mandag den 12. september 2011

Regnvejr, snegle og flere roser

Ja mon det overrasker nogen at høre, at det regner igen. Jeg har lige været ude for at slå snegle ihjel, der er desværre en hel del igen. Jeg går min tur morgen og aften med snegledræberen og forsøger at holde dem nede. Ja og så lige lidt af de små korn.
Heldigvis startede det først kl. 15.30 for alvor, så også i dag nåede jeg en del i haven. Jeg fik plantet 60 tulipanløg købt i Netto for 60 kr. Det var Angelique og Queen of Night, det var da et godt tilbud, så i jorden med dem, inden det blev regnvejr. Jeg fik også plantet to små lyng og to små blåbær også fra Netto. Så puslede jeg lidt rundt og lugede hist og pist.
Fra morgenstunden havde jeg hørt, de lovede regn, så der kom gang i buketterne igen.

Smukke ikke?
I morgen forsøger jeg at sætte billeder ind fra havens begyndelse i 2003 og opefter, håber I vil synes, at det er spændende. Det er affødt af Signes før og nu billeder, det er nemlig ret spændende at se sådan nogen, og det ved jeg, mange af jer synes.
Nu kommer der lige lidt flere rosenbilleder.

Crocus Rose

Ghita R.

Julie R.

Melany R.

Smukke Westerland

Og så lige en god nyhed for mig: Brystscreeningen var i orden, der var ingen problemer :-)

8 kommentarer:

  1. Ja så fik vi lige 13,8 mm og nu er det måneskin. Vi kunne nu godt have undværet regnen, men sådan skulle det ikke være.

    SvarSlet
  2. Sødeste Lisbeth.....jeg benoves gang på gang over alle de roser du kan fremvise - din have må være intet mindre end fantastisk at vandre rundt i :0)

    SvarSlet
  3. Tak Dorthe
    Da jeg jo har rigtig mange roser, kan man altid finde nogle der er kønne. Jeg må tilstå, at mine roser har lange bare ben, rosenstråleplet osv. Men derfor kan den enkelte rosenblomst jo godt være smuk.
    Jeg håber stadig, at der bliver mulighed/stemning for at havebloggerne kan komme en tur til Samsø og vandre rundt i den til maj 2012.

    SvarSlet
  4. Du har været heldig med vejret. Her regnede og blæste det hele dagen, så det var kun til inden dørs sysler.
    Billeder til blokken måtte tages i regnvejr.
    Jeg kigger efter tilbud på Lilje, Hyacintløg og Vibeæg. Det må da komme.

    SvarSlet
  5. Tillykke med den gode nyhed med brystscreeningen. Det er altid dejligt at få at vide :-)
    Åh ja, regn og snegle. Det er snart til at få kuk af. Vi fik lige 20mm igen i søndags. Det bliver bare ved. Jeg synes godt nok at man mister modet lidt ind imellem. Og det er også hvad de lover de næste mange dage.... måske ikke lige snegle, men ok :-D
    Jeg synes det lyder sjovt med før og efter billeder. Det kunne jeg også godt finde på i de mørke vinteraftener. Jeg skal nemlig finde mine før billeder på papirbilleder :-D
    Her er det faktisk tørvejr lige nu, så jeg tror jeg vil prøve at smutte lidt udenfor.
    Fortsat god dag herfra :-)

    SvarSlet
  6. Tak for det Hanne, ja det er nemlig dejligt at vide, at det er i orden.
    Ja vi får pip af al det regn, vi fik dog "kun" 6 i søndags, men hver gang det er ved at synke kommer der mere. I går var vi dog heldige indtil 15.30, det kan jeg se man ikke var i Jylland. Til gengæld var det ret voldsomt i aftes storm og kraftig regn.
    Mine billeder er heldigvis på computeren, men kvaliteten er ikke så god som på de nye billeder. Jeg hyggede mig vældigt i aften med at kigge på dem. Haven er forandret og smukkere og personerne på billederne er blevet ældre, hm ikke så godt, men thats life.
    Håber det holder tørvejr.
    Til landbohaven: jeg synes det kniber meget med tilbuddene på løg i år i hvert fald her på nettet. Det hele er faktisk ret dyrt, men hvad de skal jo også leve. Jeg kan finde 10 vibeæg for 29 kr. i froebutikken.

    SvarSlet
  7. Hej Lisbeth. Heroppe i Nordjylland regner, rusker og stormer det. Ja, faktisk så blæser mine rosenhoveder af og triller rundt i indkørslen, jeg kan ikke engang tage dem indenfor, da de er helt bløde og sjattet af regnen. Men jeg kunne godt lidt at se på dine billeder. Du har et stort sortiment og det ser bare godt ud!

    SvarSlet
  8. Hej Birgitte
    Tak for roser om roserne :-)
    Ja det er et forfærdeligt blæsevejr. Heldigvis har vi her hos os ikke haft så meget regn i dag, kun en enkelt byge.
    Det er da ualmindelig træls (på godt jysk) at dine rosenhoveder triller af i blæsten, når først de har været igennem pløret, er de bestemt ikke kønne længere. Det er også for sent at tage dem ind, når de er faldet af. Du skal lytte efter vejrudsigten og tage dem inden det voldsomme vejr begynder, men det er jo ikke altid nemt. Håber du får reddet lidt ind.

    SvarSlet