Der er nok ingen af os, der ser meget til solen, men jeg så da lige et par glimt i går
En solstråle på Lady of Shalott
og på markvejen da jeg gik tur
ikke meget
må man sige
men lige her ramte den Besser kirke, den er jo ret flot der i solen med den mørke baggrund
kort efter regnede det igen igen, det samme skete i dag, så gik jeg hjem igen.
men der er lyspunkter, jeg vandt en Give Away på Fredes blog, nu hænger de fint her i min granbuket.
Nu vi er ved andre blogge, vil jeg benytte lejligheden til at fortælle jer noget trist.
Jette fra bloggen Mit lille gods er desværre død ret pludseligt. Jette har været på besøg i min have flere gange. Jette holdt op med at blogge, da hun flyttede fra sin have efter sin mands død. Forhåbentlig var det en nem død, men det var noget tidligt. Hun var kun først i 70´erne.
Æret være Jettes minde. Husk at nyde livet, vi ved aldrig, hvornår det er vores tur.
Jette var ligesom mange af os andre ret vild med roser, så vi tager lidt rosenbilleder
A whiter shade of pale
Abraham Darby
Acapella
Aicha
Jeg har lovet at vise lidt af mine stedsegrønne, der kommer nogle af dem her:
Den fine opstammede thuja er vist flere gange
Jette var i øvrigt dygtig til at klippe sine forskellige stedsegrønne, det er jeg ikke, men buksbommen her klarer jeg.
Hebe er blevet til en hæk i stenbedet
og den fine fyrrebusk, som jeg fik klippe i, det var ikke godt, den blev lidt vissen bagefter, det kan den åbenbart ikke lide.
Her er min Eucalyothus, købt sidste år i Billigblomst, den er groet meget siden da.
Denne her står ved bassinet, den er magen til den vi fjernede her i efteråret i stenbedet, den gror ret kraftigt, måske er den på tur næste gang. Den står nemlig godt lige i solen, der kunne måske blive plads til noget andet.
her har vi cypresserne, de bliver stående, i sådan en stor have må der gerne være en del stedsegrønt, så der også er noget at se på om vinteren.
Himalayacederen er beundret af mange.
I 2011 så den sådan ud, der er sket noget siden da.
Spætten var på besøg flere gange i går, men den er hurtig og derfor svær at tage billeder af.
Fortsat god mandag og god start på denne sidste uge inden jul.
Suuk en sol stråle. Åh ja de er savnet. grumsevejr. det "farlige" ved sådan et vejr, er at man går og bliver så lækkersulten efter gufferier, til at "trøste" sig med. Og når så man ikke kan komme ud og smide det ekstra af i haven, så kan bukserne godt begynde at stramme, av av.
SvarSlethilsner Gunvor
Hej Gunvor
SletJa bare en enkelt lille en kan glæde, til gengæld bliver man skuffet, når den kun varer 2 min. Ja det kender jeg også godt, og det er skidt, når man skal bage julesmåkager. Men du cykler da hver dag, mon ikke det kan holde kiloene lidt fra døren eller maven :)
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletSå trist å lese at Jette er død. Jeg leste bloggen hennes inntil mannen hennes døde. Så ble hun "borte" fra bloggverden. Jeg visste ikke at hun var syk, og det gjør meg veldig vondt.
Ja, vi savner solen her også. Nå snur den snart heldigvis.
Klem
Hej Marit
SletJa det er trist med Jette, hun kunne ikke klare haven selv, så hun solgte huset og flyttede i lejlighed, så var der ikke mere at skrive om, syntes hun. Hun var så vidt vides ikke syg, men døde lige pludselig.
Ja godt solen snart snur.
Klem
Flot billede af Besser kirke, der med den mørke himmel som baggrund, det ligner et maleri.
SvarSletSikke en masse vand allevegne, det er ikke til at tro at vi mangler vand om sommeren.
Ja, jeg mindes også Jette og har tænkt på hende hele dagen - så fint med en masse roser i den sammenhæng også.
knus
Hej Ulla
SletTak ja Besser kirke ligger ret godt, vi kan også se den herhjemme fra.
Nej det er underligt, at det altid skal være så tørt om sommeren, nu er her i hvert fald rigeligt.
Du har det som jeg, jeg har også tænkt meget på Jette i dag, det er underligt, at det så pludseligt er forbi.
Ja der skal roser til for at mindes Jette.
Knus
Hej Lisbeth
SvarSletJa, haven blev for stor for Jette - alene. En have forbinder vi ofte med livskvalitet, måske var det det Jette savnede?
æret være hendes minde - og ja, gerne med roser!
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletJa det gjorde den, og du har nok ret, det kan vel ikke undgås, at Jette har savnet sin have. Gitte sagde ganske vidst, at hun var glad for sin nye bolig, men haven har givet hende anderledes oplevelser, som hun nok har savnet.
Tak i lige måde
Hej Lisbeth
SvarSletLidt solstrejf så vi også igår sidst på formiddagen, med piben fik hurtigt en anden lyd. Dejligt at du nåede at få lidt billeder af det. Besser Kirke tager sig godt ud i et solstrejf.
Fine engle du har vundet og dejligt med nogle roser også idag. Trist med et dødsfald, ja livet skal leves mens vi har det, for pludselig kan det være forbi, det tænker vi nok bare ikke så meget over i det daglige.
Godt med de stedsegrønne i denne tid, om de kan tåle klipning finder man først ud af når man har prøvet. Opstamning går som regel fint, det er værre når man begynder at klippe i målene, det er ikke altid de kan lide det, men mon ikke din fyr med lidt tålmodighed vokser sig fra det.
Ja så fik jeg taget hul på den sidste uge inden juleferien, så lige denne uge må godt gå stærkt :-)
Fortsat god aften
Knus Anne
Hej Anne
SletJa det var kun korte solstrejf, vi fik - både i går og i dag.
Ja jeg var heldig at vinde englene, men trist med Jettes død. Nej vi tænker mere over det, når nogle vi kender dør.
Ja klipning af de stedsegrønne er ikke altid nemt, men jeg tror nu, at fyrebusken nok skal få dækket det visne til næste år.
Den uge bliver desværre nok lang, når det er den sidste inden jul, men så kan du glæde dig til juleferien.
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
Det har været en lidt underlig dag i dag, efter jeg fik at vide at Jette ikke er iblandt os mere.
SvarSletJette verden savnet på Bloggen efter hun ikke Bloggere mere og nu er hun taget til de evige rosen marker.
Roserne var en stor glæde for hende og det er smukt du mindes hende med rosenbilleder.
Ære være Jettes minde.
Kærlige hilsner fra mig
Hej Linda
SletJa vi er vidst mange, der har tænkt på Jette i går, underligt pludselig går det stærkt. Det var en skam, hun måtte væk fra sin have, den har sikkert gjort en masse godt for hende.
Knus
Det var et fint udtryk Linda, at hun er taget til de evige rosenmarker.
SletSå trist at høre at Jette er død så pludseligt. Jeg har mødt hende i Kolding og fulgt hendes blog - og ofte tænkt på hende, efter hun solgte huset og haven. Smukt du mindes hende med roser.
SvarSletHej Aase
SletJa det er trist med Jettes pludselige død, vi er mange der tænkte på hende i går, men også på hvordan hun havde det efter, at hun var flyttet væk fra sin flotte have.
Tak fordi du fortæller om Jette. Det gør mig ondt at læse. Jeg har jævnligt tænkt på, hvordan det gik med hende, efter at hun flyttede og holdt op med at blogge.
SvarSletSelv tak Marie
SletJa det var trist, vi er mange, der har tænkt på, hvordan hun havde det, synd hun skulle væk så tidligt.
Tak fordi du deler historien omkring Jettes bortgang. Så smukke roser du giver hende med. ��
SvarSletSelv tak - der skal roser til, når vi tænker på Jette. <3
SletHej Lisbeth, Tak for de fine ord om Jette. JA, Jette elskede roser, og hun savnede sin dejlige have meget efter hun flyttede. Det var alt for tidligt vi mistede hende, og hun vil blive savnet, især omkring julebordet i år. Knus Gitte
SvarSletHej Gitte
SletSelv tak, Jette såvel som dig er jo stadig en af vores, selvom man er stoppet med at blogge, vi var nu et særligt hold, det holder vi ved.
Vores tanker går bestemt til dig, det bliver nok en lidt trist jul for jer, det var ikke lige, hvad vi havde regnet med. Alt for tidligt.
Knus og trods alt god jul <3