mandag den 2. december 2019

Se nu stiger solen, 2. december

Også i dag var der en fantastisk solopgang, så jeg var ude for at tage billeder. Klokken var 8.30, så det var ikke så tidligt i dag.
Da himlen så sådan ud, gik jeg ud.

 
Jeg stod og så på, at den stod op, det går jo hurtigt, også selvom man står og fryser lidt. Tænk at kunne stå og betragte solopgangen, det er stort for mig.

der var mere rim i haven i går, men også en del i dag, også i dag var vejen glat i morges.
Jeg fik for flere år siden en fasanbusk af Marie, i går viste Marie, at hendes stadig var grøn, det er min også.
Nu vi er ved Marie, så blev der også vist et ambratræ, mit har stort set samme farver som Maries gamle ambratræ.
I dag vil jeg vise, hvordan rhodoerne ser ud her om vinteren
  R. Edelweiss
 R. fictolacteum
R. globigerum
 er fantastisk når solen skinner på indumentet
 R. Hansel
 R. Makiyak
 og tættere på knopperne, næste år er der blomster
 R. rex
R. rex har desværre ingen blomsterknopper, så desværre ingen blomster næste år, derfor låner jeg et billede fra i år.
 R. rex  x R. bureavii
 R. Silber
og R. Ponticum Variegata
Her inde i den gamle del af haven, kommer jeg ikke meget for tiden. Her er nemlig rotter i diget, de lader sig ikke lige slå ihjel, både Bent og jeg har set dem, uf  :( 


Vi må vidst lige se lidt roser ovenpå den historie.
Fortsat god 2. december. Der er allerede taget billeder til i morgen. Håber I hænger på.

15 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Sol og indument var helt nydelig i sammen! Det ser ut som bladene gløder. Fint med rim på bladene også.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja begge dele er fint, bagsiden af den rhodo er bare så fin.
      Klem

      Slet
  2. Lyder altså ikke rart med rotter - håber, I får styr på dem! ´Fine billeder af rhodoerne og deres indument samt dejligt solskin! Vi har også haft en smuk solnedgang i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Nej det er ikke rart, jeg håber, Bent finder dem døde eller de ligger i deres huller og dør.
      Ja det har været en skøn dag, solnedgangen er ikke helt så nem at se her på dette tidspunkt, men jeg har taget lidt billeder.

      Slet
  3. Solen skruer godt op for farveintensiteten, hvad enten det drejer sig om vores fasanbuske og ambratræer eller bagsiden på rhododendronbladene. Det er så trist, at den efter sigende forsvinder igen fra i morgen.

    SvarSlet
  4. Hej Marie
    Ja det gør den, det bliver svært at undvære den igen. Lad os håbe, de tager fejl, det er da før sket.

    SvarSlet
  5. Hej Lisbeth

    Spændende billeder i den lave skarpe sol.
    Flotte Rhodo sager - og alletiders med overspringere, så bliver man jo gladere når de endelig blomstrer!

    Ha en dejlig uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var en flot solopgang.
      Det er rigtigt, man bliver glad,når de endelig blomstrer, der er en del overspringere her efter sommeren.
      Tak i lige måde

      Slet
  6. Dejlige sol op og ned gange de sidste dage. Himlen var helt grøn og turkis og rosa til aften. Det varer desværre ikke ved.
    Uff, rotter, vi har osse haft en strejfer i hønsehuset. Forhåbentlig har vi fået has på den. Men man skal være konstant opmærksom efter dem på denne årstid. Men sætter de sig fast ude, er de staks svære at få gjort kål på.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja de sidste dage har været gode med solopgange, nedgangene er stort set skjult for os, så skal jeg gå langt efter dem.
      Ja det er fælt med rotter, jeg har set to ved hullet og Bent en, der sad nede i hullet og kiggede på ham. Vi håber, at de snart dør af giften.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Glædelig smuk 2 december. Sikken en solopgang der er i dagens kalender, ja og meget andet godt, bortset lige fra at I har besøg af nogle af de mest ækle dyr der findes. Desværre er de overalt også her hvor jeg bor selv om husene ligger tæt. Emil har da fanget et par stykker i de år vi har haft ham. Håber I får has på dem.
    Ja Rhodoer er jo også fine på denne tid af året, og ret forskellige også. Ærgerligt at nogle svigter med blomstring når foråret kommer. Godt du har så mange.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja igen en smuk solopgang, det er godt. Rotterne derimod ville det være rart at slippe for. Jeg kan tænke mig, at Emil er kommet med dem som en gave til jer. Uff.
      Ja heldigvis har jeg mange rhodoer, så det går jo nok med dem, som ikke vil blomstre.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Flot, flot himmel. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er stort at se solen stige op. For nogle år siden gik vi en time hver morgen inden morgenmaden. Der så jeg mange solopgangen. Desværre er helbredet ikke længere til morgenkulde. Så der det godt, du er vaks med kameraet.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth
      Ja den var flot himlen, det er en stor oplevelse at følge solen komme op af havet. Ja så har I set mange solopgange, ærgerligt at helbredet ikke længere er til morgenkulde. Ja så må du nyde mine billeder.
      Kh Lisbeth

      Slet
  9. Rigtigt mange rhododendron er smukke om vinteren - dejligt at du viser indument også.
    Min Makiyak er næsten gået til, jeg må overveje en ny og en anden placering til den.
    knus

    SvarSlet