Endnu en dejlig dag med åben have. Jeg har åben fra 13-17, men allerede før 11 kom de første, som jeg havde en aftale med. Derefter kom de slag i slag og de sidste forlod haven ca. 15.30. Tænk der kom 16 i dag, det er jeg vældig imponeret over. Der var 4 herboende og 6 sønderjyder, 4 sjællændere og to tyskere. Det var vældig hyggeligt og jeg fik en god snak med alle undtagen tyskerne, de ville helst selv gå rundt og forstod ikke dansk, og jeg er ikke specielt god til tysk.
Jeg har nydt dagen i dag i fulde drag, men må indrømme, at det tager meget af ens tid, så snart er haven groet til med skidt. Jeg må se om jeg kan nå noget mere i morgen. Jeg kan formodentlig heller ikke blive ved med at få så mange gæster. Heldigvis nåede jeg den store græsplæne i dag.
Jeg nåede også en del billeder, her kommer nogle af dem.
I får lige lidt flere syriske roser, på det ene billede er det en stokrose, som læner sig ind over den syriske.
Her er de forhadte asters, de er jo søde, men bare for meget.
Drejeblomsten med petanquebanen i baggrunden
En fin lille georgin
Og nu lidt roser
Rosen Claret
Gertrud Jekyll
Graham Thomas og Erotica smukke sammen ikke?
Den smukke velduftende Sharifa Ashma kan klart anbefales
Til slut mit skæbnetræ.
Havde I også svært ved at løsrive jer haven i aften? Det var en af disse vidunderlige stille aftener og sikken et lys. Vi ønsker samme slags vejr i morgen. :-)
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
mandag den 22. august 2011
Åben have igen, igen og dejligt vejr
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dejlige blomster :-)
SvarSletHvis jeg boede lidt tættere på, kom jeg også gerne forbi på havebesøg :-)
Hibiscusy i róże piękne masz.
SvarSletPozdrawiam.
Du er i hvert fald også sikker på mit besøg, hvis jeg kommer til Samsø en dag... :)
SvarSletDet er altså en flot syrisk rose - ja begge to såmænd. Drejeblomsten er også meget stor og flot.
Ja, i aften har både min mand og jeg været i haven lige fra vi kom hjem fra arbejde og til kl. 21, kun afbrudt af en hurtig bid mad. Der er meget at lave derude i vores have lige nu. Mere om det senere.
Tak for kommentarer, vi kan da lave et havebloggertræf på Samsø til foråret, når Rhodoerne blomstrer. Jeg arrangerer gerne en tur.
SvarSletJa Ulla, der er nok at se til hele tiden, når der kommer så meget vand fra oven.
Ja, de er bare skønne disse stille sensommeraftener :)
SvarSletHvorfor er astersen forhadt? Den ser da så sød ud ;-)
Åhh.. det lyder som en dejlig idé med en havetur til Samsø, så er der lidt til vinterplanlægningen :o)
SvarSletSkønne syriske roser, ja og alt det andet også.
Det lyder spændende med en forårstur til Samsø :-)
SvarSletOg det var da et flot besøgstal igen idag. Men jeg kan godt forestille mig at det er tidskrævende.
Dine hibiscus er så smukke. Er den pink-lilla, eller er det lyset. Jeg kan virkelig godt lide den. Jeg tror at jeg skal have flyttet min, for den står i direkte brændende sol, og et af de få steder i min have, som er lidt tørre. Men det må blive et andet år.
Det er en flot klump drejeblomster. Mine er kun lige begyndt at springe ud. De er så kønne.
Ja, jeg kan altså også godt lide dine Asters. Kan du ikke dele dem op i mindre grupper og så sætte dem i forskellige bede, så de ikke virker så voldsomme?
Og ja, vi ønsker endnu en havedag og aften som idag, for det var helt pragtfuldt :-)
Dejlige billeder fra din skønne have. Er helt sikkert med på et havebesøg på Samsø hvis det bliver aktuelt. Vi havde desværre ikke så godt vejr som jeg kan læse i andre har haft.
SvarSletMange hilsner Mette
Hej tak for søde kommentarer, jeg skriver lidt om havebesøg på Samsø i mit næste indlæg.
SvarSletAchillea: Det er fordi astersen har bredt sig meget, og fordi jeg ikke rigtig kan styre den.
Hanne: De syriske er alle forskellige, på den ene busk er de mere blå til den kolde side, på den anden mere lilla/blå til den varme side.
Jeg er ikke sikker på, du skal flytte din, for de vil helst stå tørt og solrigt op ad en lun væg.
De der asters er ikke til at grave op og dele med mine svage kvindekræfter, desværre. :-)