lørdag den 13. august 2011

Kommende vandbed



Se lige her! Nu tænker I, hvad har nogle stykker brænde og nogle kviste i jorden med et vandbed at gøre.
Jo ser I, i dag havde jeg besøg af min havearkitekt/veninde og vi kiggede på, hvor vandet står, når der er mest. Derefter snakkede vi om at lave en kanal, der hvor brændestykkerne ligger, altså på højre side af ørkenbedet. Denne kanal skal blive dybere og dybere og munde ud i et stort hul, hvor vandet så kan hobe sig op, indtil jorden kan optage det. Evt. med sten i og i niveauer, så det kan risle lige så fint. Nu mangler jeg så en mand til at grave. Tror I ikke, det kan blive godt? Jeg glæder mig i hvert fald til at se resultatet.
Min haveveninde er ikke rigtig havearkitekt, men hun er meget kreativ, det er også hende, der har lavet skitsen til min have. Jeg har i sin tid gået til akvarelmaling hos hende, siden fik hun fortalt mig så meget om have og planter, at jeg også blev haveinteresseret, det er jeg meget glad for i dag.
Vi var rundt i hele haven og beundre, det hele er vokset utrolig meget i denne våde sommer. Vi blev enige om at lade roserne prøve en vinter mere, så må vi se, hvor mange der overlever.

Dette er Jane Austin

Queen of Sweden

Westerland.
Der er heldigvis mange knopper i roserne, så jeg håber de begynder at blomstre til d. 21.8., så er der lidt at se på til havefestivalen, hvis der kommer nogen.

Glimt fra mit lyngbed

En fin dahlia, som nu er plukket ind i vasen

Høstanemonen pamina er blevet meget glad for lærketræet.

Slyngplante kan ikke huske, hvad den hedder, er der nogen, som kan?

Ja og så beder vi igen om godt vejr, de lover meget regn i morgen.
God søndag trods alt

8 kommentarer:

  1. Det lyder spændende med den kanal, en god måde at få ledt vandet væk på. God arbejdslyst med gravearbejdet ;-)

    SvarSlet
  2. Kære Lisbeth, hvor er det en god ide og så er den selvfølgelig også nødvendig for at lede vandet i din have et sted hen, så det er dig der styrer det. Jeg tror at det vil blive rigtig godt, og uha jeg håber at du som jeg har en der er god til at grave, for det er altså hårdt at fjerne græstørv:)

    SvarSlet
  3. Ja det er et spændende projekt at gå i gang med, jeg glæder mig, og håber jeg har en til at grave, ellers må jeg ud og leje en :-)

    SvarSlet
  4. Jaaa det kan hurtigt gå hen og blive dyrt;)

    SvarSlet
  5. Nå, nå Kim rejsen betalt og kost og logi, er det så ikke fint :-)
    Tak for besøget på min blog

    SvarSlet
  6. Jo det må jeg lige tage til efterretning så. Min arbejdskraft er i høj kurs i øjeblikket så det er ikke sikkert det er nok. Eller noget haha;)

    SvarSlet
  7. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har overset dit indlæg om regnbedet. Hvor lyder det bare smart, at du vil kunne styre vandet på den måde.
    Det er helt sikkert fremtiden, med alt det regn vi får.
    Og der bliver forhåbentlig også plads til nogle planter, som du ikke kunne have ellers :-)
    Pøj pøj med at finde en grave-hjælper. Ellers kan jeg anbefale at tage det i meget små portioner. Da jeg gravede min dam, tog jeg et trillebør-løs om dagen og nix weiter, for ellers havde jeg slet ikke kunnet tåle det. Og det fungerede fint.
    God arbejdslyst :-)

    SvarSlet
  8. Hej Hanne
    Jeg vidste, jeg kunne regne med dig, du plejer altid at have en kommentar, det er så hyggeligt.
    Men jeg kan godt se, du lægger kommentarer på mange blogge, det kan jo også blive for tidskrævende.
    Jeg er også vildt spændt på det, og som du kan se, er jeg ved at lokke min ældste søn over for at hjælpe mig, hvis han får tid.
    Jeg tror ikke, jeg magter din nemme løsning med en børfuld om dagen, jorden er jo utrolig tung,når den er fyldt med vand, så det er vidst ikke for mine svage kræfter :-)Det lyder ellers som en god idé, men lad os nu se, kommer tid, kommer råd.
    Håber I har tørvejr i dag, her er det dejligste vejr, jeg fik faktisk for varmt og måtte gå ind et øjeblik.

    SvarSlet