fredag den 22. april 2011

Solskin og havebesøg

Jeg startede i formiddags med at klippe nogle visne floks væk i mit stenbed, derefter gik det slag i slag og tænk, da jeg gik ind fandt jeg min havesaks og andre redskaber i selv samme bed. Gad vide om jeg blev færdig, nej det gjorde jeg vidst ikke, men jeg nåede meget andet, mens jeg gik rundt i haven for at se hvilke rhododendron, der var sprunget ud eller viste farve. Det er en af mine yndlingsbeskæftigelser. Da aftenen var ved at blive kølig og jeg var i gang med det sidste for i dag, stod der pludselig en dame udenfor hegnet. "Nå er der lige noget der skal flyttes", sagde hun. "Jeg er selv meget haveinteresseret." Straks bød jeg damen indenfor, og uden at kende hinandens navne gik vi rundt side ved side og beundrede planterne. Der er ikke noget så dejligt, som at vise sin have frem til nogen, som er virkelig interesserede og sikken en masse havesnak, man kan få.
Imens lå min lille hund derinde og ventede på, at jeg skulle komme ind :-)

5 kommentarer:

  1. Det må have været en rigtig dejlig oplevelse at dele haveinteressen med en fremmed. Skønt at du 'turde' være så spontan at invitere hende indenfor i haven :-) Det kunne vi godt lære noget af i andre sammenhænge!

    SvarSlet
  2. Det lyder som et hyggeligt besøg. Det plejer heldigvis altid at være let, at snakke med andre der har samme interesse som en selv :-)

    Glæder mig meget til at se billeder af dine mange rhododendroner.

    Her hos mig er der kun 3 rhododendron jeg kan se eller ane farven på, men har også kun en brøkdel af, hvad du har af rhododendronplanter.

    Fortsat god påske og god arbejdslyst.

    Hilsen Vivik

    SvarSlet
  3. Susanne
    Tak for din kommentar. Jeg vil hellere vise min have til en haveinteresseret end til en, som ikke ser noget, men vader rundt i hastigt tempo :-) Selvom vi ikke kendte hinandens navne, blev vi hurtigt kendt med hinanden.
    Vivik
    Der kommer billeder af rhododendron i morgen, min mand har lige sat en masse ind på computeren.
    Fortsat god påske til jer begge

    SvarSlet
  4. Hej Lisbeth
    Skøn blog du har. Glæder mig til at følge med i dine rhododendron / roser m.m.
    God påske
    /Hanne Bente

    SvarSlet
  5. Hej Hanne Bente
    Tak for dine kommentarer, jeg skal nok sætte billeder ind efterhånden som det hele springer ud.
    Jeg vil også følge med på din blog.
    God påske

    SvarSlet