Da vi var i Lønbæk i sidste uge glemte jeg en limelight, så den lovede Anne Marie at sende. Når hun alligevel skulle til at sende, kunne jeg lige så godt få dem med, som stod på sedlen, men som der ikke var tid til at købe.
Så forleden dag kom der lige 4 planter mere.
Sidste år købte jeg en hjertenød, som desværre ikke overlevede vinteren, Anne Marie gav mig en ny.
Her er den glemte limelight sammen med den der blomstrer nu, som blev købt i Glud.
Her er Osmanthus Burkwoodii, en duftbusk.
Prostanthera også med duft i blomsterne
Så ja jeg kom til at købe lidt mere :-)
I dag har jeg været ved frisør, jeg cyklede derind i det gode vejr. Bagefter fik jeg en uventet gæst i haven, hun var rundt og se det hele. Hun vidste jo godt, der var en have her, men jeg tror ikke lige, hun havde regnet med så mange fine ting. Hun ville komme igen, når rhododendronerne blomstrer.
Bagefter var jeg inde og få røntgenfotograferet mit knæ, smerten er ganske vidst gået væk (sådan er det som regel med mig, smerterne kommer og bliver et stykke tid og så forsvinder de heldigvis igen, det var jeg nu ikke sikker på denne gang) men jeg kan da altid få at vide, om der er slidgigt i knæet.
Jeg tog lige et par billeder af staudebedet i håb om, at I kan danne jer et indtryk af, hvor stort det er.
Bedet er trekantet og det første billede er set fra den yderste spids, det andet er fra den modsatte ende. Hm svært at forklare, håber I forstår hvad jeg mener.
Acer Griseum, er den ikke flot i solen
Som I kan se har jeg asters flere steder i haven, nu ikke mere om asters fra mig :-)
Astrid Lindgren blomstrer stadig smukt
Solens stråler ramte den bornholmske røn, det var så smukt, at jeg var nødt til at tage et billede.
Denne clematis står ude på nabogrunden, jeg så den ikke, da den blomstrede, men den må have været fantastisk flot. Næste år vil jeg huske at kigge højere op efter den.
Disse to egebladede hortensier skal flyttes til staudebedet, når vi er færdig med at ordne det. Tror I ikke det bliver flot, de skulle blive ret store i højde og drøjde.
Som I kan se er purpursolhat gået i frø. Der er mange fine frø på "hatten"
Der er kun 5 grader her nu, så måske er det det sidste billede af georginerne for i år, jeg fik ikke plukket dem ind, så det er da godt, jeg fik taget et billede.
Til slut et billede af crocus rose lige der i solen.
God fredag og god weekend
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
torsdag den 13. oktober 2011
Nye planter!!!
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Nej, hvor er du smart, sådan lige at få lidt ekstra planter med fra Anne Marie :-D Det havde jeg også gjort.
SvarSletDet er spændende ting du har købt.
Hvor er Astrid Lindgren bare smuk. Jeg glæder mig som et lille barn, til at se min blomstre til næste år :-)
Og jeg tror at det bliver rigtigt godt med de egebladede hortensia i staudebedet. Det er stort kan jeg se.
Jeg håber at du får god besked med dit knæ, for det er irriterende når man ikke kan lave det, man gerne vil :-)
Hér er der 3,5°, så jeg tror ikke vi slipper denne gang. Jeg har ikke fået dækket noget i haven, for jeg orkede det ikke idag.
Lisbeth jeg må altså se din have en gang :-D
SvarSletVil ønske dig pøj pøj med knæet.
Ja jeg kunne ikke dy mig, når der nu alligevel skulle sendes. Meget spændende ting med duft :-)
SvarSletDen er rigtig fin den Astrid, den kan du godt glæde dig til.
Godt du kunne se, hvor stort staudebedet er, det er svært at styre.
Ja håber også det bliver god besked med knæet, men heldigvis har jeg ikke så ondt mere.
Øv vi skal have frostvejr nu, det giver vi ikke.
Madam Bæk:
Selvfølgelig skal du se min have, det skal alle bloggerne til foråret. Har du set indlæggene om dens tilbliven på min blog, de er lagt på mens du havde travlt inden ferien.
Så mange smukke billeder du viser.
SvarSletHvor er farven på din blå Asters dog fin. Jeg har flere forskellige med blå farve men dog ingen så smuk som din.
Jeg kan altså overhovedet ikke fornemme hvor stor din have er, bliver nok også nødt til at kigge forbi til foråret... ;o)
SvarSletSnedigt trick med at glemme en plante, det kunne I vist begge være tjent med.
God bedring med knæet :o)
Hold op, hvor har du altså sindsygt vildt mange forskellige planter.....og du kan huske navnene, det er altså flot.
SvarSletHej Landbohaven Ja mine asters har en smuk farve. Hvis du også kommer med en tur til foråret, må du gerne få et stykke af dem.Der er stadig rigeligt at forære væk af :-)
SvarSletFru Friis: Jeg håber da også, du kigger forbi til foråret, der er ikke så langt som til England :-) Min have er så svær at fotografere, så det er ikke nemt at give et indtryk af størrelsen. Ja det var ikke så dårlig en måde at få ekstra planter på :-) Og knæet har det meget bedre tak.
Helle: Ja det er dejligt at have så mange forskellige planter og at kunne huske navnene på næsten dem alle :-)
Hej Lisbeth.Håber, dit knæ kommer helt i orden igen. Smart måde at få flere planter på. Jeg bliver altså ved med atblive imponeret over alle de planter, du har. Jeg kan godtfornemme, hvor stort dit staudebed er. Jeg synes, det er rigtigt flot.
SvarSletMan kan da ikke skrive for meget om asters :-). Det er en skøn blomst, som er alt for undervurderet, men den skal nok få sin "genfødsel" :-)
SvarSletDejlige fotos fra din have.
Ha´en god dag
Birgitte/Landliggeren
Jeg kan fornemme dit staudebed, men vil hellere se det i virkeligheden,så jeg kommer og ser det til foråret...
SvarSletJeg synes nu dine asters har en fantastisk dejlig farve og de står da flot op mod husmuren.
God bedring med knæet og god weekend. De lover jo fantastisk solskinsvejr. Mine Dahliaer står endnu! men det er måske her i weekenden at de må overgive sig, vi får se.
Ulla
Tak til to gange Birgitte. Hyggeligt at se en Birgitte mere her hos mig.
SvarSletAsters er skøn blomst, men ikke når den breder sig så meget som vores, men op af husmuren er den flot, der må den gerne stå.
Dejligt Ulla at du kommer med til foråret, det bliver fedt at få besøg af jer alle sammen.
Vi har 4.4 grader her og jeg har dækket min chokoladeblomst med et lagen.