tirsdag den 9. maj 2017

Få dryp og en stille morgen

Det har regnet fra kl. 16 til kl. 19, lige godt en mm blev det til. Jeg kan se på DMI, at det regner rundt om os, men vi får ikke glæde af de liflige dråber, det er helt som det plejer at være. Jorden blev ikke en gang våd.


efter den blæsende dag i går måtte jeg en tur hen for at se udover havet, om det virkelig var spejlblankt igen, det var tæt på, at det var det. Det blev til en dejlig tur i det næsten stille vejr.
Alt så fredeligt ud til morgen, men op på dagen viste det sig, at der var en frostskade i R. Silber Velour, heldigvis har den nået at blomstre en hel uge.
De næste billeder er fra i går:

 






 Jeg ser motiver alle vegne, hvis jeg ikke lader kameraet blive inde, har jeg ret hurtigt taget 50 billeder.
 klokkehøjen ser ganske anderledes ud nu, den tidlige geranie har indtaget blomstringen i bedet.
Magnoliaen Susan er desværre frostskadet
 her kommer et sjovt billede af nordbedet fra 2011
samme sted i dag
 P. delavayi er tæt på nu
Pieris er så smuk med de nye skud
 R. Lily Dance er forrygende skøn
 R. Brasilia
 R. Fortunei
 R. Golfer
 Heldigvis var den ikke sprunget så meget ud, så den klarede frosten
 R. Lucinda
 R. orbiculare er ved at være færdig
 R. Ramapo
 R. russotinctum
R. Sapporo - så smuk en ganeplet
og lidt andet, smukt nyt skud med knop på Our Last Summer
Det blev til mange billeder, hvis du er med endnu, kan du nå at se solnedgangen fra i aftes, i aften er det gråt.
Fortsat god aften

26 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    "Lily Dance" er en ualmindelig vellykket Huisman hybrid!
    Morsomt at din mørkerøde delavayi er så totalt langt fremme mens min har skad der er max 3cm lange.

    Der må være tale om 2 forskellige kloner!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er den bestemt, jeg har svært ved at få kameraet forbi den uden at tage billeder.
      Ja det er da sjovt at der er så stor forskel på vores delavayi, min blomstrer altid på denne tid.
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Kære Lisbeth
    Tak for at komme med på en dejlig tur til et næsten blikstille hav - smukke billeder! I har været heldige med 1 mm regn - vi har fået tre dryp, og haven skriger på vand. Jeg er uforbederlig optimist, så jeg fik gødet alle roser - lidt forsinket i forhold til min plan - i håb om, at der kommer vand i morgen. Øv med frostskader - vi slap i nat. Ikke noget at sige til, at der kan tages mange billeder :) Jeg har især glædet mig over oversigtsbillederne - der ser så fint, frodigt og blomstrende ud i din have. Dine roser virker længere fremme end mine - det er som om, nogen af dem er gået helt i vinterdvale igen - håber, de tager fart snart. Lily Dance og Sapporo er dagens favoritter her :)
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Selv tak - jeg vidste jo, du ville nyde det. Det er vist lige fedt, om man får en mm eller tre dråber, det hjælper ikke på noget som helst alligevel. Men synd du ikke har fået, når du har gødet dine roser. Ja det var en skam med frosten, er du sikker på, at I slap. Det troede jeg også, men rimen forsvinder jo, før vi står op. Jeg har også roser, der er i vinterdvale, og en enkelt der er gået ud.
      De er også lækre de to, Sapporo var også din favorit sidste år.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Vi er det kun blevet til nogle få dråber og heldigvis har det ikke blæste en pelikan idag. Kong frost lagde heldigvis ikke vejen forbi her. Der er bare så meget nu der kan få frostskader ja især hos dig. Det er nok med det der allerede har fået skader. Nu vil vi gerne ha lidt vand og så noget varme.
    Det blev da til mange rigtig dejlige billeder og det blev alle nydt :-) og nu jeg er kommet hjem i sofaen foran fjerneren. Ramapo er en af favoritterne.
    Har været ovre hos svigermor nogle timer for at få lidt mad og væske i hende. Det er gået voldsomt ned ad bakke for hende de sidste par måneder.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja selvom det ser ud til regn, får vi ikke noget alligevel. Jeg er glad for, at det ikke har blæst sådan i dag, og at det kun var en plante det gik ud over med frosten. Ja vand og varme står også højt på listen her.
      Det lyder trist med din svigermor, det er ikke nemt, hvis de ikke vil spise og især drikke.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Jeg forstår godt at du plutselig har tatt 50 bilder på kort tid. Du har jo så mye fint å fotografere :)
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Dejligt at høre, at du forstår det - og så må jeg endda beherske mig meget :)
      Klem

      Slet
  5. Herlige billeder i herligt stille vejr! Godt du viser nogle gamle og nye billeder sammen. Det er altid rart at få en fornemmelse af hvordan planter og bede udvikler sig, og om de svarer nogenlunde til forventningerne.
    Krydser alt hvad der kan krydses for et frostfrit forår fra nu, men gerne lidt regn ind imellem.

    Hav det godt!
    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Ulla
      Ja det var en dejlig dag. Jeg har vist mange gamle og nye billeder sammen førhen, men det er lidt svært at blive ved med at finde dem frem. Heldigvis gror alt godt, så på 6 år sker der rigtig meget.
      Tak skal du have, det ser også ud som om, det bliver lunere nu. Det regner nu, men meget er det ikke blevet til, det er heller ikke noget de lover.
      Tak i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  6. Go morgen Lisbeth
    Det er en hel befrielse når der er stille vejr, syntes aldrig det har blæst så meget som de sidste år. Engang var jeg en hund efter blæsevejr, men det går over når det bare bliver ved og ved.
    Det er altid sjovt at se den udvikling haven tager gennem årene. Man bliver altså noget stolt:-)
    Her trænges også til vand, er spændt på om det der kommer i dag kan gøre noget ekstra.
    Kender godt det der med at motiverne står i kø, her bliver det også altid til rigtig mange billeder;-)
    Ha en rigtig god dag
    Krammer fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Anette
      Ja vi længes ofte efter stille vejr i denne tid, i dag er det køligt og regnfuldt, men jeg tror desværre ikke, det giver meget alligevel, åbenbart heller ikke hos dig.
      En god storm er i øvrigt ikke at foragte, men evig stærk blæst er noget helt andet, det bliver for meget, når det er dagligt.
      Jeg er lidt stolt hvert forår, for jeg forstår slet ikke, at jeg har lavet det, og at det er så smukt, foråret er en herlig tid, men bedst hvis vi får varme og tilpas regn :)
      Det er et stort gode at kunne se motiverne :) det må vi glæde os over.
      Tak i lige måde
      Krammer

      Slet
  7. Good morning dear Lisbeth,
    Wow what a gorgeous photo's of the see. The light makes it like silver. Well one day to go overhere with the cold temperatures. We also desperate need water in the garden.There is color in some rosebuds for weeks now but it seems everything is on slow-motion.
    Have a wonderful day
    Rosehugs Marijke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Good morning dear Marijke
      Thank you - yes it is a nice picture of the sea. It is raining her now, but it is only small, so 3 mm is too little. It is still too cold for our plants and specially the rosebuds.
      Same to you
      Rosehugs Lisbeth

      Slet
  8. Lily Dance var en skönhet :) Får se om det är en sort som kan klara sig hos mig. Jag har fortfarande nattfrost de flesta nätter - mycket ovanligt - men jag har också haft tur och mina rhododendron väntar med sin blomning lite till.

    Ett rejält vårregn skulle jag gärna få i trädgården nu.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja Lily Dance er virkelig en skønhed. Hvis bare de venter med at springe ud til frosten er overstået, kan den sikkert godt klare det.
      Det regner lidt her, men det giver for lidt.
      Tak i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  9. Jeg nyder også stilheden i dag - den evindelige blæst er efterhånden en pestilens. Vi har fået lidt regn i nat, sådan rigtig grøderegn - det giver et helt specielt frodigt look i haven her til morgen, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja dejligt når det er stille vejr, men det er for sjældent. Vi får regn nu, men det giver ikke så meget til jorden, frodigt look er bedre end ingenting.

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Hvor er det dejligt ud med det stille vand, det er jo helt sommerligt :o)
    Nu må den hr.Vind og Hr.Frost meget gerne smutte et andet sted hen, for hvor jeg træt af dem.
    Hvor er det altså ærgerligt med frostskader på planterne "Øv Altså"
    Her har det regnet siden i aftes og jeg håber da at du også har fået noget, det er godt nok tiltrængt.
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det er sjældent det sker, at der er stille vand i denne tid, så det er med at tage billeder.
      Ja væk med de to kammerater, dem gider vi ikke høre mere til i laaaang tid.
      Ja det er rigtig ærgerligt.
      Vi har fået 3 mm, og det drypper hele tiden, men kun drypper.
      Knus

      Slet
  11. Vi har i alt fået 8 mm, det er helt pænt. Flotte billeder af din pieris og russotinctum. Vores orbiculare først lige sprunget helt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja jeg ville også være glad for 5 mm mere. Ja de står utroligt flot lige nu.
      Du plejer ellers at være foran mig, men din står nok mere skygget.

      Slet
  12. Hej Lisbeth. Vi har været mere heldige med regn end hos jer, kan jeg forstå. Vi stod op til en stille regn og det har stået på mere eller mindre hele dage. Og det er jeg glad for. Det nysåede græs har i den grad trængt en længerevarende vanding, så det har været helt perfekt med en stille regn. Det er imponerende hvor meget rhodoerne i nordbedet er vokset :-). Hold hvor der er gang i blomstringen i rhodoerne, det er lige ved, at det er flot, at du kan nøjes med at tage 50 billeder med alt det jeres have har at byde på lige nu :-). God aften til jer. Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Ja det har I nok, her har det også smådryppet hele formiddagen, det gav ikke rigtig noget, men over middag kom der mere, så nu har vi fået 6 mm, bedre end ingenting. Ja det er godt med regn til nysået græs, så det kan komme op.
      Der er sket meget i nordbedet :) Ja der er rigtig gang i blomstringen, jeg kunne også sagtens tage 100 billeder om dagen, men jeg synes ikke, jeg vil sætte så mange ind :)
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet