fredag den 29. september 2023

En varm og dejlig september med mange plantekøb

 Morgenbilleder:



Det er fantastiske morgener vi har i denne tid, i går fik jeg ikke taget billeder, men disse tre er fra den 26. og 27. september. I dag er der ingen sol fra morgenstunden.
Vi er nok mange, der har nydt det dejlige vejr her i september, bedre sent end aldrig. Regn er der ikke kommet meget af hos os, men det blev I nok ikke overraskede over at høre. 20 mm er det blevet til, så jeg har vandet en del, da jeg jo også har brugt mange penge på planter.
Da der ikke var meget at købe på plantemarkedet, tog vi en tur i Billigblomst i Langeskov. Der var en del fristelser. Jeg gik nemlig efter blåbær, så vi kunne få efterårsfarver i surbundsbedet. 


Det hjalp og pynter gevaldigt i bedet
I tirsdags var vi i Lidl, der fik jeg en heuchera/Alunrod til 30 kr., den havde kostet 75 kr. Det er med at se godt efter gode tilbud. Den er plantet ved søens kant ved træerne.


Jeg havde ingen forårsløg i haven, det rådede jeg bod på ved at bestille en masse hos Solbakkens blomsterløg, det er der, jeg plejer at købe.
Der blev sat crocus foran huset
og tulipaner
hvor det var muligt at bore huller, der er utroligt mange rødder allevegne, det er klart med alle de store træer, vi har.
I Billigblomst købte vi et løgbor til 70 kr, det viste sig at være pengene værd,
hvis man har en god kraftig boremaskine. 
Bellis holder øje med, at det bliver gjort rigtigt.
En zebragræs til en 50´er var også fin.
Roser:
Big purple
er blevet høj
Chocolate l´orange, den er medbragt fra Samsø, jeg har flere gange kaldt den Carolyn Knight, men jeg tror, det er forkert, så fremover kalder jeg den Chocolate l´orange.
Hot Chocolate
Lady Emma Hamilton
Morten Korch
Rosenresli
Sophia Renæssance
Port Sunlight
Vanessa Bell


Det har været en dejlig uge, jeg har været heldig at have besøg af alle 3 sønner på forskellige tidspunkter. I går var Per og børnene her og spiste aftensmad, og i morgen mødes han og jeg igen. 
I må have en dejlig weekend.







16 kommentarer:

  1. Ja, september har været en fin måned, navnlig hvis oktober følger efter med rigeligt regn:-) Jeg har også haft gang i mange planter i denne måned og det har været smukt plantevejr. Løgboret var en ny opdagelse for mig, men når man finder ud af hvor hård jorden er hos os på lerjord, så skal det nok vise sig at være en god investering. Jeg havde egentlig ikke tænkt jeg fik tid til at lægge løg i år, men fandt en god planteskole/butik i Nykøbing F, som havde alle de tulipan-sorter jeg ønskede mig - til en billig penge - så jeg må også i gang:-)
    Blåbærbuskene skal nok blive smukke i surbundsbedet, og måske får I endda lov at smage selv:-)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja september har været fantastisk, men nu mangler vi regn. De lover i næste uge her hos os, vi få at se, vi tror ikke på noget, før vi ser det. Jeg tror roligt, du kan investere i et løgbor, når du nu har fundet en god butik, hvor du kan købe dem, du gerne vil have til en god pris. Heldigvis er der god tid, tulipanløg kan man plante langt hen på året.
      Vi havde ingen problemer med fuglene og blåbærrene på Samsø, tror endda jeg har nogle i fryseren endnu.
      Knus fra Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth,
    Tak for de skønne morgen billeder, jeg er som du ved ikke længere A menneske så jeg ser aldrig solopgange, det ærgrer mig faktisk, for det er så flot. Dine blåbær buske er smukke, og hyggeligt for børnebørnene at finde lidt spiseligt i bedet til næste år. Sikke du er gået løg amok, det kom jeg også til, jeg handler altid hos Bulbi.nl og uanset hvilke tulipaner man køber holder de faktisk kun 1 sæson, de eneste jeg har gode erfaringer med er Princess Irene, men de bliver mindre og færrer år for år, men til gengæld er det den tid på året hvor man længes så meget efter farver at man nyder det i fulde drag. Jeg venter på mine 290 tulipaner som skulle komme i næste uge, jeg har fundet en færdig blanding som jeg godt kan lide og så supplerer jeg bare med ekstra orange og sorte tulipaner, ideen er stjålet fra en kendt have i Irland.
    Jeg er vældig tilfreds med min indsats i skoven, jeg får luget og klippet meget dernede, men inden man kommer til den anden ende er der masser af ukrudt der hvor jeg startede, men det gør ikke noget, så bliver jeg ikke arbejdsløs. På næste mandag går Peter og Jens Christian i gang med at fælde træer, jeg skal på arbejde - det er vist også bedst, godt med en ung mand til at bære træ ud.
    Jeg fornemmer virkelig at du er et rigtig godt sted i dit liv, tættere på familien med mange hyggelige stunder og hjælp og samvær med Per, jeg må ærligt indrømme jeg var noget betænkelig da du forlod Høneballehaven, jeg troede du ville savne den så meget, men heldigvis har du jo været meget optaget af at etablere en ny have, og det bliver så fint.
    Rigtig god weekend til jer.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Selv tak - ja jeg er A menneske, så på denne årstid kan jeg nyde de skønne solopgange. Ja nu må vi se med blåbærrene, måske er det Bent, der spiser dem, ja og mig selv. Der var jo ingen tulipaner her, så jeg kom nok til at købe rigeligt.
      Godt du får lavet en masse i skoven og er tilfreds med din indsats. Og godt du holder dig væk, når der skal fældes, og godt for Jens Christian at han kan blive involveret, Peter skal nok være mand for at sætte ham i gang.
      Jeg er virkelig et godt sted i mit liv, jeg savner mest det, jeg har plantet i haven, altså bare at se, hvordan det trives. Vi har det godt her og hygger os med at købe og plante.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Det virker som du er kommet i riktig shoppehumør! Det er jo så mange gode tilbud nå på høsten, og gjelder det å utnytte de. Flotte roser hos deg.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Selvom vi ingen regn får, er det nu det skal være, så håber jeg på regn i næste uge. Dejligt med shoppehumør.
      Klem

      Slet
  4. Så smukke solopgange. Jeg nyder osse morgenskyerne når jeg cykler på arbejde.
    Det ser smart ud det løgbor. Skal det være en kraftig boremaskine, så er det nok ikke stærk nok med en batteridrevet.
    Sikke en masse løg du har købt. Men der var jo næsten heller ikke nogen i jeres have. Så mon ikke næste forår bliver langt mere farverigt end sidst.
    Jeg har ikke købt løg i år. Dels var der ret mange i foråret, dels er der mange planter tæt der hvor der måske kunne knibes løg ned, og dels har jeg ikke så meget overskud til at få dem sat. Men jeg fortryder nok til foråret.
    Jeg forsøgte at plante en stor hosta der har stået i potte. Kors hvor er jorden tør laangt ned. Det bliver vist ikke et plantevenlig efterår. Med mindre vi får noget effektivt regnvejr i oktober.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er skønne morgener for tiden ja eller var for et par dage siden, de sidste dage har været grå.
      Bents boremaskine er også med batteri, så mon ikke også jeres kan. Problemet er jo, at det ligesom hos jer er meget tørt her, der skal kræfter til at få den i jorden.
      Ja jeg havde intet i forårshaven, så jeg håber, at disse vil gro, hvis du har haft rigeligt, er det jo ikke nødvendigt at sætte flere, såfremt de altså kommer op igen.
      Ja det er frygteligt tørt, vi deler skæbne, det er bestemt ikke plantevenligt, og hver gang de lover regn, trækker de i land igen. Vi må håbe på mere i løbet af de første dage i oktober.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Ja det har været en fin september, nu må vi se hvad Oktober bringer.
    Syntes da godt nok at shoppegenet er i topform :-) men jeg forstår godt at du gerne vil have et par blåbær, de er så fine i efteråret, håber at du har mere held med at høste bær end mig. Her når fuglene at nappe dem inden de er modne :-) nå men jeg nøjes bare med at nyde deres efterårfarver.
    Det bliver dejligt med nogle løgplanter til næste år, og det er da et smart bor Bent har fået sig, så går løglængningen vel som smurt.
    Vi skulle ha’ været til fødselsdag imorgen hos min niece, men hun blev indlagt idag med lille Rose. Det lille pus fik feberkramper og blev helt blå om læber og næse så de måtte babuuu på OUH. Måske vi kan komme lidt i haven istedet, ellers trænger drivhuset til lidt oprydning oven på sommeren.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det bliver spændende, om vi kan få noget regn her i oktober. Ja jeg shopper næsten hele tid, nu skal der plantes til, jeg har længe ventet på, at tiden skulle komme.
      Jeg ved ikke om løglægningen gik som smurt, men noget bedre end på Samsø, hvor jeg selv måtte klare det. Dejligt med hjælp.
      Det var da ikke godt med lille rose, heldigvis plejer feberkramper hurtigt at gå over, lad os håbe, det ikke er tilbagevendende.
      Ja så må I i haven.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Jeg kan slet ikke følge med med dine mange planteindkøb, men forstår udmærket, at du ikke kan undvære blåbærrenes efterårsfarver, og da jeg læste dit indlæg gik det pludselig op for mig, at det er på tide at finde ud af, hvilke løg der skal lægges.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Det kan jeg godt forstå, det kan jeg næsten heller ikke selv ;) Blåbærrene lyser smukt op i surbundsbedet nu. Det er længe siden, jeg bestilte forårsløg, nu er de plantet.

      Slet
  7. Der sker da noget hos jer! Jeg arbejder på min have på niende år, og jeg er ikke færdig endnu - men det bliver jeg nok aldrig. Det er det, der gør det sjovt, synes jeg. Samtidig arbejder jeg lidt på at gøre den mere ældrevenlig uden at gøre den grim af den grund, for der kommer sandsynligvis en dag, hvor jeg ikke har mulighed for at arbejde så meget i haven, som jeg gør i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja det gør der, nu skal der ske noget, vi ved ikke hvor længe, vi kan blive ved og slet ikke hvor længe vi lever. Det er dejligt at begynde forfra med et blankt lærred. Vi nyder det og især at købe nyt og plante til.

      Slet
  8. Til foråret kommer du ikke til at mangle løgblomster ;-) Men de er heller ikke nemme at undvære. Tænk på hvor mange gange i løbet af vinteren og det tidlige forår man går en tur i haven og kikker efter, om løgplanterne er kommet op. Et løgbor må være et godt redskab, når jorden er hård.
    Hvor er det smukt, når himlen farves i orange og røde farver. Du er god til at indfange de smukke morgener.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Nej det håber jeg ikke med alle de penge, jeg har brugt på løg. Ja vi går ofte rundt og kigger på om noget snart dukker op. Ja hvis ikke det var for løgboret, havde vi ikke fået sat dem endnu.
      Tak skal du have, jeg kan slet ikke lade være med at tage billeder af sol-op eller nedgange.
      Hilsen Lisbeth

      Slet