torsdag den 29. september 2011

Sommermorgenstemning

Den skønneste dag og den skønneste morgen, stemningen blev fanget med apparatet kl. 7.30 i morges, der var mosekonebryg og morgenstemning til den store guldmedalje.



Billederne er taget ud over markerne, det sidste er ude fra vores lille vej og ind i haven, så I kan se det fra den side. Hvis I kigger godt efter ser I måske en alf eller en elverpige :-)




Vejen til venstre er den jeg går tur ad hver morgen med hundene.


På det sidste billede ses renden, som Bent har gravet bare fra den anden side.

Haven set fra indkørslen.


Et af de første år plantede jeg en vedbend op af dette træ, det tog lang tid inden den begyndte at gro op ad træet, men nu går det fint, kan I se.

Acer negundo Flamengo set ude fra vejen

Gladiolus også taget ude fra vejen.
På denne dejlige sommerdag har jeg gået rundt og delt stauder og plantet lidt i det nye bed mellem stenbedet og lyngbedet. Der kommer billeder en af dagene.
Jeg har delt en masse stauder, fordi jeg har lovet at hjælpe på Samsø Højskole på frivillighedsdagen, det er i morgen. Så jeg tager ned med nogen planter og finder et sted at plante dem. Der er ikke nogen særlig have, så mon ikke jeg finder lidt ukrudt at hakke i og et sted jeg kan plante de små nye planter. Det bliver underligt at komme derned igen, jeg har kun været der en gang siden jeg holdt 31.3.

Til slut Penny Lane som den så ud i dag.
God fredag

9 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth. Det var nogle dejlige stemningsbilleder. Vi skal bare nyde dette gode vejr mest muligt!
    Du havde ret med hensyn til kæmpeprimula. Ifølge min staudebog blomstrer de fra juni til august.

    Du spurgte på min blog for et stykke tid siden om du kunne få opskriften på mine stativer. Den kommer her. Materialerne består af 8 mm tykke rundjern den opretstående del. Jeg har tre "ben" på 2 meters højde i stativet. Benene er sat sammen med tre ringe bestående af 6 mm rundjern. (De er nemme at bøje). Ringenes diameter er 50 cm og den nederste ring er placeret i en højde, så man kan stikke benene 10 cm ned i jorden og så er der nok ca. 40 cm op til ringen. Rundjernene kan tåle at ruste i 30 år uden, at de knækker.
    Det kunne være sjovt, hvis du også fik lavet et par eksemplarer. Materialerne kostede 300 kroner for to stativer tilsammen!

    SvarSlet
  2. Smukke morgenstemnings billeder, jeg får helt lyst til at flytte på landet :-)

    SvarSlet
  3. Hej Birgitte
    Tak for opskriften, jeg må se om jeg kan finde en smed til at lave sådan nogle til mig. Jeg kan i hvert fald ikke selv svejse.
    Jeg har stadig den visne frøstand stående på kæmpeprimulaen i håb om at den selvsår sig, så jeg får flere :-)
    Og nyder det gør vi, vi kan slet ikke lade være, for vi er jo i underskud.
    Gitte H: Det kan anbefales at flytte på landet, her er dejligt, men man skal nok ikke flytte til en ø, det med færgen er lidt besværligt, hvis man ikke er vant til det :-)

    SvarSlet
  4. Fundet. Altså elverpigen. Alfer og mosekoner kan jeg ikke finde :) Dejlige billeder....

    Og tak for din besked, det skulle være rettet nu. Jeg har desværre problemer med billed-upload for tiden. Men nu har jeg jo fri i morgen :)

    SvarSlet
  5. CuginaK: Jeg vidste du kunne finde elverpigen :-)
    Selv tak, så må jeg kigge igen. Dejligt du har fri i morgen :-)

    SvarSlet
  6. Det er virkelig helt eventyrlige billeder du har taget, hvor ser det fantastisk ud :-)
    Det bliver da sjovt at plante stauder hist og her på højskolen. Det er jo nærmest 'guerilla-gardening' :-D
    Min sidste knop faldt af syriacus'en idag. Og så blev jeg sur :-D I med spaden, og op kom busken. Nu står den ovre i bedet ved hegnet rundt om drivhuset. Der er fuld sol og dejligt fugtigt det meste af tiden. Så kan den forhåbentlig opføre sig ordentligt og blomstre til næste år :-)

    SvarSlet
  7. Åh nej, Lisbeth - undskyld. Jeg ved jo udmærket, hvad du hedder. Æv, virkelg god aften jeg har mig, må vist hellere gå i seng :)

    Jeg elsker elverpiger :)

    SvarSlet
  8. Tak Hanne, jeg synes også de var så gode i den der morgenstemning. Jeg kan godt forstå du blev sur over din syriacus, så må vi håbe den lærer det, nu du har flyttet den til sol og fugt. Sol vil de gerne have, men de har ikke noget mod tørke, mine har ikke i hvert fald.
    CuginaK Det er bare i orden, der er ofte nogen, der kalder mig noget andet end det jeg hedder.
    Sov godt og drøm sødt om f.eks elverpiger :-)

    SvarSlet
  9. Fantastisk sted du har! Og hvilken stemning!

    SvarSlet