Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
onsdag den 20. april 2011
Foråret kommer bragende
Jeg kan se på de andre blogsider, at alle har været flittige i haven og nydt det dejlige forårsvejr. Det gælder selvfølgelig også for mig, det har været lunt og dejligt indtil aften, så blev det lidt køligt, men jeg holdt ud til kl. 20.30.
Jeg har bl.a. gravet løg op, løg som kun gav blade, men ingen blomster. Så er der jo ingen grund til, at de står og fylder i bedene.
Jeg kom også til at tage et par billeder, både af rhododendron på spring og af de to hjertetræer igen. Det store står i udkanten af min lille skov, så der kommer lige et billede af skoven.
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar