tirsdag den 25. oktober 2011

Træer i staudebedet og staudeopbevaring

Jeg har tusset rundt med riven i dag og forsøgt at pynte lidt på al det jord, Bent har lagt på staudebedet. Der var nogle fæle knolde imellem, som jeg prøvede at få revet ud. Desuden har jeg ageret taxa for en ung dame, som manglede sin bil. Hun skulle køres til dagplejen for at hente barn og bagefter hjem.
Da jeg kom tilbage efter det, kom Bent hjem, så vi gik i gang med at flytte træer og buske. Vi flyttede de to egebladede hortensiaer og Himlens 7 sønner.

Jeg ved ikke om I kan se det, men til venstre for stenstien står den ene hortensia, den anden står til højre for stien. Lige foran står Himlens 7 sønner. Anne Marie jeg håber den kan tåle lidt blæst, den står ikke så meget i læ, som den gjorde før.
Jeg har taget billeder af alle mine pottede stauder, de kommer her.

Der er en del, men måske er der nogen af jer, der har mange flere end mig.

Genboens udsigt til min have, er hun ikke heldig. Gad vide om hun skønner på det, jeg er ikke sikker.

Her er sommerhusnaboens høstanemoner, dem har hun fået af mig. Hun skønner på det, det ved jeg :-)

Endnu en smuk azalie med høstfarver, den hedder Arborescens

Den klippede bærmispel kan også være med.


Min smukke klatrehortensia set fra syd og nord

Moonbeam blomstrer lidt endnu

Haven set fra hussiden


Et glimt fra skoven

Viburnum Plicatum Sommer er stadig i blomst

Nu ser hjertetræet sådan ud. Lettere amputeret, håber det bliver godt til næste år.

Dagens rose
God aften til jer :o)

18 kommentarer:

  1. Flotte efterårsfarver:) skal stauderne i potter overleve i potter og plantes ud til næste år? Anne Gine

    SvarSlet
  2. Prace w ogrodzie jeszcze trwają, widzę. Ogród jest jeszcze pełen pięknych barw jesieni. Pozdrawiam

    SvarSlet
  3. Den egebladede hortensie tåler en del vind. Hvis den bliver kedelig vissen efter flytningen eller i løbet af vinteren, så klip bladene af. Det hjælper den med overlevelse. Så er der ingen udtørring af bladene. Gælder alle stedsegrønne bladplanter.
    Dejligt at se Summer Snowflake med fine blomster endnu.
    Anne Marie

    SvarSlet
  4. Hej Lisbeth.

    Nu kan jeg endelig også være med...

    Sikke en dejlig have du har og jeg kan se, at du også har haft rigtig fint vejr på Samsø i dag.

    Bedste hilsner fra Mette

    SvarSlet
  5. Smukke efterårsbilleder.
    Hvor har du dog en smuk have.

    SvarSlet
  6. Anne Gine: Ja stauderne skal overleve i potterne og sælges eller byttes til næste år. Det er nogen jeg selv har rigeligt af.
    Anne Marie: Det vil jeg tage til efterretning. Men jeg vil nu nødig skulle klippe bladene af alle mine rhododendron. Det var nu mest Himlens 7 sønner jeg var i tvivl om den kan tåle meget vind? Summer Snowflake har blomstret flere måneder nu. Den står lidt tørt, så den har været rigtig glad for al det vand, vi har fået i sommer. Den er groet ret kraftigt i år.
    Hej Mette
    Det var dejligt, at du også kan være med her. Ja solen har skinnet i dag, men det har godt nok været koldt. Vi ligger mod øst og har ikke så meget læ fra den side.

    SvarSlet
  7. Lønbæk Planteskole25. oktober 2011 kl. 21.36

    Undskyld,jeg misforstod dig,Himlens 7 sønner er helt vindstærk.
    Med bladplanter mente jeg svedne Kirsebærlaurbær. De kan faktisk reddes på den måde, selv om de er helt brune på bladene.
    Anne Marie

    SvarSlet
  8. Hvor er det smukke efterårsfarver du har i din have.

    SvarSlet
  9. Hej Lisbeth.
    Flotte billeder du viser, mit hjertetræ er også blevet amputeret.
    Ønsker dig en god dag.
    Knus Hanne Bente ♥

    SvarSlet
  10. Tak for det Lisbeth og Hanne Bente.
    Også god dag til jer.

    SvarSlet
  11. Fantaskiske farver, du har i din have. Det er lidt svært at blive rigtig trist over, at det er blevet efterår, når det kommer med sådan nolge skønne varme farver :-)

    SvarSlet
  12. Tak Signe, jeg gør mig også umage med at finde planter/træer med skønne efterårsfarver.
    Jeg venter også med at blive trist til bladene er faldet af. Til gengæld nyder jeg så stammerne og barken :-)

    SvarSlet
  13. hej igen.
    jeg har også prøvet at overvintret en masse potter sidste vinter, men mange af dem gik til, da der hurtigt kommer til at stå vand i potter og derefter frost. Men jeg fik et "fif" af Claus Dalby, der sagde at de sagtens kan klare sig hvis man lægger potterne ned:) så det vil jeg selv prøve i år... blot til info. Anne Gine

    SvarSlet
  14. Du har mange smukke træer og buske i din have med de mest fantastiske farver.
    Jeg var inde på lønbæks hjemmeside i går og Himlens 7 sønner ser dejlig ud.

    SvarSlet
  15. Dit Hjertetræ ser flot ud nu. Det ligner fuldkommen stammen på mit. Jeg er sikker på at det nok skal blive godt.
    Jeg kan godt forstå din idé med at sætte potterne på pallen, men jeg tror jeg ville sætte dem direkte på jorden, så de får beskyttelse nedefra også. Og så plastik over hvis det bliver vådt.
    Hvor er der efterårsmukt overalt i din have. Både set fra genbo og nabos side :-)
    Vi har haft en del blæst, håber ikke at alle dine blade nu er blæst af.
    Min Moonbeam blomstrer også stadig lystigt. Det er en utrolig lille plante. Jeg har delt min flere gange allerede :-)

    SvarSlet
  16. Anne Gine: Tak for rådet, hvis ikke jeg kan få plastik over, vil jeg lægge dem ned, nu ser vi lige, hvad vi finder på.
    Gitte: Tak skal du have. Himlens 7 sønner er fantastisk, jeg har set den i større format i Anne Maries have. Den får en meget smuk bark også, så den kan kun anbefales.
    Hanne: Jeg er glade for at høre, at mit hjertetræ ligner dit nu, det vil ikke være dårligt, hvis det bliver lige så flot som dit næste år.
    Potterne regner jeg også med at sætte ned på jorden, når jeg nu lige når dertil. Det blev regnvejr nu, så jeg var nødt til at gå ind.
    Der er så mange skønne farver i min have, så jeg kan næsten ikke løsrive mig. Tænk at have sådan en udsigt, og så har jeg ikke selv så meget glæde af den. Jeg må have mig et lille hus ude i den store have.
    Ja det har blæst meget den sidste uges tid, men bladene hænger der heldigvis endnu.
    Det har jeg slet ikke tænkt på, at Moonbeam kunne deles, jeg er ikke så kvik til stauder. Det må jeg have gang i en af dagene. Tak for tippet :-)

    SvarSlet
  17. Jeg er lige tilbage her. Mht. til at dele f.eks. Moonbeam, så gør jeg det på en meget nem måde. Jeg stikker simpelthen en spade eller skovl ned midt igennem stauden, og så graver jeg den ene del op. Dvs. at den anden del slet ikke bliver forstyrret. Og så putter jeg bare lidt jord ned i det hul, der er blevet efter den del jeg har gravet op. Sådan gør jeg altid med mindre at begge dele skal flyttes. Og jeg tror at mine stauder trives bedre fordi de ikke bliver gravet op og delt hele tiden, men bare får taget en bid af i ny og næ :-D
    Det er ihvertfald min teori.

    SvarSlet
  18. Tak for rådet Hanne, sådan gjorde jeg lige den anden dag med min forglemmigej. Jeg har også gjort det med hostaer. I dag vil jeg ud og kigge på Moonbeam :-)

    SvarSlet