fredag den 6. december 2019

Et solstrejf og golfbanen igen 6.12.

Vi var så heldige, at solen kom frem i formiddags, det kom der lidt billeder ud af:
 når solen er på, ser alt godt ud selv på en vinterdag
 fuglebadet trænger til at blive tømt for blade, det er bladene fra platanen, der ligger rundt omkring, de forgår ikke det først års tid.
 En af stenene i ørkenbedet er efterhånden ret flot
Hydrangea står stadig flot sammen med rhododendron og Cedertræ i forgrunden
Nu til golfbanen, jeg tog turen i går eftermiddags, hvor det var rimelig lyst i hvert fald i forhold til i dag. Det var en fin tur, jeg tog mange billeder, for mange til kun et indlæg, for jeg har detaljer med om dette og hint, måske er det kedeligt, nu kan I jo se evt. følge med på turen, der tog en time og 10 min.
 Turen starter bag huset, jeg går på en lille sti, Bent har lavet gennem skoven. Først går jeg forbi affaldsstakken, som vi benytter flittigt, da vi er dem, der klipper mest i haven, der er flere, der bruger den. Kæmpe tidsler har blomstret der hele sommeren, nu er der kun sporene tilbage, nye tidsler er på vej, kan I nok se, de er flotte, men kan hurtigt blive til for mange.
 når jeg er kommet ud af den lille skov, går der en bred græssti, til venstre er der dyremajs, som rådyrene har meget glæde af, der kommer tit nogle ud, når vi går forbi
 til højre er der sået honningurt
 til venstre ses kirken og et hus med lejligheder, det er mest turister, som lejer dem, huset ligger lige ud til golfbanen.
 i dette hus til højre bor Katrine og Rune, det er deres heste, jeg af og til har sat billeder ind af. De har 6 heste for tiden. Så forsvandt solen, så de sidste billeder er mere grå og kedelige.
 Langs deres grund til højre for golfbanen går en sti, som jeg følger
 den går ind igennem en lille skov
 her kan man nyde golfbanen
 her er skoven
 her er træerne der står i vand, det viste jeg forleden dag  her kan du se det.
 og her bagerst ligger klubhuset, der hører til golfbanen
 lange strækninger
 med skæve træer, i starten var der flere, men mange af dem er væltet.
 skiltene er sponsoreret af forskellige lokale firmaer
til sidst kommer jeg ned til vandet, en dejlig tur. Resten af turen får I i morgen. Det er en tur, som vi kun går om vinteren, hvor vi ikke generer nogen, det er også farligt at gå tur på en golfbane, man kunne jo få en golfkugle i hovedet. Hvis jeg går turen om sommeren, er det tidligt om morgenen. Bent går den gerne om aftenen, to gode tidspunkter at gå på en sommerdag.
Big Purple står med en fin knop, gad vide om den springer ud.


Her er den i sommerklæder, en skøn velduftende rose.
Jeg vil ønske jer en god weekend med dette sommerbillede fra 10.6.
Ja så længes man :)
I morgen tager vi resten af golfbaneturen og lidt flere stammer, jeg har taget flere billeder i dag.
Jeg håber, vi ses.

16 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Steinen med mose er veldig fin. Det er helt utrolig at du fortsatt roser i knopp :)
    Big Purple er helt nydelig.
    God weekend!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja stenen er blevet rigtig fin, det ligner næsten et hjerte :)
      Ja her er stadig et par knopper, Big Purple er en fin rose.
      Tak i lige måde
      Klem

      Slet
  2. Vi ses bestemt, også i morgen! Sikke flotte stier du har til din tur ved golfbanen og mange, mange smukke kig. Åh, jeg gad godt bo i gåafstand fra havet - det står på ønskesedlen! Først skal jeg bare lige ha' nye reservedele i det knæ, så jeg kan gå....

    Smukt sommerbillede fra haven - det går heldigvis snart den anden vej, Lisbeth - og så er det den rigtige vej mod sommer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Det er jeg glad for, ja det er en rigtig fin tur på golfbanen og ned til havet. Øverst på din ønskeseddel skal nok stå nye reservedele til knæet, så kan du gå til havet bagefter :) Kan du ikke få et nyt knæ?
      Ja snart går det den rigtige vej mod sommer igen.

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    'Big Purple' er et godt eksempel på at man i New Zeeland laver nogen rigtig flotte roser, der er supersunde!
    Alletiders med lidt solbilleder:)

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er en god rose, godt med sunde roser.
      Ja jeg glæder mig hver gang, vi ser solen.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Sikke dejlige billeder fra området omkring golfbanen og så ovenikøbet med solskin til os solhungrende jyder - herligt 😊 Du er heldig st have så skønne omgivelser at gå tur i. Mosstenen er rigtig fin. Det er netop de stærke, grønne farver, der springer i øjnene på denne årstid, synes jeg. Big Purple er en fantastisk smuk rose, og jeg glæder mig til at se min i blomst til sommer - var jo så heldig at finde et eksemplar i Billigblomst. Glæder mig til resten af turen i morgen. Rigtig god aften til dig!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det er et godt sted at gå tur, ved du. Men der er da også mange skønne steder ved Silkeborg. Jeg kan godt huske, at du har fået fat i Big Purple, jeg håber, den bliver rigtig fin hos dig. Mine eksemplarer er af ældre dato, men de har haft lidt problemer i år.
      Du kan roligt glæde dig til turen i morgen, der kommer billeder fra havet og turen hjem.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. det er nogle dejlige gåture du har. og så med sol? Her har det været blæsende og grumset, regnvejr til eftermiddag.
    Den er fin den mossten. Jeg nyder osse når mosset kommer på stenene. Selvom det lige så gerne vil være i græsplænen.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er gode ture, men det var nu i går. Vi havde samme vejr her i eftermiddag, trist og kedeligt, men i formiddags fik vi et par solstrejf, det er guld værd.
      Det tager lang tid, inden der kommer mos på stenene, men ikke så lang tid, inden det kommer i græsplænen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Så I så solen, der var I heldige, her har det været gråt hele dagen.
    Dejlig tur til golfbanen. Dette godt nok luksus at du giver sådan en tur rundt i dit lokal område, og så helt uden at jeg behøver at anstrenge mig :-) Tak for det.
    Stenen med mos beklædning springer i øjnene, så smuk den er og den grønne farve gør glad.
    Humøret stiger en tand mere når jeg når til Big Purple og endnu et tak når jeg når til det sidste billede. Det er vidst hvad mange hungrer efter nu.
    Jeg er frisk på at tage med på tur i morgen igen.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja vi var heldige, selvom det kun var kort, i eftermiddag har her været gråt og mørkt.
      Ja det er blevet flot med mos på stenen..
      Godt du blev glad for de sidste billeder og kunne nyde turen på sofaen :) det er ikke så tosset. Du går da bare med i morgen igen, du plejer jo ikke at svigte :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Når nu I er så glade for gåture, er det heldigt, at I har så mange forskellige valgmuligheder. Landsbykirkerne ligger i reglen smukt i landskabet. Godt billede du har taget af den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja vi er meget priviligeret hvad gåture angår. Ja kirkerne ligger ofte flot, det nyder vi også, når vi kører tur i Jylland.

      Slet
  8. Nå ja, jeg undrede mig også over du turde gå lige i kanten af golfbanen, men selvfølgelig går du der kun når der ikke er nogen golfspillere. Golfbaner er jo næsten en slags parker med de yderst velplejede plæner afvekslende med "rough'en" og som regel nogle fine træer eller små lunde, så det er jo gerne smukt at se på. Du fik i hvert fald nogle fine billeder.
    Dejligt dine sten er begyndt at føle sig hjemme! Det er jo ikke alt man skal flytte rundt på i haven:)
    Dit sidste billede er jo lige til en ramme på væggen og giver mig et hyggeligt lille sommer-gys. Meget godt i vente...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja jeg skal nok sørge for at holde mig væk, hvis der er spillere i gang. Det er nemlig rigtigt, golfbaner er altid velholdte og men fine træer.
      Ja stenene flytter vi ikke på, det er hårdt nok med rhodoerne.
      Det er dejligt at vide, at det hele bliver smukt igen med fine blomster.

      Slet