Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
søndag den 10. april 2011
Forår, sol og søndag
Endnu en dejlig dag, og de sidste klatreroser blev klippet ned, også de var inficeret, men jeg gør mig hård og klipper ned. Penny Lane min smukke klatrerose står nu med 2 cm stubbe, suk.
Nå men som rosenguruen Knud Pedersen skriver, verden forgår ikke af den grund og livet går jo videre. Men det har været hårde dage.
Der var to roser, som tilsyneladende ikke havde taget skade, den ene var min mosrose Henry Martin og den ande var en gammel historisk rose, som jeg har arvet fra mine gamle naboer.
I eftermiddag klippede jeg lavendlerne og sommerfuglebuskene, så nu er det også gjort, og dagen var jo lun og dejlig, så jeg endte med at gå med kortærmet bluse. Klokken var over 20 inden jeg løsrev mig og gik ind.
Penny Lane
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar