søndag den 15. december 2019

Stormende kuling ved Kattegat 15.12.

Derfor handler dette indlæg mest om arkivbilleder af rhododendron, men finder også lige et par sommerbilleder.
Igen ser det sådan ud på vores vej, vi har fået 10 mm de sidste to dage. Jeg har slet ikke været i haven, det er vådt og sumpet derude. I dag tog jeg lige en lille runde, det var ingen fornøjelse, hold da op hvor det stormer. Færgen til Jylland har aflyst sejladsen 13.15 og retur fra Hou 14.30. Vindstødene over middag er på 25-28 m/s. Jeg håber på tørvejr lidt senere, så vi lige kan tage en luftetur, men det er nu ikke sikkert, de lover regn hele dagen. Går vi ud bliver vi i hvert fald luftet.
 Der er dog lyspunkter i form af et par enkelte roser, der flagrer rundt derude.
 også nogle få påskeklokker
er på vej, det er da lidt opmuntrende.
Så er der arkivbilleder af rhododendron:
 R. calophytum står parat med store knopper
 den blomstrer tidligt og bliver ofte ødelagt af frosten. Billedet er fra 19.3. og der er tidligt bi-besøg. Livsbekræftenden på en grå decemberdag.
 R. Charles Dickens, december
og 7.6.
 endnu en Huismann hybrid med fine knopper i december
blomstringen er tidlig, allerede sidst i april. R. Princess Maxima
 R.Snowfire i december
 og i fuldt flor 19.5.
 R. Split Up, flotte knopper
 og flot stor plante, der står solitært
 også den blomstrer tidligt
allerede sidst i april, den har det rigtig godt, fordi den ikke skal dele pladsen med andre.
 Min store flotte R. sinogrande klarede desværre ikke at komme ud af pavillionen i foråret
den blev solskoldet og fik billetklip, derefter tabte den alt løvet, og så var det sket med den, det var trist, den var ellers flot.
Sommerbilleder:
 lidt fra den gamle del af haven, hvor Clematis Xerxes blomstrer overdådigt
C. Xerxes
Lidt billeder fra rosenbedene

om et halvt år kan vi forhåbentlig glæde os over dette syn igen
Dejligt sommerligt på en kold og blæsende decemberdag
Jeg har sakset et indlæg om mistelten fra facebook. Det er skrevet af Helle Troelsen, her kan du læse, hvordan du får mistelten i træerne, hvis du er heldig, det har jeg langt om længe været her kan du læse det.
Tak til alle jer, der kigger ind, selvom det er tæt på jul. Jeg har en del, der kigger med fra Ukraine, men heldigvis også fra Danmark.
Blæsende hilsener med ønsket om en god stormsøndag.

16 kommentarer:

  1. Det er måske uforskammet, at jeg fokuserer på din sinogrande, det eneste negative i dit indlæg, men vi købte jo en næsten samtidig, og det er så kreperligt at miste sådan en flot plante. Er du sikker på, at den er gået ud? Kan den ikke skyde igen?

    SvarSlet
  2. Hej Marie
    Nej det er ikke uforskammet, jeg har jo kviet mig ved at fortælle det, men nu faldt jeg over de fine billeder af den. Det var meget meget ærgerligt. Jeg forsøgte at flytte den i skyggen, men alle blade faldt af, og den virkede ret død, så jeg tror ikke på, at den skyder igen, desværre. Jeg har bedt Claus om at finde en ny til mig, den er altså noget særligt.

    SvarSlet
  3. Hej Lisbeth

    Ja, sikken en historie med sinogrande... Og mon ikke det går at få en ny, han annoncerer jo med den:)
    Godt du har Huismanns flotte til at muntre op.
    Det er jo en ret ekstremt efterår og vådt ligenu, og der er jo ikke lovet egentlig vinter. godt dit dræn fungerer!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var en trist historie. Jo jo selvfølgelig kan jeg få en ny, men jeg venter til foråret og håber det går bedre med den. Måske har han en mindre til en favorabel pris.
      Ja det er godt med de flotte fra Huismann.
      Dette efterår har budt på meget vind og meget vand, vandet kunne jeg godt have brugt noget af i sommer. Drænet fungerer heldigvis ja.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Jeg ser at det er veldig vått hos deg. Det er jo godt at vannet forsvinner ned i bakken. Her har det også kommet mye regn i det siste.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er igen vældig vådt, det er lidt længe om at trække ned i bakken, men det gør det jo nok en dag.
      Klem

      Slet
  5. Ja der er vand"pytter" der vil noget i øjeblikket. Uff for et vejr. Hønsene holdt sig i urtehaven, der var der læ. Ellers var fjerne vist blæst af dem. Og jeg havde planer om noget havearbejde, ak ja det må vist vente. Jeg skiftede lynlås i gemalens vinterjakke istedetfor. Ikke helt så sjovt.
    Meen om 5-6 dage så vender lyset. Men om vi så går koldere eller våde tider i møde, det vides ikke.
    Det er bare så ærgerligt at miste en flot plante. Den er måske lidt sart?
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja pytterne bliver større og større. Jeg kan godt forstå, at hønsene holder sig i læ, de må holde på fjerene og vi andre på hat og briller.
      Havearbejde er der ikke meget ved i denne tid, så godt du fik lynlåsen syet i i stedet.
      Ja sinogrande er sart, den skal helst stå i koldhus om vinteren, det havde den også gjort, det var først, da jeg satte den ud, det gik galt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Ja, der er ikke meget formildende over vejret i disse dage. Måske lige at da vi var ude og købe julegaver i dag, havde vi næsten butikkerne for os selv! I al fald var der hverken trængsel eller alarm, men på den anden side heller ikke så meget julehygge. Nu må det godt stoppe med både blæst og regn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Nej det kan man ikke sige. Men det var da rart at slippe for trængsel og alarm, så blev I nok hurtigere færdig med at købe julegaver. Til gengæld kniber det med julestemning i sådan et vejr. Ja heller solskin og måske lidt sne.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Ja jeg skal da lige love for at vi er blevet rusket godt igennem idag, der skulle tages tilløb til for at gå udenfor. Ja påskeklokkerne knopper er opmuntrende, jeg er også heldig at der er knopper i nogle af mine.
    Sommerbilleder er lige hvad jeg trænger til og billedet af Xerxes varmer her i storm og rusk :-)
    Så ærgerligt med R Sinogrande, håber at du kan skaffe en ny.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det har været slemt i dag, når man har hunde lever man med at skulle ud i ruskvejret. Da jeg gik, begyndte det at regne, det var en fæl kombi med regn og rusk.
      Ja sommerbilleder er godt nu, vi trænger. Jeg kan sagtens få en ny sinogrande, hvis jeg vil betale prisen. Det er mest ærgerligt, hvis den også går til, så jeg tænker lidt over det.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Takk for de vakre fargene :-)
    Vi har hatt mange regn og grå - grå ...
    men kos inne - strikke, lage mat og bake.
    Hilsener til deg. Viola

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Viola
      Ja det er trist vejr for tiden, godt der er noget at lave indendøre, her stormer det meget.
      Hilsen og god jul

      Slet
  9. Uf ja, et kedeligt vejr på alle måde. Heldigvis kan man ikke se på vores have, at der er kommet så megen regn.
    Øv, øv med din Sinogrande. Vi har ikke altid held med det, vi laver. Forhåbentlig får du en ny.
    Kh Lisbeth
    PS Forsinket tillykke til Bent. Næste år skal han vist ikke gøre hvad du siger, for det kom der ikke meget sol ud af ;-)))))

    SvarSlet
  10. Hej Lisbeth
    Ja det er bestemt et kedeligt vejr. I er heldige, at det ikke kan ses på jeres have med den megen regn. Jeg har lige gået rundt på golfbanen, visse steder skal man ikke gå.
    Ja det er meget træls med sinogrande, sådan kan det gå, jeg må se, om jeg kan få en ny til en fornuftig pris, for hvis den går ud, er det jo dumt at ofre for meget.
    Tak for lykønskning til Bent, han morede sig meget over din kommentar, så må vi se, om han vil stoppe lidt med at gøre som jeg siger :)))
    Kh Lisbeth

    SvarSlet