lørdag den 27. maj 2017

Det er ikke nemt

at blogge om vinteren hvor der ingen motiver er, men det er heller ikke nemt at blogge om sommeren, hvor vi har travlt i vores haver. Jeg fortsætter troligt, for jeg kan alligevel ikke holde til at gå derude hele tiden, og jeg kan heller ikke nå at tage alt ukrudtet.



lige nu er det allium tid, de er nu også smukke, mange viser dem på bloggene, jeg må også være med.
 det er åbenbart heller ikke nemt at få den træpæon, man har bestilt, denne er smuk
men det var denne, jeg havde bestilt. Der er en væsentlig forskel, det var lidt skuffende.
men smuk er den da, mon ikke det er P. suffruticosa Shimano - Fuji
 Denne delavayi blev heller ikke som forventet
 jeg er ret sikker på, at jeg ikke har bestilt en rød, men det var, hvad jeg fik. Den og den anden er nu fine nok, men når man nu havde forventet noget andet og placeret dem, så de passede i farven til bedet. Heldigvis blomstrer roserne ikke endnu, så det går nok.
Derimod havde denne delavayi fra Ole passet fint i bedet, men det er ikke der, den står.
mine gamle træpæoner synger på sidste vers, her er tre forskellige stadier på et billede.
Og så ikke mere om træpæoner.
 om meget kort tid, begynder gruppe 2 clematis at vise deres formåen
disse to hører til gruppe 1 montanafamilien.
 Træerne i haven syner af meget mere, nu der er løv på. Her er det den brogetbladede kastanie med røde blomster, dem har vi nu ikke set endnu.
Valnøddetræet er flot med det nye løv, desværre har det kun små nødder, som er svære at knække.
også det røde paradisæbletræ er stor og flot nu, hvor den blomstrer,
 fyrretræerne står så flot nu med deres smukke lys, der støver helt vildt
Geranium Espresso har mange blomster, det måtte jeg forevige.
Rhododendronerne er på retur, heldigvis er de mørke ved at blomstre nu, så der er stadig meget at se på.
 R. Brigitte Insigne
 R. Cassata
 R. Catawbiense Alba
 R. Catawbiense Boursoult
 R. Edelweiss
 R. Geisha Lilac
 og en løvfældene R. Irene Koster
 en af yndlingene R. Kokardia
 R. Scintillation
R. Tina Heinjes blomster blegner nu, men flot har den været
 R. Rosebud er noget så yndig
Til slut årets første rose, også i år vandt Louise Bugnét kapløbet
Det er varmt i dag, heldigvis lufter det lidt her hos os.
Rigtig god lørdag aften

29 kommentarer:

  1. Jeg er glad for, at du fortsætter trods sol og sommer - jeg læser med hver dag, selvom jeg ikke altid får kommenteret. Det er tydeligt på mine læsertal, at folk ikke læser så meget med i disse dage, men det er jo fordi, de er ude i haverne - det er da skønt! Jeg laver ikke ret meget i haven, når det er så varmt - lidt nussen og så det at flytte rundt på vanderen! Så jeg går lidt til og fra, får læst lidt op på tekster til prøve i den kommende uge, tjekker fb - og så trækker solen og haven igen, og så må jeg ud lidt igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja jeg skal nok fortsætte - jeg ved, du læser med hver dag, det er ok ikke altid at have tid til at kommentere, men jeg savnede dig, da du var syg :) Du er selv flittig til at lave indlæg, så der er ikke noget at komme efter der.
      Jeg laver heller ikke noget, når det er varmest, så må vi gå til den om aftenen. Jeg har desværre ikke så nemt ved at vande, som du har, det er godt nok tørt nu.

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Ja, det var varmt idag! Puha!
    Jeg undrer mig egentlig over et reletivt konstant besøgstal, når man tænker på vejret - men bemærker da at ikke alle der ellers plejer får kommenteret - og det er da helt i orden! Sådan er det hver sommer!

    Ærgerligt med din Træpæon - den du fik er lidt mere en dusinvare...

    Og så fik du den første rose!
    Louise Bugnet er flot!
    Her er der noget igen før roserne viser sig!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja hvor der var læ, var det slemt, men vi har haft en del vind, så det var lige ved at være køligt i skoven :)
      Jeg klager bestemt ikke over besøgstallet, også hos mig er det konstant, og jeg forventer heller ikke så mange kommentarer, jeg er fuldt tilfreds med dem jeg får. Nej jeg tænker mere på dem, der holdt pause fra bloggen i vinter, nu er de nok på instagram i stedet, det er hurtigere. Så kan de bedre klare haven samtidig, sådan er det vist bare.
      Ja Louise Bugnét er flot og altid først åbenbart, jeg har en del større rosenknopper, så den næste kommer nok snart, jeg har til gengæld også utøj i roserne :(
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Hej Lisbeth. Ja nu er jeg i Herlev. Her er der også megetvarmt. Jeg er lidt nervøs for planterne i vores orangeri, for der har sikkert været ekstremt varmt med kun tre vinduer åbne! Jegtager tidligt hjem i morgen, så jeg kan vande i morgen aften. Vi tog til Sjællands Odde i onsdags og til Herlev i går. Tænk at du allerede har en rose i blomst - det var da tidligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja det har vist været varmt i hele landet, jeg kan godt forstå, at du har travlt med at komme hjem for at få vandet i orangeriet. Nå ja der har været lang weekend denne gang, så må I ud og hilse på.
      Ja det er tidligt med en rose, vent nu og se, hvor langt dine er.

      Slet
  4. Jeg håber, at du lader træpæonerne stå, selvom farverne ikke passer 100% ind i bedet, for jeg er sikker på, at det sætter dem mindst to år tilbage i udviklingen at blive flyttet. Jeg synes også, Rosebud er yndig, selvom jeg i grunden mener, at roser skal være roser, og rhododendron skal være rhododendron.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja jeg lader træpæonerne stå, for roserne blomstrer jo ikke nu.
      Du har helt ret i dine betragtninger, men sød er den nu, de kunne bare have kaldt den noget andet, der er flere rhodoer, som minder om roser.

      Slet
  5. Hej Lisbeth. Den er flot den pæon, du har fået ved en fejl. I år har jeg meget, der skal gøres i haven. De sidste 2 somre var der sygdom i nærmeste familie, og haven var der ikke tid til. Fuglemælk, græs og skovløg bl.a har udnyttet mit fravær. Få aldrig skovløg ind i haven!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Ja den er da flot, men lidt anderledes end det jeg havde forventet. Jeg har været her hele tiden, alligevel er det groet meget til med græs og liljekonvaller. Hvad er skovløg? Er det ramsløg, dem tør jeg slet ikke indføre i haven.

      Slet
  6. Nej det er ikke ramsløg. Dem kan jeg ind til videre godt styre.
    Nogle kalder også skovløg for vilde løg. Du kan fortælle din haveveninde, at de løg skal hun aldrig indføre i sin permahave. Hele områder må renses ved at pille uendelige mængder af bittesmå løg ud af jorden og andre planter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg gøre, hun har vist rigeligt i ramsløgene, og alt det andet der har bredt og selvsået sig i hendes gamle have, en masse allium har hun også. Det får vi at se i morgen, når vi skal derhen igen.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Ja det er ikke nemt at være blogger hverken sommer eller vinter men jeg syntes nu at du klarer det meget godt. Idag har det næsten ikke været til at holde til at lave noget så det meste af dagen har jeg tilbragt på min flade dertil indrettede bagdel inden havestol under parasollen og i aften har vi været i Odense sommer revy.
    Ja der er ærgerligt når man ikke får det man forventrede. Jeg ville også blive utrolig skuffet over at få en rosa istedet for den fine laks-gule smuksak. Her er Allium også begyndt og jeg har en del selvsåede rundt omkring som kommer i blomst i år. Nogle af dem skal flyttes til efteråret da de ikke lige har spurgt først inden de slog sig ned :-)
    Tillykke med den første rose og nu hvor nogle af rhodoerne er på retur så kommer roserne og en blomst bliver pludselig til mange.
    Det blev sent så godnat herfra
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Det er heller ikke svært, hvis man vil det, synes jeg, selvom jeg da bruger lang tid på det. Tak for ros :) Nej det har været rigeligt varmt i hele landet er mit indtryk. Odense sommer revy ja men det har forhåbentlig været sjovt.
      Ja den rosa er da fin, men den anden var noget helt særligt i hvert fald på billedet :) De der allium skal man vist passe på, kan du godt finde dem til efteråret, jeg tror da, jeg ville flytte dem, når de er færdige med at blomstre.
      Tak for det, ja det er skønt med roserne, men jeg er jo ikke færdig med rhodoerne endnu, husker du nok fra det år, hvor I var på besøg her.
      God dag til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth. Jeg synes nu, at du klarer opgaven som blogger fortræffeligt, så mange indlæg med godt indhold året rundt. Ærgerligt at det er forkerte træpæoner du har fået, heldigt nok at roserne så ikke blomstrer samtidigt. Tillykke med den første rose, den er flot. Her har det også varmt og jeg går i skyggen når vi når middag. Så nu vil jeg sige god dag til jer og skynde mig ud i haven. Vi ses i morgen - dejligt :-). Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Tak skal du have, ja men det synes jeg også selv, men mange bloggere holdt pause i vinter, det gør de så stadig :) godt der er kommet nye flittige til som dig f.eks. Jeg er glad for at roserne ikke blomstrer samtidig med træpæonen, som også er fin, det var bare ikke den, jeg ville have. Tak ja det er en fin rose. Man er nødt til at holde sig i skyggen i disse dage, her blæser det en del i dag.
      Ja vi ses i morgen :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth

    Så ergerlig med din peon! Den var jo absolutt ikke som forventet. Ja, vi har jo litt "problemer" med bloggingen, for det er jo utfordringer både om vinteren og sommeren :)
    Louise Bugnėt er så vakker!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var ærgerligt, sådan kan det gå en gang imellem, når man køber for billigt, måske.
      Ja det er svært at få tid til det hele og inspiration om vinteren :)
      Ja det er en dejlig rose.
      Klem

      Slet
  10. Ja du har ret i det er svært at nå det hele lige nu, da haven nærmest eksploderer. Både planter og ukrudt! Jeg tænkte faktisk det samme den anden dag, at der er nærmest ikke er tid til at skrive på bloggen, ordne haven osv. Jeg har åben have næste weekend, så der er ekstra travlt. Jeg glæder mig ufattelig meget, så heldigvis er det det som overskygger travlheden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria
      Det kan ikke lade sig gøre at nå det hele, så jeg tager pauser ind i mellem, jeg kan ikke holde til at gå der ude hele tiden. Folk lægger heller ikke mærke til ukrudtet, siger de, så det er fint. Jeg har bloggerbesøg i morgen, jeg har masser af rhododendron, der skal pilles rene for visne blomster, vi keder os ikke vi havenørder :)
      Jeg håber, du får rigtig mange besøgende næste weekend, det er så hyggeligt.

      Slet
  11. Du rammer lige på sømmet - jeg har det i hvert fald sådan at om vinteren er det svært at finde noget aktuelt at skrive om og vise frem. Men fra april til oktober er det ikke svært at finde motiver og emner og der er SÅ meget, jeg gerne vil skrive om og vise, men nu er tiden knap, og det virker næsten dumt at sidde inde bag pc'en når man hellere vil være ud i haven...

    AK JA :)
    Heldigvis får man også mere energi om sommeren så kan man jo bruge noget af tiden til at blogge i stedet for at sove :)

    Du klarer i hvert fald bloggeriet med bravour og det er der rigtig mange læsere (incl. mig) der sætter stor pris på.

    Dine mørke rhodo'er er fantastisk smukke, jeg kan også virkelig godt lide Kokardia.

    Ærgerligt med fejlleverancer i træpæonerne, men hvor er de smukke alligevel. Den orange ser nu godt nok også meget spændende ud - du må på den igen.

    Tillykke med den første rose i blomst.
    Jeg har to i blomst: Blue Moon og Heidi Klum, men jeg har jo snydt og haft dem i drivhuset til at begynde med.
    I går var en fantastisk sommerdag fra morgen til aften, vi nød det helt vildt.
    I dag er startet med lidt sol og nu regner det, men jeg tror at der kommer godt vejr senere i dag.

    God søndag til jer - er Bent kommet godt hjem fra cykelturen?

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det ved jeg, at jeg gør, derfor synes jeg jo også, at det er godt at vise sommerbilleder om vinteren, så kan vi bedre nyde dem, når tiden er til det. Det er rigtigt, jeg vil også hellere gå i haven, men en gang i mellem er jeg nødt til at have en pause, den foregår så ikke i haven med en kop kaffe :) Jeg tror og håber, at mange nyder mine billeder. Kokardia er bare så skøn lidt som Pfauenauge, den har du jo.
      Jeg tror ikke, jeg får muligheden for at få den orange træpæon, jeg må vente og se dem, jeg fik fra Ole sidste år, de orange bliver nok for dyre, sådan er det med billige tilbud, man kan ikke altid regne med, at man får det, man har bestilt. I dette tilfælde er det leverandøren til planteskolen, der har leveret forkert.
      Tak for det, jeg går spændt og venter, flere er godt på vej.
      Ja det var en flot dag i går, her regner det også nu, det må gerne blive ved.
      Ja Bent kom hjem i fredags, det stod i indlægget fra i fredags :)
      God søndag også til jer
      Knus

      Slet
  12. Vet inte om det tröstar men den rosa buskpionen håller blomman fint över bladverket. På den du ville ha hänger de gärna under på grund av tyngden. Så när min dog efter en flytt ersatte jag den aldrig.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
  13. Jeg halter i hvertfald efter på bloggen, hvor billederne i mit nyeste indlæg snart er en uge gamle og planterne udvikler sig med raketfart i varmen:-) I pauserne når jeg måske at læse lidt blogge, men jeg kommenterer aldrig fra min telefon for det synes jeg er besværligt.
    Det er ærgerligt når man ikke får de planter som man tror man køber - i virkeligheden burde vi nok handle når de er i blomst på planteskolen for at være helt sikre.
    Men dejligt ser det ud med alle de blomster:-)
    Nyd søndagen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er netop en af pointerne, billederne bliver for gamle i løbet af ingen tid. Selv jeg som tager billeder og sætter ind hver dag, er nødt til at skynde mig at sætte ind, for pludselig er der sket noget nyt:) Jeg kan godt forstå, at du ikke kommenterer fra din telefon, jeg synes også, at det er for besværligt.
      Når man som jeg køber meget på nettet, hjælper det ikke så meget, der kan jeg ikke se blomsterne irl :)
      Ja det er skønt med blomster nu.
      Tak i lige måde

      Slet
  14. Hej Lisbeth
    Det er ved at være længe siden, og af samme grund som du nævner. Jeg har også mængder at vise og fortælle, men tiden rækker ikke, så bloggeriet ligger meget stille for mit vedkommende.
    Jeg er simpelthen imponeret over at du formår at blogge så ofte med din store have....Du gør det utrolig godt!
    Ha en skøn aften
    Stort KNUS Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er længe siden, jeg ved, du har meget om ørerne, så må bloggen ligge stille.
      Jeg har ingen forretning, og jeg prioriterer bloggen temmelig højt, jeg kan ikke arbejde i haven hele tiden, det er for hårdt, jeg er jo en ældre dame :) Tak for roser og fordi du gav dig tid til at skrive.
      Tak i lige måde
      Knus (stort) Lisbeth

      Slet
  15. Good morning Lisbeth,
    Great respect for you for writing a post every day!!
    What I regret is that so many blog's are closing and people only post on facebook. Not my favorite thing.
    Have a wonderful day
    Rosehugs Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Good morning Marijke
      Thank you I like to show my pictures :)
      It is a pity that people close their blogs and go on instagram and facebook, but we can´t do anything about it.
      Same to you dear
      Rosehugs Lisbeth

      Slet