fredag den 24. november 2023

Morgensol igen

 Igen var vi heldige at få en smuk solopgang, frem med kameraet igen.

solen skinner på huset
jeg var tidligt ude den dag, jeg skulle til tandlæge
det blev der fine billeder ud af, her er det Hellerup Kirke, man kan se

disse to er knap så gode, det var ellers et flot syn
da jeg var på vej til tandlægen, de blev taget ud af sideruden på bilen
en af de store sten med mos på
tre store sten hvor mosset gror
stien mens der stadig var lidt løv på træerne.
søen kan bare noget, når solen skinner
bagerst står den gulbrogede sølvblad
den er jeg ret glad for
dejligt med noget stedsegrønt i haven
Sumpegen har stadig løvet i behold eller havde d. 22.11. det blæser voldsomt, så det er ikke sikkert, det er der endnu.
Eleagnus
Glasbær
Magnolia grandiflora
papegøjetræet
R. edgeworthii
Rudbeckia kan endnu
Solnedgang
Nu bliver det koldere, måske kommer der flere flotte solopgange, men tilsyneladende ikke i dag. I må have en dejlig weekend. 



16 kommentarer:

  1. Flotte solbilder. Det ser nesten ut som det er brann hos deg :)
    Ja, nå skal det bli mye kaldere. Her melder yr om - 11 i neste uke. Nå ønsker jeg meg snø, men det ser ikke ut til å komme.
    God weekend.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      Ja der var ild i himlen og i vinduerne. Ja så koldt bliver det ikke her, ej heller kommer der sne, tænker jeg.
      Tak i lige måde
      Klem

      Slet
  2. Mon ikke I efterhånden har lært at sætte pris på havedammen? Det er i hvert fald det indtryk, jeg får. Flot løv på magnolia grandiflora og edgeworthii.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Jo jeg tror det, jeg er i hvert fald glad for havedammen, jeg ved ikke helt om Bent er. Ja m grandiflora er vældig fin nu i den størrelse, den har. R. edgeworthii skal vist snart i ly for kulden.

      Slet
  3. Hej Lisbeth,
    Det er helt fantastiske billeder af solopgange som du viser, vidunderligt, jeg nyder dem rigtigt. Din glasbær er også meget fin med så mange bær, i betragtning af den ikke er så stor endnu.
    Var henne ved min parykbusk til morgen for at se på den, men den havde tabt alt løvet, jeg havde ellers håbet det ville farve.
    Håber det gik ok ved tandlægen, det er ikke det rareste sted at tilbringe tiden. Også din magnolia er rigtig flot, jeg tror jeg må forsøge igen, den frister virkelig meget. Kunne godt tænke mig at se størrelsen på din R. edgeworthii inden den kommer indenfor, for selv på Fyn skulle det blive koldt i næste uge, her omkring varsler de -8 grader om natte midt i næste uge, så jeg må hellere gå ned nu i det dejlige solskinsvejr og få lagt fleece over R. rex og et par andre ting bl.a. min nye loropetalum.
    Hold op et vejr det har været de sidste par dage med kraftige byger og blæst, men heldigvis er det ikke så slemt i skoven når vinden er i vest for der er god læ af store træer inden man kommer ind i rhodoskoven.
    Heldigvis var Black Friday ikke så stressende i år som tidligere så jeg er allerede hjemme.
    Rigtig god weekend til jer begge, I er heldige i kan tænde brændeovnen og have en dejlig varme uden det koster det store, jeg burde også få en stillet op men jeg synes ikke rigtig jeg orker alt det rengøring det medfører, jeg havde jo kamin i Sverige og det svinede meget hver dag syntes jeg, men hyggeligt er det.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja solopgangen er så smuk, jeg kan slet ikke lade være med at tage billeder. Jeg troede også, at der kom en i dag, men den var knap så fin. Ærgerligt med parykbusken, min var jo så fin på Samsø, her er det mere et træ.
      Nej det var ikke sjovt ved tandlægen, skal af sted igen i næste uge :(
      ja du må prøve igen med Magnoliaen, du så jo, Marie og Sørens, de var flotte. R. edgeworthii er kommet i garagen nu, den stod ved brændeskuret, grenene strækker sig i alle retninger, så Bent var ked af at have den stående der, den fyldte for meget. Ja du må passe på de sarte af dem, min R. rex er ikke blevet passet med vand, så den gik ud. Så kunne jeg lige så godt have taget den med mig. Jeg kunne se ude fra vejen, at den var død. :(
      Ja det har været et værre vejr, godt det ikke var så stressende med Black Friday.
      Ja vi er glade for brændeovnen, men du har ret, det sviner en del.
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Ja der har været nogle flotte solopgange, men et rigtig susevejr osse.
    Sten er smukke og især med mos. I er heldige I har de skønheder.
    Vand kan noget med spejleffekter, så smukt.
    Det er en fyldt glasbær. Napper fuglene dem ikke? Det er måske en forkert farve til dem at spise.
    Eleagus, det er sølvblad ikke osse,,, den er kommet øverst på min ønskeliste
    Jeg tror ikke jeg har haft set den før...
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det har der heldigvis, men blæsten kunne vi godt undvære. Ja vi er meget heldige med de store sten og søen.
      Nej indtil videre har fuglene ikke tage glasbærrene. Ja vandet er især smukt nu. Ja Eleagus er sølvblad, jeg kendte den heller ikke før gartneren fortalte mig om den. Jeg er spændt på hvor længe, den bliver ved at være så fin.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Vi skal huske på, at de smukkeste solop-og -nedgange indebærer, at der er skyer på himlen - vi har også haft et par af dem her på det seneste, og dem kan man ikke få for mange af 😀

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja det har du ret i, en klar himmel med sol er ikke spændende. Nu må vi se, hvad der sker, når vi får 2 cifrede frostgrader. Men gerne flere flotte solopgange.

      Slet
  6. Flotte billeder du har taget af solopgangen. Vi er bare så taknemmelig for lidt sol i denne årstid. Jeg kan godt forstå at du er glad for din gulbrogede sølvblad. Den pynter gevaldigt i den lave sol.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sydnet
      Det er så dejligt, når solen skinner i denne tid, det er der tit ikke i november, i år har det været bedre. Ja den sølvblad er rigtig fin i den lave sol.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Den solopgang har du fanget så flot, himlen var også flot sidst på eftermiddagen.
    Haven i sol er dejligt at se og Jan sol og vand er et smukt match, og alle de nye planter shiner. Skønt at der også er lidt i blomst endnu, men mon ikke det slutter nu hvor Kong Vinter kommer på besøg. Vi har fået sne her sidst på dagen og dagen har været meget til den kolde side. Nu er tiden kommet til vinterfrakke og støvler :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja godt der er nogle flotte solopgange ind i mellem. I morges blev det ikke så flot. Jeg er glad for mine fine nye planter, der shiner nu. Hvad de så sig til frost vides ikke. Vi må have varmere tøj på, jeg har lige købt støvler af de pænere slags.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Skønne solbilleder Lisbeth! Jeg har på fornemmelsen du nærmest suger solen til dig og oplagrer den, når den er der, men tak for det!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla
      Ja det har du nok ret i, jeg elsker solbilleder i november, dem deler jeg gerne med jer.
      knus

      Slet