onsdag den 26. oktober 2011

Gråvejr, regn og buketter

Da det har været gråt hele dagen, besluttede jeg, at nu skulle der gøres rent. Så det gik de første par timer af dagen med. Heldigvis vaskede jeg ikke gulv, for det havde været omsonst med to hunde til at jokke rundt med beskidte fødder.
Så måtte jeg også i haven, og selv om det var gråt, var det ganske dejligt derude. Så jeg plukkede den formentlig sidste buket roser


Efter middag gik jeg ud igen og nåede at rydde lidt op efter gårsdagens flytning af buske og træer, men så blev det regnvejr :-( så det blev ikke til meget havearbejde i dag.
Efter regnen var stoppet, gik jeg ud og plukkede de sidste georginer


Da det var gråt og trist, blev det ikke til udendørs fotografering i dag. Heldigvis har jeg lidt billeder på lager, så I får lige lidt efterårsbilleder

Korkspindel eller benved

Min yndlings geranie blomstrer smukt endnu

Også denne Leuchantemum blomstrer lidt endnu

Et smukt lys på den store hassel og den kinesiske kornel

Spirea

Tropelium/tallerkensmækker blomstrer endnu

Her min novemberkaktus

Og min fine orkidé
I øvrigt er orkidéer gode plejehjemsblomster, min mor har en lang vindueskarm fyldt med blomstrende orkidéer, de har blomstret siden hun kom dertil i maj og der kommer stadig nye skud.

Rigtig god aften

11 kommentarer:

  1. skønne buketter. det er altid dejlig med buketter fra egen have:) også god aften til dig:) Anne Gine

    SvarSlet
  2. Dobrze zrobiłaś, że ostatnie róże i dalie stoją teraz w wazonie i zdobią dom.W ogrodzie jeszcze coś zostało:-). Pozdrawiam

    SvarSlet
  3. Tak Anne Gine

    Giga tak for din kommentar, jeg ville ønske jeg kunne forstå, hvad du skriver.

    SvarSlet
  4. Et par fine buketter.
    Her kan jeg højst tage nogle få grene af Havens sidste farvel.

    Når jeg ikke kan forstå, hvad der bkiver skrevet til mig bruger jeg ALTID google translate.
    http://translate.google.com/#
    Det er ikke 100 oversat, men jeg kan da forstå hvad der er skrevet.
    Prøv det.

    SvarSlet
  5. Tak skal du have, det vil jeg prøve.

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth. Det er skønne buketter fra din egen have. Jeg kan slet ikke forstå, at du har så mange planter, buske og træer i din have, men der ser jo smukt og meget velholdt ud. Det har godt nok været et trælst vejr i dag.

    SvarSlet
  7. Vejret har også været gråt og regnfuldt her i Nordsjælland, men til forskel for dig har jeg bifaldet regnen til mit nyplantede bed.

    Det er en rigtig flot orkidé. Dejligt for din mor, at hun kan have blomster på plejehjemmet. Og så er de jo ikke så krævende!

    SvarSlet
  8. På min computer kan jeg markere det Giga skriver, og så højreklikke på det, så kan jeg vælge at få det oversat som en af mulighederne. Prøv om du ikke også har den funktion. Det er nu ikke altid det er særligt forståeligt :-)
    Vi havde også rigtigt trist vejr her idag, så det blev kun til en lang tur med hundene. Det skulle vist blive bedre imorgen.
    Hvor er det en god idé med orkidéer som plejehjemsplante. Det vil jeg da skrive mig bag øret.
    Smukke buketter du har plukket.
    Du må have dig et driveRhus i haven, så du kan sidde og nyde dine efterårsfarver :-)

    SvarSlet
  9. Skønt med buketter i hele huset, og nu er det tid til at kigge lidt på stueplanterne, som har passet sig selv hele sommeren (i hvert fald her hos mig). Min gamle novemberkaktus er i gang med knopsætningen, det plejer at gå stærkt :)

    SvarSlet
  10. Hej Birgitte
    Tak skal du have, det var rigtig dejligt at få nogle buketter ind, selvom det nok er de sidste i år fra egen have. Du må tænke på, at det er en stor have, jeg har, derfor er der plads til meget. Vi håber på bedre vejr i dag :-)
    Susanne Sj: Det er godt nok med lidt regn, når man lige har plantet. Jeg havde heller ikke noget imod regnen, jeg skulle bare have priorteret min dag anderledes.
    Orkidéer er rigtig gode, når man ikke har tid eller mulighed for at passe sine blomster.
    Hanne: Jeg har planer om et lille havehus i den store have, så jeg kan nyde mine efterårsfarver :-) Det kommer der mere om i løbet af vinteren.
    Susanne JY: Mon ikke det er sådan hos os alle, om sommeren har vi ikke tid til stueplanterne. Det går rigtig hurtigt med novemberkaktus, når først de er i gang med knopsætning. Dejligt og min er jo lidt tidligt på den, det er da knap november endnu :-)
    Rigtig god dag til alle.

    SvarSlet
  11. mojn Høneballehaven

    Takker for din kommentar på min blog, og ang. min pileurt ønskede jeg kun at lære den bedre at kende. især pga. af rødderne for at se HVOR MEGET den breder sig. Allerede til næste år har jeg planer om at den igen skal flyttes over i et helt nyt staudebed. pt. står den i surbundsbedet ;)

    SvarSlet