tirsdag den 31. december 2019

Godt nytår

At fastholde en beslutning kan være svært. I december besluttede jeg at lave indlæg hver dag indtil juleaften, bortset fra en enkelt dag blev det til 23 kalenderblogindlæg. Efterfølgende besluttede jeg først at lave indlæg igen d. 31.12. også det har jeg overholdt, tak til alle jer som har kigget forbi, det blev til over 1100, til gengæld kneb det med kommentarer, der er ingen kommet i alle mellemdagene. Min sidste beslutning gik på daglige gåture, ja men det er jo ikke noget nyt, tænker I. Jo for nu går jeg over en time dagligt som regel 5 kvarter og mere end 10.000 skridt. Jeg tror nu ikke, jeg taber mig, men motion og frisk luft er sundt, så jeg fortsætter med det. I går blev det til knap 14.000 skridt.
Solen har vi knap nok set her i mellemdagene, som Frede kalder det på sin blog, heldigvis kan man godt gå tur i gråvejr :)
Her kommer lidt billeder fra nogle af mine ture og lidt fra haven:

 Så smukke skyer kan jeg ikke stå for
 Dette er en mark med solbærbuske, der har før været mange på øen, men der var for lidt fortjeneste, så de fleste er fjernet igen.

lidt fra haven


Snart blomstrer påskeklokkerne, jeg er begyndt at fjerne bladene, så man bedre kan se blomsterne. Det er en stor omgang, så jeg tager lidt af gangen. Den sidste er H. abschasicus
R. globigerum som blev flyttet i efteråret
næsten i blomst 29.3.

Jeg nyder stadig synet af de fine cameliablomster, den har blomstret i flere måneder nu.
Cressida blomstrer endnu
Nu skal vi have nogle sommerbilleder, alle er fra 27. juni:
 Clematis Warszawska Nike
 clematis Arctic Queen
 i forgrunden Kapfakkel, som har blomstret  fra juni til langt hen i oktober
 Mendoza
 Hot Chocolate
 R. eximium

Heroine de Vaucluse
2. juledag var jeg en tur på Fyn for at hilse på børn og børnebørn. Edith tullede rundt for sig selv, de tre andre er her.  Bagerst Theodor, Arthur og Martha.
Julegaven fra familien:

var meget velkommen - her på vores blæsende ø :)  nu er der styr på det hele. I dag står den på mellem 10 og 16 i vindstyrke og 7 grader, men det er stjerneklart, så mon ikke vi får solen at se.
Godt nytår til mine læsere, jeg starter ud med 2 indlæg om ugen, det er vist foreløbig nok ;)


41 kommentarer:

  1. Rigtig godt nytår til dig, Lisbeth.
    Sikke en skøn, skøn julegave du har fået - og det er nogle dejlige billeder.
    Der er ikke mange aktive i blogland i disse dage, så jeg holder måske en lille pause igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Tak i lige måde. Ja det var en god julegave.
      Nej der ikke mange i blogland, men lidt synd at du holder pause, så bliver der jo endnu færre ;)

      Slet
  2. Hej Lisbeth!

    Jag går också dagliga promenader, trots det ihållande gråvädret. I går hade vi 10 grader varmt!

    Önskar dig och din familj ett Gott Nytt År!

    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla
      Ja det er godt med daglige gåture, det var godt nok meget med 10 grader.
      Tak i lige måde
      Kram

      Slet
  3. Rigtig godt nytår til dig og Bent. Ret lange gåture er også blevet en del af min hverdag. Sidste efterår havde jeg pga slidgigt temmelig ondt i lænden og frygtede, at det var ved at være slut med havesysler, men det har gåturene næsten fået bugt med. Forhåbentligt kommer bloggerne op i omdrejninger igen - jeg har nu heller ikke selv haft meget tid til at blogge henover julen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Tak i lige måde til dig og Søren. Ja man bliver afhængig af de gåture, jeg kan træner mig op i løbet af efteråret, for det er ikke det samme at gå i haven, der skal lige trænes lidt. Godt du har fået det bedre med slidgigten. Nej du har jo haft huset fuld af gæster, så klart du ikke har haft tid i julen.

      Slet
  4. Godt nytår, Lisbeth! Jeg håber, at dit nye år bliver fuldt af gode gåture og skønne dage i haven. Jeg håber også, at 2020 bliver året, hvor Søren og jeg kommer til Samsø :-)
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Tak i lige måde. Jeg håber, vi ses i 2020, det kunne være hyggeligt.
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Rigtig godt nytår Lisbeth. Til både dig og dine.
    Det er vildt at endnu et år er gået og vi har både forventninger og nye tiltag til det kommende år. Du er jo godt i gang.
    Jeg er glad for at have lært dig endnu bedre at kende i år. Det er positivt. Derfor er jeg også ekstra ked af at dit julekort ikke er nået frem. Men det har jeg jo skrevet til dig på bloggen. Der mangler ca. 10 at nå frem og det kommer de aldrig. Da postkasserne er sprængt i stykker her.
    Jeg døde et lille bitte kun, da jeg så din smukke klematis. Den må på mine ønsker. Den er bedårende.
    Masser af krammer og godt nytår til jer

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. P.s
      Har du problemer med bloggen. Min er meget langsom og reagere ikke altid.....

      Slet
    2. Hej Charlotte
      Tak i lige måde til jer, ja tiden går hurtigt, det er lidt uhyggeligt.
      Jeg er glad for vores skriverier i messenger, så lærer man hinanden bedre at kende. Har du sendt julekort, ja det var da ærgerligt, at de ikke når frem, det er så hyggeligt. Jeg skriver slet ikke julekort mere.
      Ja du må have sådan en klematis, den er meget fin og hvid ;)
      Tak i lige måde
      Lisbeth

      Slet
    3. Din blog var meget langsom i morges, det var svært at få lov at skrive der.

      Slet
  6. Frisk luft och många steg tror jag är ett jättebra sätt att hålla sig frisk på :)

    Gott Slut & Gott Nytt År!

    önskar jag dig! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja det er bare godt at komme ud i den friske luft.
      Tak i lige måde.

      Slet
  7. Hej Lisbeth

    Så flott julegave dere fikk! Det må være gøy å følge med på vinden hos dere som har så mye av den :)
    Du er flink som går så mye!
    Ja, det har vært stille i bloggland, men vi får holde på.

    Godt nytt år til dere!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var en fin julegave, vi må jo følge med, når det blæser så meget.
      Det er nemmere for mig at gå, hvis der lå sne, kunne jeg heller ikke klare det.
      Vi to holder på i bloggland, ja.
      Tak i lige måde
      Klem

      Slet
  8. Hej Lisbeth

    Ja det var en imponerende blogaktivitet du præsterede hele julemåneden - Mon ikke vi ser mere aktivitet når lyset vender tilbage?
    Gåture er godt - og hvis du ikke går og småspiser på turen så gavner det da bestemt;)

    Godt nyt år herfra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja der var der gang i min blog i hvert fald. Vi håber, folk bliver mere aktive når lyset vender tilbage, desværre har jeg mine tvivl.
      Nej jeg småspiser ikke, mens jeg går ;)
      Tak i lige måde.

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Du er en ordholden kvinde og flot, at du holdt ved og fik 23 blogindlæg fra hånden i december - det er da imponerende! Også flot med de mange, lange gåture og skridt! Der er jeg helt bagud for normalen, da der nærmest ikke har været et ledigt øjeblik siden før jul. Jeg vil ønske dig og dine et rigtig godt og lykkebringende nytår med tak for det gamle ❤️ Lad os krydse fingre for et haveår, hvor sol og regn fordeles, som vi helst vil have det.
    Godt nytår!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja jeg gør, hvad jeg kan :) Jeg har jo ikke haft så mange gæster, så det har været nemt for mig. Ja vi krydser fingre for et rigtig godt haveår.
      Godt nytår til dig med.
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Rigtig godt nytår til dig og Bent! Og stor tak for året her på din aktive blog. Jeg gav min bondemand præcis den samme vejrstation! Den er sat op på toppen af den 14 meter høje silo - så undgår vi forhåbentlig blade i regnmåleren!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Tak i lige måde til dig og dine. Selv tak fordi du har fulgt med.
      Det var da morsomt, at din mand har fået en vejrstation magen til vores. For jer er det nok vigtigst med regnmålere.

      Slet
  11. Kære Lisbeth
    Rigtig godt nytår til jer begge med ønsket om et dejligt haveår og mange gode gåture.
    Jeg har fået læst det meste, men ja: Kommentarer har der været sparet på.
    Kanonflot julegave. Den må jeg give Bent til næste år.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Tak i lige måde, håber vi ses i det nye år.
      Godt du har læst med, så går det nok uden kommentarer.
      Ja det var en god julegave, som du roligt kan give Bent også, vi er glade for vores.
      Kh Lisbeth

      Slet
  12. Godt nytår til dig og Bent.
    Tusind tak for alle de skønne indlæg hen over året. Du har været ekstremt flittig og holdt dine egne løfter, hvadenten der blev meldt ud om "kun" indlæg 2 gange om ugen eller et hver dag i december.
    Jeg har slet ikke været på bloggen siden den 23. december, så nu fik jeg lyst til at se mig lidt rundt derinde igen.
    Kan se at I har haft godt besøg af julemanden og at børnebørnene hygger sig i hinandens selskab. Mon ikke også de voksne gjorde det.
    Arctic Queen har før stået på min ønskeseddel og nu kom den det lige igen :)
    Som altid er du foran med påskeklokker - mine er slet ikke i knop som dine - de trives tydeligvis ikke hos mig.

    Ønsker jer en dejlig og rolig aften og et godt 2020, hvor vi forhåbentlig skal ses igen.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde til dig og Malcolm
      Selv tak - selvom du vist ikke har set alle, jeg har nok været lidt for flittig til dit behov og ikke mindst din tid.
      Godt du fik lyst til at se dig rundt herinde, vi skal jo nødig miste kontakten.
      Ja både børn og voksne hyggede sig i hinandens selskab.
      Desværre er Arctic Queen svær at få fat på, så vidt jeg ved, kan den ikke købes i DK.
      Mærkeligt med dine påskeklokker. Jeg har fundet ud af, at dem der ikke står i skoven, blomstrer tidligt.
      Tak og i lige måde, her bliver der roligt - med mindre hundene gør af fyrværkeriet, som andre fyrer af. Jeg håber bestemt også, at vi ses i 2020, men mon ikke.
      Knus

      Slet
    2. Jeg er sikker på at Arctic Queen kan købes i Tyskland hvor jeg før har købt clematis - men jeg holder lige klikfingeren i ro pt.

      Slet
  13. Kære begge,
    Rigtig godt Nytår til jer begge på Samsø. Hvor var det dejligt at besøge jer.
    Må 2020 blive et skønt haveår. Det starter mildt og grønt. Håber I får en dejlig aften. kh Anne

    SvarSlet
  14. Kære Anne
    Tak i lige måde, vi var glade for jeres besøg, I er altid velkommen.
    Ja vi håber på et skønt haveår, det er i hvert fald mildt.
    Tak i lige måde - her bliver der stille, vi er kun os to.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  15. Du har en imponerende indlægsrate :)

    Lige nu buldrer og brager det løs udenfor. Kattene tager det rimelig afslappet, bortset fra Scipio, som er den mest forsigtige af dem. Han har vist været under sengen et par gange, men kommer da frem en gang imellem.

    Du og dine ønskes et rigtig godt nytår :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja jeg er en flittig pensionist ;)
      Vi holdt også ud længe, for hundene skælder ud over fyrværkeriet, men til sidst blev her da ro. De er heldigvis ikke bange, men sure over støjen.
      Tak i lige måde.

      Slet
  16. Hej Lisbeth
    Så blev det sent men en nytårshilsen skal du lige have inden jeg kryber til køjs :-)
    Frisk luft i lungerne og gang i benene har jo aldrig skadet nogen så sådan en god vane er jo fin at tage med ind i det nye år, og jeg kigger med glæde med på sidelinien :-)
    Dejlige sommerbilleder, ja det går da heldigvis den rigtige vej, men der var godt nok ikke meget sol og sommer over det da vi var ude og kigge på fyrværkeriet kl 0.00 dut.
    Det er da lige den perfekte gave I har fået, så nu er det styr på det hele.
    Knus og et godt nytår til jer.
    Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nå denne gang ville du ikke svigte, jeg var lige ved at tro det ;) godt du følger med på sidelinien.
      Nej jeg kan gå længere dag for dag, det er jo ikke tosset.
      Nej midt om natten nytårsdag kan man nok ikke forvente sol og sommer, men her var det stjerneklart. Sommeren kunne du få her hos mig :)
      Ja det var en skøn gave.
      Knus og i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  17. Jeg synes det er imponerende med alle dine indlæg, og selvom jeg ikke har fulgt slavisk med, så nyder jeg altid at kigge indenfor.
    Jeg håber du får et dejligt nyt år i haven! Der bliver nok at kigge på ret snart, og så skal det vise sig om jeres plante-flytteri falder ud til den heldige side. Under alle omstændigheder bliver der nye sammensætninger at kigge på og jeg håber du stadig vil dele dem med os andre.
    Lyder som om du er i gang med et heftigt motionsprogram så du bliver klar til den nye havesæson. - Men gåture er jo også fine i den smukke natur omkring dig, og hundene er vel ellevilde?

    Rigtig godt nytår Lisbeth!
    Mange hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Tak skal du have, jeg er glad for, at du kigger ind en gang imellem.
      Jeg tror, planteflytteriet er ok, men vi får se. Jeg kan nok slet ikke lade være med at dele med jer :)
      Jeg nyder mine gåture, det samme gør hundene, de kan næsten ikke vente ;)
      Tak i lige måde Ulla
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  18. Hej Lisbeth
    Godt nytår til dig Bent og hundene.
    Skulle der uddeles en blog award, for mest stabile og vedholdende have blogger, er du helt klart selvskrevet til den titel :).
    Dejlig med lidt sommerbilleder, jeg bliver da helt sulten efter flere klematis til haven.
    Hvor er din kamelia skøn og hvor det også pibler frem hos dig.
    Mellemdage er et helt nyt ord for mig, det er vist det, jeg kalder for arbejdsdage :) :) :)

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Tak i lige måde til dig og Richard. Skal han ikke til Samsø i år?
      Næ du jeg får ingen blogaward, det er dem, der er på instagram, der får det.
      Man kan nemt blive fristet af klematis, det er også nemmere at få plads til dem.
      Ja der sker heldigvis noget i vores haver.
      Jeg kendte heller ikke udtrykket mellemdage, men du har nok ret, for dem der ikke har taget ferie i mellemdagene, er det arbejdsdage :)
      Knus

      Slet
  19. Rigtig godt nytår til jer på Samsø.
    Det er superflotte himmelbilleder du her viser. Men det har nu osse været en flot dag og aften i går. Vi har osse gået adskellige ture i disse dage. Når jeg har været til at hive væk fra haven altså. Er ved at anlægge en ny stenbelægning ved en af terresserne.
    det er en flot julegave i har fået. Det tror jeg ikke jeg vil vise gemalen, så vil han osse bare have en, hihi.
    Nu er mine påskeklokker osse begyndt at rører på sig. Men de forb….. mus nøjes ikke med at gnufle mine liljer, de ødelægger osse klokkeknopperne, formodeligt for at få fat i støvfang og pollen. Det er i hvert fald det der er gnasket. Jeg har 7 fælder sat i øjeblikket rundt om. Og der er gevinst i flere af dem hver dag. På et tidspunkt må der da ikke være flere tilbage.
    Vintergækker og erentis får heldigvis lov at være i fred, og de kribler frem nu..
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Det var lidt sent, jeg fandt din kommentar.
      Det var et par dejlige dage til nytår, i dag har det også været fint solskin, men sikken en blæst.
      Ja det var en god julegave, nu har du fået en idé til næste gave til din mand :)
      Ærgerligt med musene, det problem har jeg heldigvis ikke. Jeg har ikke set erantis endnu, men vintergækker og krokus er på vej op.
      Hilsen Lisbeth

      Slet