mandag den 11. september 2017

Roser og efterår



Sølvlys sender den dejligste duft omkring sig, det synes admiralsommerfuglen også

Der skal en del tålmodighed til roserne på denne tid, når vejret ikke er bedre.
For det første får langt størstedelen af dem stråleplet, for det andet er de meget længe om at springe ud, hvis de overhovedet gør det. Hos mig er der rigtig mange ødelagte knopper, da vi først har fået regn nu, er det ikke så meget, fordi de rådner, men mere fordi knopperne ikke udvikler sig eller visner før tid. Det er lidt kedeligt at se på, men heldigvis er der også nogle, der springer ud, her er billeder:
 I år er James Galway helt sikkert en af de bedste
 Barock havde mange flere blomster
 i første blomstring
 Englands Rose har været hårdt angrebet af billetklip, men der er stadig mange nye knopper
 Golden Buddha
 Lark Ascending blomstrer overdådigt
 Louise Bugnét
 Martine Guillot
 Mme Louis Levique med kun en enkelt blomst denne gang, og den måtte have førstehjælp for at springe ud, den blev ydet med stor forsigtighed
 Morten Korch
blomstrer fint, det er godt, for jeg har lovet en blomst ud til en begravelse. Det var hans yndlingsrose.
 Ophelia Climbing
Scepter d´Isle
Det var roserne, der er heldigvis flere gode knopper på vej.
her er et billede af nogle af de dårlige, en masse knopper der ikke bliver til noget på Britannia. Sådan ser det desværre ud på en del rosenbuske.
 Cameliaerne blev plantet ud i bedet ved skuret, det ser ud til at bekomme dem vel, der er både knopper og nye skud
 Mamelukærmebusken / Lavatera er en flittig blomstrer, der er stadig en del blomster
 Oktoberstormhatten /Aconitum er lige sprunget ud
Tudseliljen/Tricyrtis har flere blomster endnu
 flotte farver på løvet, her er det Acer palmatum Blood Good og Pilebladet pære/ Pyrus salicifolia
igen en fin kombi: Skæbnetræet / Clerodendrum trichotomum og aceren
R. Hydon Velvet kan selv kombinere farverne
Også her en fantastisk kombi Souvenir de St. Anne og drejeblomsten
Jeg vil gerne tilknytte en bemærkning til min tekst om blogtræf i går:
Vi har bestemt ikke noget imod at holde blogtræf i 2018, men der er nok grænser for, hvor mange blogtræf de gode havebloggere kan overkomme, vi synes, det er meget hyggeligt, men har besluttet at springe over, så andre kan komme til. Mange har set Høneballehaven flere gange, men selvfølgelig siger vi ikke nej til besøg, hvis nogle gerne vil se rhododendron eller roser i blomst. Der er jo heldigvis også kommet nye havebloggere til, som ikke har været på Samsø eller i Høneballehaven :)

Fortsat god aften

22 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Ja sommeren har bestemt ikke gjort noget godt for
    rosen blomstringen. Her springer en del af roserne sensommerblomstringen helt over også dem der plejer at være sikre.
    Godt du har så mange roser, så du kan finde en del at glædes over. Sødt af dig at give en yndlingsrose, som en sidste hilsen :)
    Du er langt foran med både sølvlys og oktoberstormhat, der går nogen tid endnu inden de er klar til at springe ud her.
    God ide at springe blogtræf over, så andre kan komme på banen, du skal helt sikkert få mange besøg både af bloggere og andre haveinteresserede alligevel :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Nej eller skal vi sige den manglende sommer har ikke gjort noget godt for sensommerblomstringen. Så uheldig er jeg ikke, der er knopper i de fleste eller nye skud på vej.
      Ja heldigvis har jeg mange så det går, og jeg giver gerne en rose som sidste hilsen :)
      Nå så er jeg blevet foran igen.
      Ja det tænker jeg også, at jeg får, det kan endda være, jeg får besøg fra Struer igen :)
      Knus

      Slet
  2. Du har stadig mange smukke roser i blomst. Jeg vil da elske at besøge Høneballehaven og Samsø igen - jeg har jo kun været der en gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Ja der er heldigvis en del roser endnu.
      Det lyder da godt, ja du har kun været her en gang, men det er ikke alle, der vil tage turen igen, du/I er i hvert fald velkomne.

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Billetklip i roser, er det ikke den der også går på Rhodoer? Det var dog irriterende! Er det fast den forgriber sig på roserne eller prøvesmager den bare?
    Louise Bugnet og The Lark Ascending bliver dagens favoritter.

    Flot billede det sidste!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jo det er det, øresnudebillen nøjes ikke med rhodoerne, den udvælger sig enkelte roser og andre buske, det er noget djævelskab at få ind i haven, næsten lige så slemt som snegle.
      Ja selvfølgelig. Louise er ved at være træt for i år, men det er The Lark Ascending ikke.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Mamelukærmebusken har de yndigste blomster. Den er en af mine absolutte favoritter. Drejeblomsten og rosen er et godt par - og det er et godt billede.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det har du helt ret i.
      Tak for ros til billedet, jeg synes selv, det er flot :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Ja vi må sige at september foreløbig lever op til at være en af efterårs månederne. Så ærgerligt når rosenknopperne bare rådner. I det hele taget syntes jeg ikke at det har været ideelle vejr forhold for roser i år.
    Englands rose er en af undtagelserne her. Det er da øv at der også er kommet billetklip i roserne. Smuk gestus at gi en Morten Korch rose til begravelse. Min Camelia har også sat nye skud men jeg kan ikke se knopper. Gad vide om den helt har opgivet at blomstre.
    Tudseliljen og Oktober stormhatten fine staude indslag i efterårshaven. Smukke bladfarver på træer og rhodo :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja desværre blev september ikke som ventet/håbet, men der er da dage endnu, så måske kan vi stadig nå lidt Indian Summer. Nej det har ikke været ideelt rosenvejr i år.
      Det er ikke pænt med billetklip i rosenløvet, det er vist den eneste rose, det er gået ud over med klip. Det er altså underligt med din Camelia, det er da snart mange år siden, du købte den.
      Tak for det og i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Råtne roseknopper er ikke hyggelig. Men likevel hyggelig å se dine roser. Her råtner rosene også i regnet.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Nej det er det bestemt ikke, godt der er friske roser i mellem stadigvæk. Ja alt det regn kan roserne ikke klare.
      Klem

      Slet
  7. Ja, den mørke sølvlys dufter skønt af forår og liljekonvaller. Lidt skørt i september-oktober. Vores er ikke sprunget ud endnu.
    Den gode gamle grønne sølvlys dufter ikke, synes jeg.
    Jeg forstår dine beslutninger om blogtræf. Der er tilsyneladende også andre, der træder til, så traditionen kan fortsætte. Jeg må se, om jeg kan komme til Samsø i anden anledning.
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er en fantastisk duft sølvlys har, men du har ret, den grønne dufter ikke, det stod jeg også lige og tænkte på i dag.
      Der skal nu nok komme nogle herover alligevel, nogle har traditioner, så kunne I komme med, hvis I har tid. To år i træk har jeg haft besøg fra Struer, så kan vi vel også få det fra Ebeltoft :)
      Mange hilsener
      Lisbeth :)

      Slet
  8. Min sølvlys blomstre heller ikke endnu, det er jo første år jeg har den så der er noget at glæde sig til kan jeg høre :o)
    Mig slipper du ikke for selvom du ikke holder blogtræf :o)
    Gerd og jeg skal da over og se til jer mindst et par gange til næste år også. Nu må vi se om det bliver til flere besøg i år, jeg har meget om ørene og der er en del der SKAL gøres inden vinteren kommer. Men nu må vi se.
    Den der øresnudebille, den ligner en der kravlede på mine roser i dag. Det var på Clair Austin, nu må jeg da hav hende tjekket for billetmærker.
    Det er så trist at vores roser de ikke udvikler sig og blomstre som de plejer.
    vi må håbe at næste år bliver bedre.
    Knus fra Mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Mon din sølvlys har knopper? Den er ofte et par år om at komme i gang, men ja der er bestemt noget at glæde sig til.
      Nej det håber jeg da heller ikke, at jeg gør, det er da trist, hvis slet ingen kommer. Jeg var da sikker på, at I kom en gang mere i år, men hvis tiden ikke er til det, går det jo ikke.
      Det er ikke sikkert, øresnudebillen har gjort skader på din rose, der skal nok store mængder til for at de gør det, her er der mange af dem :(
      Ja det er trist med roserne, vi kan kun håbe på bedre vejr næste år.
      Knus tilbage

      Slet
  9. Når det går lidt mere sejt med rosenknopperne, er det godt du har andre blomster og smukke træer at glæde dig over. Dit indlæg om blogtræf var meget klart og tydeligt, synes jeg, og jeg fik bestemt ikke en opfattelse af, at du og Bent ikke mere tager imod havebesøg, tværtimod.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja heldigvis er der meget andet skønt at tage billeder af nu.
      Tak for den sidste bemærkning, så har jeg udtrykt mig rigtigt :)

      Slet
  10. Du har STADIG fine roser :) :) det er sgu' flot.. - fair nok med en blogtræf pause, Bent og dig har skam også været flittige i en del år nu :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim
      Ja det har jeg. Ja vi har haft mange besøg hvert år, det har været skønt :)

      Slet
  11. Flott at du fortsatt kan glede deg over mange vakre roser :-)
    Her regner vi bort, vi måler ikke, men det er utrolig vått, og knoppene utvikler seg ikke..
    Tenkte kanskje vi skulle få gjort litt med beskjæring i dag, mellom skurene, men det er bare å gi opp.
    Ha en fortsatt fin dag/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eirinn
      Ja det er dejligt :)
      Øv med alt det regn, her har vi haft tørvejr i dag, men de lover dårligt vejr i morgen.
      Ja det er ikke nemt at lave noget, når det hele tiden regner.
      Tak i lige måde
      Lisbeth

      Slet