skønneste farver, Lisbeth - men linket til Syretræ Oxydendrum arboreum ender blindt. Jeg har lige som Lisbeths Haveblog googlet, og hvor er den smuk. Du har imponerende mange blomster og farver i haven stadigvæk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det var ikke helt heldigt med det link, men nu er det rettet. Ja der er stadig en del farver og blomster i haven, det er skønt.

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Du har stadig mye fint å se på i hagen. Nydelig syretre som garantert ikke vil overleve her. Flotte farger på det. Vakre roser også :)
    Klem

    SvarSlet
  4. Hej Marit
    Ja tak det har jeg. Syretræet var nyt for mig, jeg ved ikke om det er hårdført hos dig. Den er ellers rigtig fin.
    Klem

    SvarSlet
  5. Hej Lisbeth

    Det er de specialiserede planteskoler der klarer sig bedst, Anne Marie og Lønbæk planteskole gør det helt rigtige!
    Det er da pinligt for fabrikanten at vinduerne kun holdt i 20 år. Mange dannebrogs vinduer er over 100 år gamle og klarer sig fint...

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det har du helt ret i, desværre holder Lønbæk Planteskole nok ikke så længe til, der trappes ned og sælges ud :(
      Ja de vinduer var vist for billige, så blev vi klogere. De lavede bedre kram for 100 år siden.
      Tak i lige måde

      Slet
    2. Helle Munk Asmussen4. november 2023 kl. 18.53

      Det sagde tømmeren også til os. Træet vokser for hurtigt til at være rigtig holdbart. Men vores vinduer var med enkeltlagsglas og fortsatsruder, så vi skiftede i 1987. Dem mod syd er næsten rådnet væk, dem mod nord klarer sig fint.

      Slet
  6. Vinduer er ikke længere så holdbare som i de gode, gamle dage. Det har vi også måttet sande. Syretræet ser spændende ud, og roserne er slet ikke præget af vejr og vind.

    SvarSlet
  7. Hej Marie
    Nej det er de nemlig ikke, de nye er der ikke meget ved, disse her skulle være mere holdbare. I hvert fald ikke de roser, jeg har taget billeder af :)

    SvarSlet
  8. De trængte nok til at se noget opmuntrende end deres valg, de amerikanere, hihi.
    Lønbæk er en super skøn, men farlig, side at gå ind på. Det er trist hvis det virkelig passer den lukker langsomt ned? Bare der var nogen yngre mennesker der ville kunne overtage.. Men det er jo et stort arbejde.
    Syrentræet ser smukt ud, men det skal i surbund. Så det passer ikke i min have. Benveden fik jeg med da de 7 sønner blev sendt. Og et par andre lækkerier. det bliver spændende til næste år.
    Vinduer der er lavet for 20 - 40 år siden er ikke så holdbare, ifølg. vores tømrer. De brugte for dårligt træ til rammerene. Vi har osse måtte skifte nogle af vores.
    Smukke roser i november, og så mange. Jeg ved godt du har mange, men alligevel.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det tænker jeg også, for det er da trist for dem, hvis Trump kommer ind igen.
      Ja det er en skam, at Lønbæk vil lukke ned, unge mennesker har jo slet ikke den viden som Anne Marie har, så det bliver ikke nemt for dem. De gamle gode gartnere er desværre på retur.
      Vi har heller ikke andet surbund end det vi selv laver med spagnum, så det kan lade sig gøre. Ja du fik også benveder, det var dig, der inspirerede mig til også at købe den :) Ja det bliver spændende at se det nye næste år.
      Ja vinduer lavet for 100 år siden er noget bedre end dem de lavede for 20 år siden.
      Der var en del roser forleden dag, der er også en del knopper, men mon dog de når det, jeg tvivler.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Mon ikke amerikanerne trænger til at se på noget smukt, og det er vores efterår jo, i stedet for at se på Trump, godt nok er han farverig, men på en ret komisk måde. Nå men man har da lov at håbe at han bliver vippet af pinden.
    Kan godt forstå at du måtte eje et Syretræ, det har godt nok nogle flotte høstfarver. Super ærgerligt at den Acer ikke klarede flytningen, men sådan går det desværre en gang imellem.
    Ja de små Cyclamen er så fine også selv om der ikke er blomster i, de kan noget de små darlings.
    Dine roser kan sandelig også noget, her i november, så flotte.
    Nej vinduer er ikke hvad de var i gamle dage, vi har dog stadig et par vinduer det er fra 1979 hvor huset blev bygget, her har det dog ikke været træet der ikke kunne mere, men ruderne der punkterede, og når vinduerne jo havde en del pr på bagen kunne det jo ikke betale sig andet end at skifte det hele. Det passede også med at det var det år vi byggede til og så var det jo ikke en kæmpe ekstra udgift at få lavet de 4 ekstra vinduer det drejede sig om.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Jo at se på Trump kan da kun være deprimerende, så hellere kigge med her ;) Lad os håbe at han ikke kommer ind igen, men det gør han desværre nok, der er mange som er dumme nok til at stemme på ham.
      Ja det syretræ var ikke til at stå for, og når nu der var plads.
      Det var tit et problem med punkterede ruder, men godt I fik skiftet det hele, så kan de nye forhåbentlig klare det lidt længere.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth.
    Skønne billeder som altid og god inspiration. Så flot din Blackberry Nip er, den dufter også pragtfuldt. Må afsted til Lønbæk ved først givne lejlighed eller måske bare bestille det der syretræ med det samme, det vil da pynte blandt de grønne rhododendron. Må bare have flere høstfarver ind i haven. Og har også pludselig fået behov for efterårsblomstrende galanthus...
    Glæder mig til indlæg i morgen.
    Kærlig hilsen, Agnete

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Agnete
      Tak fordi du skrev, det glæder mig så meget, hvis jeg inspirere nogle, du må bestille eller endnu bedre, I må tage turen til Lønbæk, det er virkelig et spændende sted at besøge, Anne Marie kan fortælle om planterne i timevis. Hun har mange planter med høstfarver, så af sted med jer, men husk at ringe og aftale en tid.
      Hej du må lige vente et par dage mere, jeg er ikke klar til nyt indlæg i morgen :) men tak for opmuntring.
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
  11. Det er da nogle spændende pakker.
    Syretræet ser fint ud - endnu en efterårsskat.
    Så du købte også Euonimus efter at Lisbeth havde vist det frem - det har jeg også gjort - som opstammet - jeg har blot ikke fået det endnu. Sjovt så mange, der var vilde med hendes lille træ.

    Parykbusken er så fin - der er rigtig mange dejlige farver tilbage, ser det ud til og roserne fortsætter :)
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja vi må sørge for efterårsskatte, Lisbeth lavede god reklame, så vi var åbenbart mange, der købte Euonimus.
      Ja der er stadig lidt farver, papegøjen og parykbusken er med endnu, ja og så lidt roser, men de er svære at tage billeder af i det stormvejr.
      Knus

      Slet
  12. Der er gang i mange ting i både hus og have hos jer, og vi må jo vente spændt på de forsatte beretninger, men planer er der nok af som sædvanlig. Smukt syretræ du der har fundet, og I er jo ikke bange for surbundsplanter i jeres have:)
    Jeg gider ikke lave om på jordbunden, og jeg gider heller ikke ligge på knæ i regn og rusk og tumle med store sten, så jeg arbejder med at male og lakere møbler for tiden. Til gengæld er jeg glad for vi endelig får lidt vand fra oven.
    - Og hvis jeg var amerikaner ville jeg også søge hen til gode, hyggelige haveblogs med smukke billeder. De må virkelig have brug for noget nerveberoligende!

    Rigtig god arbejdslyst!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja der er gang i meget her, syretræet passer ind med rhodoerne i den sure jord, men vi har ikke sur jord, så godt vi bare kan købe noget spagnum. Nej det med sten i regn og rusk er ikke så spændende, men vi har næsten kun haft rusk, så Bent går til den alligevel. Regn er stadig kun i småtingsafdelingen.
      Ja du har ret, amerikanerne må trænge til lidt smukt at kigge på og ikke mindst nerveberoligende :)
      Tak og i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  13. Jeg kan ikke forestille mig at I går i hi :-)
    Jeg forstår godt at du ikke kan leve uden syrentræet, for det ser spændende ud. Euonymus alatus 'Compactus' har jeg også og den fryder jeg mig over i denne tid. Den er også smuk i løvspring, hvor den er meget lysegrøn næsten lime. Jeg må straks læse hvad Lisbeth skrev om den :-)

    SvarSlet
  14. Hej Lisbeth
    Nej der er vist ingen fare for, at vi går i hi :)
    Ja syretræet er spændende og har i øvrigt beholdt løvet trods rejsen herover. Compactus glæder jeg mig til, den havde til gengæld tabt løvet, dejligt at høre, at den også er smuk i løvspring. Ja Lisbeth roser den også.

    SvarSlet
  15. Helle Munk Asmussen4. november 2023 kl. 19.03

    Hej Lisbeth.
    Vi plantedeet lille kinesertræ for 3 år siden, det vokser rigtig godt.
    Vi flyttede vores Acer griseum efter 14 år. Det stod for klemt, nu har det en fin plads, hvor det har stået i 10 år. Det er sådan et smukt træ.
    I det hele taget er det dejligt med træer, der giver farve til haven i denne tid.
    Jeg må se at være bedre til at følge din blog. Det bliver mest til at se og nyde dine billeder.

    SvarSlet