Igen startede dagen så dejligt, det var havblik og rigtig smukt. Desværre blev det køligt hen på eftermiddagen. Min haveveninde/arkitekt og jeg har være på havebesøg i dag. Det var hos nogle af de folk, som var på besøg i min have. Det var rigtig spændende haver begge to, desværre havde jeg glemt fotoapparater :-( Den første have var en lille veletableret have midt inde i byen med flere spændende træer og buske. Den anden var en stor landhave, som endnu ikke var færdig. De har en meget stor havedam med masser af skønne åkander og brudelys, det var virkelig flot. Rundt om søen var der plantet en masse rhododendron. Hvis I har lyst at se billeder derfra er det muligt på www.bisgaardmark8305.dk
Efter de to besøg tog vi hjem i min egen have for at planlægge regnvandsbedet og finde ud af, hvor meget plads der er endnu til flere sjældne træer og buske. Vi fandt plads til meget mere, så en tur til Lønbæk Planteskole er nu planlagt. Vi glæder os allerede :-)
Nå men heldigvis havde jeg fået sendt Bent ud med fotografiapparatet i morges, så der blev flere gode billeder fra hans hånd.
Resten af skovbillederne blev ikke så gode, det er åbenbart svært at fotografere, siden han heller ikke kan, men det skal nok komme. Derimod tog han masser af smukke rosenbilleder:
Charles Austin
Crocus Rose som altid facinerende smuk
Flora Danica
Smukke Grace
Stadig smukt efterårsløv på azalia Jack A. Sand
Der er masser af bær på paradisæbletræerne og dem har jeg rigtig mange af
Den hvide klokkeranke gror højt op i rønnen
Riddersporen blomstrer igen
Til slut rosen Souvenir de Malmason
Vi satser på endnu en solskinsdag i morgen ikke :-) I må have en god lørdag.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
fredag den 2. september 2011
Smukke havebilleder
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sikke smuk rose Charles Austin. Den virker rigtig sund hos dig? Er den svær at passe?
SvarSletJa Charles Austin er ualmindelig smuk i øjeblikket. Den er ikke sværere at passe end de andre, måske er det lidt nemmere end mange af de andre engelske. Desværre er ingen af mine roser særligt sunde, men forhåbentlig bliver det bedre næste år. De har ikke haft det så godt efter vinteren.
SvarSletNu har jeg kommenteret på dit indlæg med snegleredskabet :-)
SvarSletDet lyder som en rigtig hyggelig tur ud og se på haver idag. Den store havedam lyder dejlig. Synd at du glemte kameraet, men så kan man nu også bedre nyde det hele :-)
Som sædvanlig viser du skønne blomster, sikke roser på denne årstid. Jeg må virkelig holde mig i skindet for ikke at fare ud og købe en hel masse :-D
Der ser rigtigt hyggeligt ud i jeres skovdel.
Jeg har sorteret planter i potter idag, for at finde ud af hvad som skal plantes ud og hvad som skal overvintres i potter. Det var godt nok et stort arbejde. Hvert år ved denne tid, sværger jeg at jeg ikke vil købe så mange planter til næste år :-D
Kan du have en rigtig god have-weekend. Hvor er det skønt med tørvejr :-)
Hej Lisbeth.
SvarSletSmukke billeder du viser.
Flot skovdel og rigtig flotte roser.
Ha´en god lørdag.
Knus Hanne Bente ♥♥
Gode billeder.
SvarSletMine Ridersporer har endnu ikke haft blomster.
Tak for hilsener.
SvarSletDet var en hyggelig tur med havebesøg, hvis jeg får tid kører jeg ud til dem igen og tager billeder, der var mange skønne ting i deres haver.
Ja roserne er skønne, men næste år må jeg i gang med sprøjtning, hvis jeg vil blive ved at have dem, de er ikke kønne med bare ben.
Jeg har forsøgt at tage lidt flere billeder i skoven, de kommer med i morgen.
Ja Hanne jeg tror, alle lover sig selv at næste år, skal der ikke købes så mange planter, men alligevel hopper man på den igen året efter, det er jo det, vi kan lide, undtagen når man skal sortere i dem :-) men nu sår du jo også rigtig mange hvert år, det bliver der jo ikke mindre arbejde af :-)
Vi håber på solskinssøndagsvejr til os alle.