søndag den 10. september 2023

Plantemarked og andet godt

Solopgangen på min morgentur lørdag, i dag er det til gengæld MEGET tåget. 

Lørdag formiddag tog vi til plantemarked ved Erholm Gods, det var et godt marked, jeg mødte en del, jeg kendte, det er lidt sjovt, når vi lige er flyttet til Fyn. Ikke mindre end 3 x Susanne lige ved siden af hinanden og lige overfor Lenes liljer.

Denne Susanne til højre kender de fleste i rosenkredse
her er Jas og Jørgen, Jørgen er Susannes mand og Jas sælger skønne roser tryk på linket Jas, så du kan se lidt om, hvad han kan tilbyde. Husk at ringe efter klokken 16, hvis du vil besøge ham og hans mange roser. 
Her er den anden Susannes salgsbod. Bemærk at der er en fontænegræs, sådan en har jeg ledt efter, Susanne havde en med til mig, tak Susanne. 
Lenes liljer var der også

her er noget af mit køb
jeg var så heldig, at jeg mødte Susanne fra Solbakken, hun havde den hvide trælupin med, da den stammede fra min have på Samsø, var hun så sød at forære mig en. På grund af Susannes venlighed fik jeg også en violfrøstjerne og en sølvlys, det var dejligt. 
Jas havde også lidt roser med til mig, jeg kom lige i tanke om, at jeg godt kunne have lidt flere ;)

Jeg mødte også Kurt, som stod og solgte rhododendron, 3 for 150 kr. det kunne fru Høneballe naturligvis ikke stå for, jeg købte 5 små rhododendron, det var fint, for jeg havde håbet, at han var der. De var ikke store, men det kan de blive. 
Inden vi kørte til Erholm, havde vi tid til en tur til Magtenbølle planteskole, der var mange fine planter, men de var ikke til pensionistpriser, det var de hos Kurt. 
Her kommer lidt billeder fra haven de sidste dage:
Bent er i gang med at lave hegn i forhaven, men snart skal der plantes, han var også med mig til plantemarked. Det var en varm dag også i dag, det er han ikke så glad for, det var ikke sjovt for sælgerne, der stod i den bagende sol.
Echinacea i staudebedet
staudebedet 
sølvlys 6.9
sølvlys 8.9.
Gentiana /Ensian
rose med hyben til tops i et fyrretræ
den sidste lilje
Lidt roser med navne
Big Purple
Charles Austin
Gabriel Oak
fra rosenmageren, jeg har døbt den Lisbeth efter vores afdøde blogveninde fra Ebeltoft, bemærk det flotte røde løv
Mrs. Oakley Fisher
Pirouette
Port Sunlight
Sofia Renæssance
Den første blomst i min Sumphibiscus
Til slut solnedgangen lørdag aften, hegnet skjuler det, så det er for tiden ikke nemt med en solnedgang. 
I må have en god søndag og start på ny uge. 




16 kommentarer:

  1. Du er så heldig som har sånne plantemarkeder i nærheten av deg. Fikk du noen gang vite navnet på Lisbeth rosen? Den er veldig fin.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er dejligt med plantemarkeder. Lisbeth rosen har kun et nummer, så hvis ingen køber den, får den vist ingen navn.
      Klem

      Slet
    2. Hej igjen Lisbeth
      Så synd da. Den skulle jeg gjerne hatt selv.
      Klem

      Slet
  2. Hej Lisbeth,
    Dejligt for dig at komme en tur på plantemarked, det er noget du sætter pris på og når man er heldig at finde planter til den rigtig pris bliver man så glad.
    Men husk nu de breder sig og vokser så inden længe er du i plads problemer.
    Flotte roser, jeg synes rigtig godt om Pirouette og Charles Austin.
    Er selv kommet hjem fra planteskolen i Herborg, et dejligt sted ,med fornuftige priser og et udvalg med mange specielle planter. Jeg havde bestilt en kobberbirk og så købte jeg en tamarix og en armensk eg, den er virkelig flot med de store blade, så billede af en på 30 år som var kæmpestor, så jeg må plante den et sted med masser af plads!!
    Har ellers hørt at Magtenbølle planteskole skulle være et eldorado.
    God søndag til dig.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja jeg nød det plantemarked, selvom mine fødder ikke kunne lide det. Ja jeg fandt en del af det, jeg ledte efter, men der er stadig noget, jeg gerne vil have. Jeg ved stauder er lumske, men jeg ved også, hvilke er værst, dem holder jeg mig fra.
      Begge roser er rigtig fine med god duft.
      Ja selvfølgelig er du ude og snolde igen :) Var det i Herborg, jeg købte kinesertræet?
      Heldigvis har du stadig god plads i skoven.
      Ja men Magtenbølle har mange fine ting, men det er desværre blevet dyrere, især stauder som solhatte synes jeg var dyrt.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Oj et spændende plantemarked I har været på. Og du fik da vist osse nogle fine ting med hjem. Så skal der plantes og vandes.. Jeg burde igang med at plante studenterniellker og gyldenlakker mv. Men det er faktisk ret tørt, så jeg venter lige og ser om det lovede regnvejr kommer her forbi i næster uge.
    Det er tåget om morgenen, men i går kom sol helt fantastisk, næsten for meget af det god om dagen, men vi sad da ude og spiste i aftes. Det gjorde vi ikke meget af i sommers.
    Det var godt du fik en trælupin. Ovenikøbet et "barnebarn". Jeg overvejer hvordan jeg bedst kan overvintrer den lille fis, der kom i haven. Den i drivhuset er fin, men jeg tør ikke sætte den ud. Den gav nogle frø, der skal sås her til efteråret.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja der var mange spændende planter der, vi er i fuld gang med at plante og vande. Ja her er det meget tørt, det er ikke sjovt at grave i. I går blev en rigtig fin dag, som du selv skriver, næsten for meget. De stakkels sælgere havde det virkelig varmt. I dag var klokken næsten 14, inden tågen lettede, så ikke så meget sommer i dag. Vi har også grillet de sidste dage.
      Jeg var så glad for at se trælupinen, så kunne jeg få et barn af den med hjem. Jeg tror, jeg ville vove at lade den blive ude, det er jo de omgivelser, den er vant til. Anne har anbefalet at så i foråret, hvis du har nok, kan du jo prøve begge dele.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Du har vist haft det som en fisk i vandet på det plantemarked med mange af de gode havefolk du kender, men varmen er streng for tiden. Flot du fik et 'plantebarn' af din trælupin tilbage! - Og flot kavalkade fra haven derhjemme!
    Vi får forhåbentlig det lovede torden og regn i løbet af ugen. Jeg synes vi trænger til at få renset luften. Jeg holder mest fri i den fugtige varme:-)

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja både og, jeg nød det, men det var hårdt for mig at gå på stenet vej og brosten, og så var det altså alt for varmt. Men jeg er lykkelig for mit plantebarn.
      Her lover de desværre kun 2,2 mm, det hjælper vist ikke meget, det er igen frygtelig tørt. Jeg kan godt forstå, du holder mest pause i denne varme.
      Knus
      Knus

      Slet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Planterne bevæger sig i retning af jeres have I en lind strøm :-) Tænk at du kan lokke Bent med på plantemarked. Der er Søren stået af. Jeg har sået trælupin flere gange med held, men de holder ikke ret længe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det gør de, men det er vel også godt at plante nu, om end noget regn ville gøre godt. Bent tog det pænt, han måtte slæbe planterne i den varme, det var han ikke glad for, og Per kunne ikke den dag.
      Mærkeligt at dine trælupiner ikke holder længe. Jeg har fået frø fra Ulla, så jeg vil også så, men iflg. Anne skal jeg vente til foråret, så jeg sår lidt nu og igen i foråret.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Ja selv om du har boet mange år på Samsø, så har du jo haft mange relationer på Fyn og det er jo dejligt at møde en del man kender og få nogle gode snakke :-) dejligt at du kunne lokke Bent med, selv om det var en varm dag.
    Gode ting du fik med dig hjem. Hvis vi havde kigget godt efter da I var her kunne vi da godt have fundet en fontænegræs, men jeg vidste ikke at du efterlyste en. Jeg fik jo frø af dig for år tilbage. Skønt at du fin en plante af hvid trælupin, så har du jo allerede fine duftende blomster næste år.
    Hold da op hvor er din sumphibiscus fin, lidt misundelig har man vel lov at være, nå men jeg har jo knopper i år for første gang, så der er da fremgang at spore :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
  8. Hej Anne
    Ja det er rigtigt, gennem blogverdenen har jeg lært mange at kende, ja også gennem rosenverdenen. Ja det var godt Bent tog med mig, ellers havde jeg måttet blive hjemme, jeg kunne knap gå der, det var for ujævnt, så han slæbte af sted med planterne.
    Næh havde du fontænegræs, det vidste jeg ikke, ja jeg håber, at trælupinen vil blomstre næste år.
    Det er også uretfærdigt, når det er dig, der har sået den, at de så ikke vil blomstre hos dig. Godt du har knopper, snart blomstrer den næste her.
    Tak i lige måde
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  9. Så hyggeligt på en plantemarked med mange planter at kigge på og mange glade havefolk at snakke med. Godt der lige var plads til lidt mere i haven!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja det er godt at komme ud og få en snak og finde flere planter. Jeg kan godt finde lidt mere plads.

      Slet