Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
torsdag den 21. april 2011
Drivhuset der blev væk
Ja sådan gik det med mit længe ventede drivhus. Pludselig fik jeg nok, det er længe siden, det blev bestilt, men der var ventetid indtil 1. maj.
I går kom jeg i tanke om, at når jeg havde undværet det så længe, så kunne jeg sikkert godt leve uden det.
Jeg skyndte mig straks i brugsen og fik ekspedienten til at afbestille det på Nettorvet. I løbet af 10 min. var det hele overstået, og jeg havde fået mine penge tilbage. Nu står jeg så med et utal af små tomatplanter og med klokkeranker og andet småkravl.
Vi må se hvordan det går, måske lykkes det mig at dyrke tomater alligevel, ellers må jeg købe dem andre steder.
Bent har lovet mig at lave en lille overdækning, hvor jeg kan stå og lave planter ved mit plantebord, så er det fint og jeg har sparet over 6000 kr. Så kan jeg købe flere planter jubiiii.
Dagen i dag er gået med at flytte jord. Vi havde flere jordbunker liggende rundt omkring, de blev flyttet til bede, hvor der var blevet lidt lavt, det pynter faktisk ret meget, og det var nu det skulle gøres, inden planterne rigtig begynder at vokse.
Og det gør de, de vokser og nogen kommer op af jorden fra morgen til aften, jeg synes aldrig det har gået så hurtigt som i år. Alting kommer på samme tid, hold da op en skøn påske.
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar